Sent torsdag aften blev spredningen af coronavirus årsag til et stykke politisk danmarkshistorie, da et enigt Folketing som følge af den kraftige stigning i antallet af smittede vedtog en midlertidig hastelov.

Loven giver myndigheder en række hidtil usete beføjelser for at bremse smittespredningen.

Blandt tiltagene er en lovhjemmel til sundhedsministeren om at kunne igangsætte tvangsundersøgelser, tvangsbehandling og tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte med coronavirus. Ydermere kan der gives vaccination gennem tvang.

En del af bestemmelserne træder i kraft næste uge. Loven løber et år fra nu.

Lov vil ændre adfærd
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, beskæftiger sig med, hvordan smittebekymring påvirker vores adfærd. Han mener, at den 'vidtgående lov' vil få en regulerende effekt på befolkningens adfærd.

- Jeg formoder og håber ikke, at der kommer mange situationer, hvor man skal tvinge folk til isolation og behandling. Det er med til at ændre befolkningens opfattelse af, hvad der er den korrekte adfærd.

Michael Bang Petersen mener, at loven piller ved selve grundkernen i vores demokrati.

- Vi står lige nu i et spørgsmål om, hvad vi som demokrati kan gøre for at sikre samfundets sikkerhed. Og så er det klart, at man bliver nødt til at gå på kompromis med ting, vi ellers ikke ville gå på kompromis med, siger han.

Det bliver også muligt at forbyde forsamlinger på over 100 mennesker.

Politiet får mulighed for at bruge "den fornødne magt" for at sikre gennemførslen af hastelovens tiltag.

Drastisk tiltag
Situationen er uden fortilfælde i dansk politisk og juridisk historie, siger Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet.

Tvang, frihedsberøvelse og forsamlingsforbud. Det er grundelementer i retsstaten, siger han.

- Det er umiddelbart det mest voldsomme siden Anden Verdenskrig. Der har været kraftige indgreb i forskellige terrorpakker, blandt andet efter terrorangrebet i 2001 (11. september, red.). Men det her går længere.

Om myndighedernes nye beføjelser bliver taget i brug, beror på coronavirussets udvikling, mener han.

- Man har behov for at have redskaberne klar, så der ikke mistes kostbar tid. Men det her er et drastisk tiltag, og jeg tror ikke, vi har set det sidste, siger han.

Privat hjem kræver dommerkendelse
Der er dog også grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

I oplægget til loven blev det foreslået, at myndigheder skulle have lov til at gå ind i private hjem uden dommerkendelse ved mistanke om coronasmitte.

Efter modstand fra særligt De Radikale og Enhedslisten blev det forslag dog fejet af banen.

- Vi har kæmpet benhårdt for, at der skal være en domstolsprøvelse, før myndigheder kan tiltvinge sig adgang til borgernes private hjem, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

I sidste ende er det et spørgsmål om liv eller død, siger Michael Bang Petersen.

- Debatten har haft meget fokus på, hvilke økonomiske konsekvenser vi er villige til at lide for at redde liv. Det, vi også skal forholde os til nu, er, hvilke grundelementer i vores demokrati, vi er villige til at gå på kompromis med for at redde liv.