For mere end to år siden satte regeringen som mål, at Danmark skulle være uafhængig af russisk gas. Siden fulgte politiske målsætninger om en firedobling af VE på land og en massiv udrulning af fjernvarme i kommunerne. 

Trods ambitioner og velvilje er der lang vej til indfrielsen af ambitionerne, ligesom der mangler klare rammer for, hvordan kommunerne skal nå i mål – og hvad målet helt præcist er. 

- Hvad er egentlig den overordnede vision for VE i Danmark? Det er let nok at sige, at vi skal have en firedobling af vedvarende energi, men til hvilket formål? Vi har brug for at vide, hvad forventningen præcis er, så kommunerne har noget at forholde sig til, siger Flemming Juel-Nielsen, direktør i Ringkøbing-Skjern. 

Han er med i den nationale energikrisestab, Nekst, som har til formål at rydde forhindringer af vejen, styrke implementering og optimere udrulning af både fjernvarme og VE-anlæg i to spor. 

- Der har været talt rigtig meget om ambitionerne, men nu skal der altså ske noget, der skal handling til fra Christiansborg. Vi venter på svar og klare rammer for den ønskede udbygning. Det er det, der skal til, og det bliver mit særlige fokus i arbejdsgruppen, forklarer Flemming Juel-Nielsen.

Forudsætning for, at gruppen kan lykkedes med at rydde ud i bureaukrati og sætte fart under de politiske ambitioner, er dog, at der kommer til at være større afklaring for, hvilken rolle kommunerne skal spille, mener Flemming Juel-Nielsen

- Vi mangler nogle svar, og derfor er der usikkerhed om, hvor målstregen egentlig er for os i kommunerne. Hvor meget skal kommunerne levere? Hvor meget skal komme fra havvind? Hvor meget skal være til eget forbrug, og hvor meget skal være til eksport? 

Og det er vigtigt, at forvandle ord til handling, mener Claus Torp, konstitueret kommunaldirektør i Furesø, som ligeledes er med i Nekst-samarbejdet. 

- Det er en meget ambitiøs målsætning fra regeringens side, og det er på sin vis også en anerkendelse af nødvendigheden og sværhedsgraden, at man nu prøver at skabe et rum, hvor de forskellige aktører kan gå fordomsfrit til opgaven, siger Claus Torp. 

Monumental opgave

Den nationale energikrisestab er delt i to spor: ‘Farvel til gas i danske hjem’ og ‘Mere sol og vind på land’. Hele værdikæden er repræsenteret i de to grupper, og som beskrevet i opdraget fra regeringen skal kommunerne spille en central rolle med KL i styregruppen. 

I de to arbejdsgrupper er det kommunale perspektiv repræsenteret ved Flemming Juel-Nielsen i sol- og vindsporet og Claus Torp i farvel til gas-sporet. Begge ser frem til klarere rammer for kommunerne. 

- Det er gået meget hurtigt fra, at vi talte om grøn omstilling og farvel til naturgas, til at det nu skal speedes voldsomt op på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Derfor har det fået en påtrængenhed, hvor vi nu må sætte ind med alt, hvad vi har, siger Claus Torp.  

Selvom de to direktører på papiret kan se ud som om, at de repræsenterer kommunerne, understreger de begge, at de snarere repræsenterer et kommunalt synspunkt og vinkel. 

I Furesø arbejder man lige nu med “hele paletten” fra de forskellige faser, når det kommer til udrulningen af fjernvarme. Derudover har Claus Torp både erfaring fra det kommunale samt det statslige som tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen. 

Flemming Juel-Nielsen kan bidrage med erfaringer fra Ringkøbing-Skjern, som er den kommune, der huser den største produktion af vedvarende energi fra vindmøller og solceller i Danmark.

- Det blæser mere hos os vestjyske kommuner, ja, og vi har plads. Det er derfor vi er langt fremme, men vi nærmer os også et mætningspunkt, hvor vi spørger, hvor meget mere kan og skal vi håndtere? Vi arbejder videre, men vi har brug for en afklaring for, hvor meget mere vi skal levere, og hvad det lokale afkast bliver. 

Fra ord til handling

De første grundsten for den store udrulning af fjernvarme er allerede lagt. Kommunerne har allerede kortlagt mulighederne for fjernvarme og udsendt 670.000 breve til borgere for at informere om planerne i deres lokalområde. 

Derfor er det grundlæggende arbejde for farvel til gas-gruppen allerede lagt, men ligesom i vind- og sol-gruppen, skal man nu finde ud af, hvordan man bedst når i mål. 

Selvom grundstenene allerede er lagt af kommunerne, kræver det en fælles koordinering at bevæge sig videre frem. Det er simpelthen ikke fysisk muligt at nedgrave rør til fjernvarme til samtlige husstande på én gang. 

- Det er helt afgørende, at vi finder det optimale setup og udnyttelse af knappe ressourcer. Det handler både om fysiske materialer, men også arbejdskraft, maskiner og rådgivning på tværs af kommunerne, men det handler også om at finde den rette form for udbud, siger Claus Torp. 

Det er nu, at ambitionerne skal forvandles til handling, og det kræver samarbejde, understreger han.

- Nu skal vi altså have det til at ske, så det ikke bare er en varmeplan og nogle ord på et papir. Kommunerne kan ikke tvinge projekterne igennem, det er andre, der skal gennemføre arbejdet. 

Vigtige kommunale punkter

Både Claus Torp og Flemming Juel-Nielsen understreger, at de som sådan ikke repræsenterer kommunerne, men snarere et kommunalt synspunkt og vinkel. 

Her tager de begge særligt udgangspunkt i borgerne og forventninger lokalt. 

Claus Torp pointerer, at borgerne står flere steder og venter på, hvornår det bliver deres tur til at få fjernvarme, eller spørger sig selv, om man skal til at undersøge alternative varmekilder. Begge dele kan være dyrt, og borgerne og forbrugerne venter derfor utålmodigt. 

- Forbrugerne har rigtig mange spørgsmål, ligesom store almene boligselskaber skal se på deres varmesystemer. Omlægninger kan kræve store investeringer, og der er mange spørgsmål til økonomi og teknik, siger Claus Torp. 

Flemming Juel-Nielsen håber ligeledes, at man kan få den lokale dagsorden ind i maskinrummet. 

- Det er helt afgørende, at vi får italesat, hvad det lokale afkast skal være både i forhold til borgerne, men også hele kommunen, ligesom vi skal skabe en transparent proces med meget tidlig borgerinddragelse, siger Flemming Juel-Nielsen og tilføjer:

- Det er blevet voldsomt komplekst for kommunerne. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får klare rammer og mål, både for opstillerne og kommunernes skyld.