Context is king, lyder et mantra i marketing. Det er nemlig ikke budskabet i sig selv, men den sammenhæng, budskabet indgår i, som er afgørende. I den netop afgjorte folkeafstemning om forsvarsforbeholdene var krigen i Ukraine fx. den omstændighed, som skabte fundamentet for et ja til afskaffelse. For, som statsministeren pointerede igen og igen, er der forskel på Europa før og efter 24. februar.

Lærerne ønsker faglig respekt

Frisættelsen af kommunerne på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet er baseret på tre meget forskellige fortællinger, og det får afgørende betydning for kommunernes mulighed for at få succes med projektet.

På skoleområdet har parterne fundet sammen om rammerne for lærernes arbejdstid (lov 409), folkeskolereformen fra 2014 og overstyring som fælles fjender, der meget effektivt og overbevisende sætter respekt for faglighed og samarbejde om frisættelse på dagsordenen. Den fortælling har Danmarks Lærerforening gødet jorden for i mere end ti år. Ministeren har brugt anledningen til at etablere partnerskabet ”Sammen om skolen” med lærerforeningen, KL, skolelederne m.fl.

Frisættelse på skoleområdet var et hovedtema på KLs børne og ungetopmøde og KL opfordrer til at fortsætte ”Sammen om skolen” tankerne lokalt i kommunerne. 

Fjenden i fortællingen om frisættelsen er så tilpas historisk, og rammen for samarbejdet så bred, at de fleste kommuner og lokalpolitikere kan se sig selv i den. Også selvom det bliver svært at holde sig fra enkeltsagerne, men her kommer den stærke fortælling politikerne til hjælp. De kan holde hinanden på sporet ved at fokusere på respekten for faglighed og problemet med overstyring, også i dialogen med borgerne.

Pædagogerne vil ses og høres

Sværere ser det ud på dagtilbudsområdet, hvor den dominerende fortælling har været manglende lokalpolitisk interesse og dårlige normeringer. BUPLs reaktion på regeringens oplæg var således et krav om at fastholde minimumsnormeringerne og en svada om, at det ikke er statens regler men kommunernes bureaukrati, der ønskes et opgør med. Inviterede forskere og oplægsholdere til KLs børne og unge topmøde taler heller ikke meget om frihed, men om behovet for større politisk interesse for dagtilbudsområdet. Kommunerne er med andre ord tæt på selv at være fjenden i fortællingen på dagtilbudsområdet, og det giver frisættelsen et helt andet afsæt. Hvis færre kommuner vælger at arbejde med frisættelse på dagtilbudsområdet end på skoleområdet, vil det altså forstærke fortællingen om den manglende lokalpolitiske interesse i dagtilbudsområdet.

I stedet skal kommunerne gribe muligheden for selv at definere en fortælling og et afsæt for den lokale frisættelse af de kommunale dagtilbud. Den kan handle om arbejdsglæde, social arv, børneboom eller tidlig indsats som årsag til at sætte dagtilbuddene fri. Først og fremmest viser erfaringer fra Rebild og Helsingør, at den politiske anerkendelse giver et skud energi.

Ældreområdet skal menneskeliggøres

På ældreområdet er fortællingen om frisættelse funderet på en fortælling om bureaukrati og tidstyranni, som alle fra Poul Nyrup til Thyra Frank og nu også Mette Frederiksen har bidraget til. Årets nytårstale, hvor frisættelsen på de tre velfærdsområder blev lanceret, havde også sit afsæt i bureaukratiet i ældreplejen. Det nye er, at debatten de seneste år også har handlet om apati, ansvarsforflygtigelse og forråelse, som bureaukrati kan føre med sig.

Samtidig vil der følge en lavine af nye standarder for de sundhedsfaglige opgaver i relation til ældreområdet, som kommunerne har overtaget fra regionerne. Frisættelsen skal i gang nu, inden fortællingen helt taber pusten, og det bliver op til kommunerne selv at puste liv i fortællingen om at sætte ældreområdet frit lokalt. Ellers er slaget mod bureaukratisering i ældreplejen tabt igen.  

Context is king, og lige nu ser det ud til, at fortællingen om frisættelse på folkeskoleområdet har størst gennemslagskraft og dermed størst sandsynlighed for at lykkes.