I mange år har spørgsmålet om, hvorvidt man skal genoprette Kolindsund på Djursland, splittet byrådet i Syddjurs mellem de røde og de blå og været et emne, som de fleste i området har stærke holdninger til. 

Derfor har det også været vigtigt for borgerne at vide, hvor deres lokalpolitikere stod – også selvom det ikke var noget, som byrådet stod til at skulle behandle politisk. 

- Jeg er blevet spurgt om, hvor jeg stod i forhold til Kolindsund, både op til KV17 og KV21. Selvom det ikke er noget, vi som sådan havde nogen indflydelse på, så var det vigtigt for borgerne at vide, fortæller Michael Stegger Jensen (S), der blev borgmester i 2021, og som stillede op til byrådet for første gang i 2017. 

Men i år er der tøbrud i den ellers fastlåste situation. For med nylig opbakning fra De Konservative kunne Michael Stegger Jensen samle et flertal i byrådet om at meddele, at man i byrådet bakker op om at gendanne Danmarks næststørste og Jyllands største sø. 

Projektet har dog en skala og en pris, som strækker sig langt ud over, hvad en kommune som Syddjurs har ressourcer til at gennemføre alene. Genetableringen af søen vil være på niveau med genslyngningen af Skjern Å, som i sin tid fik sin egen anlægslov. 

Men med den grønne trepart, hvor tusindvis af hektar landbrugsjord skal omlægges til land, er der et såkaldt window of opportunity. Derfor er Kolindsund endt på ministerens bord. 

- Det er nu, vi har chancen med et projekt af denne størrelse med de ressourcer, der er afsat med grøn trepartsaftalen. Hvis vi ikke melder ind nu, er det svært at se, hvornår det ellers skal kunne lade sig gøre, fortæller Michael Stegger Jensen. 

Nogen vil komme i klemme

Ved at melde Kolindsund på banen, håber borgmesteren, at projektet kan komme i betragtning, når Folketingets partier har forhandlet den endelige aftale på plads. 

Timingen betyder dog også, at Kolindsund kommer til at blive et centralt emne op til KV25 – ligesom grøn trepart generelt kommer til at spille ind flere steder i valgkampen.  

- Det bliver det stensikkert. Ved seneste kommunalvalg fyldte diskussionen om Naturnationalpark Mols Bjerge meget, selvom det ikke er noget, der er et kommunalt anliggende. Borgerne kræver svar på, hvor vi står. 

Nu står kommunerne til at få et endnu større ansvar i den grønne omstilling, hvilket glæder Michael Stegger Jensen, som dog også gør det klart, at det er et område, hvor bølgerne kan gå højt. 

- Der er rigtig mange følelser på spil, og det er vigtigt at have øje for. Søen har været drænet i 150 år, så der er rigtig mange, der har haft landbrug i området gennem flere generationer, og hvor det er kulturarv for dem. Men før det har der været en sø med enormt meget historik. 

Dertil tilføjer Michael Stegger Jensen, at man i en periode, hvor grundvandet stod højest omkring Kolindsund, hvor markerne i snit ligger 2,5 meter under havets overflade, har været nødsaget til at pumpe vandet over til naboegne, hvor de så i stedet stod med udfordringerne og efterfølgende vandskader. 

- Uanset hvad vi gør, kommer nogen i klemme, konstaterer Michael Stegger Jensen. 

Formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, siger til Information, at landbruget ikke kommer til at stille sig på tværs, hvis politikerne ønsker at gennemføre projektet, men at man er nødt til at komme med en tilpas stor pose penge for at holde lodsejerne skadesfri. Ellers risikerer politikerne at lægge “en spændetrøje på de landbrug, der ligger i Kolindsund”. 

- Det er svært for en landmand at lave et generationsskifte og sælge ejendommen til sin søn eller at sælge til en fremmed, hvis man må sige: ’Jeg vil gerne sælge jorden, men den bliver oversvømmet om fem år’, siger han. 

Tiltagende kamp om pladsen

I 2021 blev kommunalvalget flere steder udråbt til at være et klimavalg. 32 pct. af vælgerne ved KV21 oplevede, at klima og den grønne dagsorden isoleret set enten havde en høj grad af indflydelse eller var helt afgørende for deres partivalg, viste en undersøgelse fra Electica efter valget. 

Og op til KV25 tegner klima igen til at spille en central rolle i valgkampen. 

Data fra Den Sundhedspolitiske Puls udført af Advice på baggrund af data fra Norstat viser, at næst efter ’hospitaler og sundhed’ (62 pct.) er ‘miljø og klima’ (41 pct.) det emne, som flest vælgere peger på som et af de vigtigste temaer for dem. 

I en rundspørge blandt 25 borgmestre og kommunale spidskandidater peger i øvrigt godt halvdelen af kandidaterne på, at klima og miljø bliver et af de vigtigste temaer lokalt. Godt en fjerdedel af de adspurgte mener, at VE-spørgsmålet bliver afgørende. 

Og snart kan man tilføje de lokale grønne trepartsforhandlinger til den kommunale valgkamp, hvor kommunerne allerede næste år skal have kortlagt, hvilke arealer der kan omlægges fra fx landbrugsjord til natur eller skovrejsning. 

En allerede eksisterende kamp om knappe arealer tegner derfor blot til at tage yderligere til. 

- Der er ingen tvivl om, at der er enormt stor interesse for vores arealer. Hvis vi skulle leve op til alle ønskerne fra Christiansborg, skulle vi have en 1,5 gange større kommune, fortæller Mads Sørensen (V), borgmester i landets geografisk femtestørste kommune, Varde. 

Som det altid er, når det kommer til grøn omstilling, er der mange og ofte modsatrettede interesser på spil. Og de mange interesser er ikke blevet færre, når kommunerne skal i gang med at lægge treparts-puslespillet. 

- Der er enormt mange interesser og dilemmaer i det her. Vi skal derfor have en god og tæt dialog med vores borgere om, hvordan vi skal lægge det her puslespil, siger Mads Sørensen. 

Stor omlægning af landbrug på vej

Den grønne trepart kommer til at facilitere en større omlægning af landbruget. Med treparten har regeringen etablereret Danmarks Grønne Arealfond, som skal hjælpe med at udtage lavbundsjorde og opkøbe landbrugsjord til fx skovrejsning. 

I alt står mere end 15 pct. af den samlede landbrugsjord til at skulle blive omlagt til skov og natur, og ifølge Biodiversitetsrådets seneste rapport for veje til mere natur rummer blandt andet Varde Kommune et stort potentiale for større sammenhængende naturområder. 

Landbruget er, sammen med turisme, produktion og forsvaret, hjørnestene for beskæftigelse i Varde Kommune, men landbruget stod samtidig for 69 pct. af det lokale CO2-udslip i 2019, viser kommunens egen DK2020-rapport. 

Mads Sørensen er overbevist om, at landbruget er klar til at bidrage til den grønne omstilling og er indforstået med den forestående opgave. 

- Landbruget vil meget gerne være en aktiv del af den grønne omstilling, men det er klart, at det skal være under de rette vilkår, siger han. 

I forhold til den kommende valgkamp er Mads Sørensen ikke bekymret for, at de grønne treparts-forhandlinger kommer til at have en negativ effekt for opbakningen til kommunens arbejde. 

- Jeg tror helt bestemt, at det er noget, som kommer til at fylde i valgkampen. Det er klart, at når der er modstridende interesser og følelser på spil, så vil det skabe splittelse, men jeg tror på, at vi kan løse det gennem dialog, siger han. 

Derudover er det en bunden opgave, tilføjer Mads Sørensen. 

- Det kan sagtens være, at der er nogle, der vil  være populistiske og stille sig i opposition til arbejdet med grøn trepart. Det skal de have lov til, men i sidste ende er det en aftale, der er vedtaget i Folketinget, som vi som kommune er forpligtet til at føre ud i livet. For os handler det derfor om, at vi skal vise, hvordan vi kan skabe gode afledte effekter for kommunen og borgerne.

Alle ønsker udvikling, ingen ønsker forandring

I Syddjurs hilser Michael Stegger Jensen opgaven med grøn trepart velkommen. 

- Der er ingen tvivl om, at det er os i kommunerne, som er bedst til at tage dialogen med borgerne og de lokale interessenter. Det har vi allerede vist, når det kommer til opsætningen af VE-anlæg, hvor vi netop har givet grønt lys til et solcelleanlæg på knap 60 hektar med fire høringssvar med bred enighed. Det kan vi, fordi vi kan tage dialogen med de omkringliggende naboer. 

Projektet for Kolindsund bliver dog sværere, fordi der ikke er enighed i byrådet. Michael Stegger Jensen understreger, at den lokale opbakning er afgørende. 

- Det skal være en lokal afgørelse, og derfor er jeg også glad for, at det er 19 ud af 27 medlemmer i byrådet, der har stemt for projektet. Men hvis der efter valget skulle være et flertal imod projektet, så er det sådan, det er.  

Også i Varde er Mads Sørensen klar til at håndtere den eventuelle modstand mod grøn treparts-planerne. 

- Da vi satte vindmøller op, sagde folk, at de hellere vil have solceller, og nu, hvor vi sætter solceller op, siger folk, at de hellere vil have vindmøller. Der vil altid være modstand og konflikter, uanset hvad man gør, så det er en svær dialog at have med borgerne, fortæller Mads Sørensen og tilføjer: 

- Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring. Men hvis man sætter sig ned med borgerne og er klar til at vise, hvor man vil hen, og hvad vi er pålagt at gøre, og hvordan det kan skabe fordele lokalt, så tror jeg, at vælgerne er klar til at være forstående for den opgave, vi har fået fra staten.