Et lille, spøjst praktikforsøg begyndte en mandag i marts.

Jens Poulsen, koncerndirektør i tøjvirksomheden DK Company, mødte ind klokken 07:45 på kommunaldirektørens kontor på rådhuset i Ikast.

Dengang var corona stadig noget nyt i Danmark, og antallet af tilfælde var endnu relativt lavt. Så de to direktører sad og gennemgik ugens program. Foran dem ventede talrige møder og samtaler.

- Jeg tror, han var lidt overrasket over, at der var så mange timer i mit arbejde, fortæller kommunaldirektør Flemming Storgaard med et grin.

Fem dage i streg skulle han have Jens Poulsen med i hælene. De to direktører var nemlig enige om, at det offentlige og det private kender alt for lidt til hinanden. Også blandt topcheferne.

- Der er for lidt connection mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Jeg tror virkelig, vi kan lære meget af dem, og jeg tror også, de kan lære meget af os, siger Flemming Storgaard.

Det har han måske ret i.

Noget går tabt

En undersøgelse, Djøf offentliggjorde i februar, viser, at 19 pct. af danskerne skiftede job i årene 2007-2018. Men kun to pct. af danskerne skiftede job mellem den private og den offentlige sektor.

- Hvis man kigger til udlandet, særligt USA, er ansatte gode til at skifte mellem den offentlige og private sektor. Altså flere gange. Så er man offentlig ansat, så er man privat ansat, så er man offentlig, så er man privat, remser Flemming Storgaard op.

- Sådan er det ikke i Danmark. Her er man som regel i den ene eller det andet. Der går noget tabt, tror jeg. Det her er så et forsøg på at indhente noget af det tabte, siger han.

Og hvis praktikforsøget skulle ende godt, er det planen, at de to direktører bytter roller senere på året, så kommunaldirektøren kan få lov at være modedirektørens praktikant.

Ingen flue på væggen

Mandagens første møde var med borgmester Ib Lauritsen (V). Bagefter kom en repræsentant fra en lokal erhvervsskole ind på kontoret for at diskutere, hvordan man tiltrækker flere unge til erhvervsuddannelserne.

Allerede her viste praktikanten sit værd.

-  Jens kom med en idé om, at kommunen da burde have sit eget lille håndværkersjak med murer, elektrikere, eller hvad det nu kan være. Så kunne man sørge for, at vi fik nogle lærlinge, så man var sikret de pladser. Altså måske have en to-tre lærlinge og så en mester, som kunne gå rundt og lave vores kommunale bygninger, fortæller Flemming Storgaard med entusiasme i stemmen.

Det kræver dog politisk vilje fra byrådet, hvis sådan et forslag skal op at stå. Men kreative løsninger er altid velkomne.

- Og Jens var god til at byde ind. Det havde han også fået af vide, han skulle. For mig er det jo vigtigt, at han giver af sin erfaring. For han har masser af erfaring, som vi kan blive klogere på.

- Så han fik af vide, at han netop ikke skulle være en flue på væggen, siger kommunaldirektøren.

Bagerst med navneskilt

Første praktikdags mange møder blev afbrudt af en køretur ud til et byggeri af en ny skole i Brande, som kommunaldirektøren lige skulle tjekke op på. Og efter flere møder fik modedirektøren en times fri til at passe sin egen biks, som inkluderer 23 tøjmærker.

Om aftenen var der byrådsmøde. Det havde Jens Poulsen vist aldrig været til før. Han sad bagerst i byrådssalen blandt tilhørerne med et lille navneskilt på skjorten, hvor der stod ’Praktikant’.

- Ved ni-tiden vinkede vi pænt farvel til hinanden og aftalte, at vi skulle mødes igen næste morgen. Jeg tror, han var træt. Og jeg tror, han havde fået mange indtryk, siger Flemming Storgaard.

Klar i spyttet

Tirsdag bød igen på møder, møder, møder og et besøg af pressen. Sådan ser en kommunaldirektørs hverdag ofte ud, forklarer Flemming Storgaard.

- Vi har ikke lavet noget om, for at han skulle komme. Og det var vigtigt for mig hele vejen rundt. For hvis jeg skal lære af ham, er det vigtigt, at han oplever vores dagligdag med de problemer, der er, stort som småt, siger han.

Og det lykkes da også ganske godt.

Som da Jens Poulsen blandede sig i en diskussion i Ikast-Brandes chefforum om økonomisk tilskud til kantinen.

- Der skar Jens klart igennem, siger Flemming Storgaard.

- Han sagde: ’Jamen prøv lige at hør her, man får aldrig økonomi i kantinen. Det må virksomheden sørge for at bidrage til. Vil du have en kantine, eller vil du ikke have en kantine?’

Det tog Flemming Storgaard som en herlig udmelding.

Han påpeger dog, at der er forskel på det private og det offentlige, når det kommer til at bruge penge. I det offentlige er det jo skatteborgernes penge, hvilket giver en anden politisk kontekst, end man har i det private.

Også når det kommer til kantinedrift.

Aflyst

Efter en reception tirsdag eftermiddag skulle de egentligt til at gøre sig klar til et borgermøde. Men i løbet af blot et døgn var coronasituationen eskaleret. 70 deltagere samlet ét sted var næppe en god idé, så borgermødet blev aflyst.

Morgenen efter tydede alt på, at det kun blev værre.

Flemming Storgaard ringede til Jens Poulsen. De blev enige om at aflyse praktikken for nu. Der var en tøjkoncern, der skulle redes, og en kommune hvor alle opgaver pludselig ændrede sig.

- Men altså mine forventninger til praktikken blev i hvert fald indfriet allerede de første dage. Jens er god til at komme med input og til at se det hele fra en anden vinkel. Jeg har selv været i Ikast-Brande Kommune i 13 år og de sidste par år som kommunaldirektør. Det vi sige, at vanens magt er stor, siger Flemming Storgaard.

Oprindeligt skulle de to direktører sætte sig sammen fredag ved middagstid for at evaluere ugen og snakke om, hvad de havde lært.

- Vi aftalte i stedet, at vi skulle se, om vi kan fortsætte på et andet tidspunkt. Nu er der rendt så meget vand i åen siden, så jeg ved ikke, om vi skal udskyde det et helt år,  konstaterer Flemming Storgaard.

- Men jeg er helt sikker på, at vi begge synes, at det var gavnligt, og at det er et spændende eksperiment. Så det vil gerne fortsætte. Men hvornår det bliver? Det kan jeg ikke fortælle.