“Få det fixet” er navnet på et projekt i Kalundborg Kommune, der har sendt 12 mio. kr. ud til borgerne i kommunens 22 største byer. Det giver dem hvert sted mellem 250.000 og to mio. kr., som borgerne kan bruge inden for de næste to-fire år.

Direktør i Kalundborg Kommune Michel van der Linden forklarer, at borgerne kan lave noget i deres nærområder, som alle kan få glæde af.

Han mener, at flere vinder på ordningen.

- Det er en udløber af valgkampen, hvor politikerne rejste rundt og lovede at støtte lokale ønsker. Men de har svært ved at sidde i kommunalbestyrelsen og vurdere, hvad der er behov for. Nu er det op til borgerne selv at blive enige om, hvad der er det vigtigste for dem, siger Michel van der Linden.

Han peger på, at politikerne også  kan gøre borgerne mere bevidste om demokratiske processer med spilleregler for at få adgang til pengene. De skal holde offentlige møder, og der skal være enighed om, hvilke projekter, de gerne vil sætte i gang. Og så skal de selv indsende en omhyggelig projektbeskrivelse med omkostningsberegninger for at drive et projekt.

Michel van der Linden fortæller, at der i én by var stemning for en flydeponton til Sankthansbålet, mens der i Kalundborg by var et fælles ønske om ny julebelysning i byen. Det ene koster 25.000, det andet 800.000 kr.

Flere med

Borgerne henter mere end penge. Det er nemlig meget almindeligt, at kommunen modtager ansøgninger fra etablerede foreninger og organisationer. Men i “Få det fixet”-projektet får alle mulighed for at påvirke ansøgningerne om penge, også folk uden for de eksisterende organisationer.

Når først en by gennem offentlige møder og demokratiske afstemninger har fundet frem til deres fælles projekt, kan kommunen afklare, om det kan gennemføres, og er det muligt, skal den lokale aktionsgruppe føre det ud i livet.

Kommunen får også noget ud af det, vurderer Michel van der Linden.

- Hver by og aktionsgruppe har fået en kontaktperson i kommunen. Kontaktpersonen laver ikke ansøgningen, men hjælper aktionsgruppen. Hvis nogen vil have et bord-bænkesæt ved stranden, kan der være en strandbeskyttelseslinje eller andre regler, som skal overholdes, og det hjælper kontaktpersonen med.

Forskning

Betyder det mere eller mindre arbejde for jer?

- Det ved vi ikke, men vi har forskere til at følge projektet, for det er vi også interesseret i - på de projekter, der kræver myndighedsarbejde, har vi ikke mindre arbejde. Til gengæld lærer vi om tværgående samarbejde mellem forskellige myndighedsområder.

- Det er også en øvebane for organisationen. Vi øver os i at sidde på hænderne og guide og undgå for hurtigt at sige: ’det kan lade sig gøre/ikke lade sig gøre’.

Hvad har i hørt om borgernes oplevelser?

- Jeg tror, aktionsgrupper har en del arbejde, det er jo en demokratisk proces, som der bliver der brugt noget tid på.

- Jeg tror også, at aktionsgrupper oplever masser af besværlig lovgivning. Det lyder meget nemt at lave en legeplads, men der er mange regler for legepladser og tilsyn bagefter. De oplever også, at kommunen ikke kan afklare alt alene, der er også statslige myndigheder.

Alle lærer lidt?

-Ja, det tænker jeg. Politikerne heller ikke har tænkt på forhånd, hvor svært det kan være. Verden går i retning af, at vi gerne vil have frivillige til at gøre mere, så her kan vi lære noget om, hvordan vi kan lave partnerskaber mellem frivillige og det kommunale.