Hvordan kan man bruge sociale medier, hvis man er flygtning og gerne vil starte sin egen virksomhed?

Der er mange, der har historier med i bagagen med ture over Middelhavet, en fætter, der døde på vejen, eller hvad det nu kan være. Der er store følelser, der kan bringes i spil. Hvis man kan fortælle den slags historier, er der mange mennesker, der vil støtte op om hvad som helst.

Jeg har hjulpet folk i gang, der har været på integrationsydelse i tre-fire år, og i løbet af fjorten dage har de været ude af offentlig forsørgelse og været i stand til at skabe et levebrød for sig selv. Vi har nogle succeshistorier bag os nu. Ni ud af ti af de flygtninge, vi har hjulpet i gang, er stadig i gang et år efter.

Hvad får de ud af Facebook? Startkapital, kunder, netværk?

Det hele. Senest har vi rejst startkapital til en fyr, der ville starte et dampvaskeri med bilpleje. Vi fortalte historien om ham. Han havde mistet sin virksomhed, sin bror, sit hjem og hele sit eksistensgrundlag i Syrien. På tre uger fik vi rejst 50.000 kroner til ham, så han kunne købe det udstyr, han skulle bruge for at kunne starte sin virksomhed. Det sker her i august, og så regner vi med, at han snart er ude af offentlig forsørgelse. Han får også kunder og netværk.

Hvordan reagerer de på, at de skal bruge sig selv og deres historie på at gøre opmærksom på deres forretning?

De optræder alle sammen først meget modstræbende. De føler, at det er skamfuldt. De føler, at det er tiggeri. Det er faktisk en udfordring for os at gøre dem det forståeligt, at ingen vil se dem som tiggere. Vi skal bruge meget krudt på at fortælle dem, at vi kan hjælpe dem, og at de mennesker, der læser deres historie, kun vil dem det bedste. Vores oplevelse er, at de er meget lidt interesserede i at udstille sig selv. Bagefter er de positive, men indtil det går op for dem, hvilken betydning startkapitalen, netværket og kundekredsen har, så er de fodslæbende og modvillige.