Kommunen.dk
MENU

Hvorfor corona går helt galt for blå blok

De borgerlige partier fejllæser vælgerne i coronaspørgsmål. Deres prioritet nummer et vil altid være tryghed, mener forfatter. Jørgen Bartholdy anmelder.

Hvorfor corona går helt galt for blå blok

De borgerlige partier fejllæser vælgerne i coronaspørgsmål. Deres prioritet nummer et vil altid være tryghed, mener forfatter. Jørgen Bartholdy anmelder.
En tydelig omend ikke altid partifast stemme på den borgerlige fløj. Sådan beskriver Jørgen Bartholdy forfatter, historiker, samfundsforsker, dr. phil. og lektor emeritus Michael Böss, hvis nye bog, han her varmt anbefaler.
En tydelig omend ikke altid partifast stemme på den borgerlige fløj. Sådan beskriver Jørgen Bartholdy forfatter, historiker, samfundsforsker, dr. phil. og lektor emeritus Michael Böss, hvis nye bog, han her varmt anbefaler.
Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

Demokratiet angribes fra alle sider. På den ene side vinder populister valg ved at appellere til folkemassens laveste instinkter og på den anden side knokler teknokrater og eksperter for at flytte så mange beslutninger som muligt over i kommissioner, råd og forfatningsdomstole for at værne dem mod de valgtes tilfældige skalten og valten. Udenfor den primære politiske sfære har informationsteknologien udviklet sig fra at være et instrument for oplysning af borgerne til at være et redskab for vildledning og formidling af falske nyheder. Det hele er et højlydt skænderi mellem forskellige interesser og holdninger. Meninger brydes og argumenter fyger gennem luften. Med andre ord: Demokratiet har det stadig godt, den frie debat stortrives og folkestyret fungerer efter hensigten. Men det bliver det kun ved med, så længe der er nogen, der bekymrer sig om det.

  Deler man Böss’ anskuelser, vil man få en bedre indsigt i egne motiver, og deler man dem ikke, vil man blive bedre til at lure sine fjender.

Og det gør tidligere lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet, Michael Böss, som i mange år har været en tydelig, men ikke altid partifast stemme i det borgerlige Danmark. For at sikre sig, at læserne ved, hvad de går ind til, gennemgår han kort sit eget livslange engagement i politik, et engagement som breder sig over flere partier på tværs af linjen rød/blå. Böss er grundig, men samtidig hurtig på argumenterne og han springer rask fra sted til sted og også frem og tilbage i tiden. Hurtigt gennemlæst kan det virke uoverskueligt, men fordelen er, at de enkelte kapitler kommer til at fungere som afsluttede, fint afrundede tekster.

Indsigt og engagement

I Michael Böss nye bog, "Liberalismens vildfarelser – forsvar for folkestyret", følger vi liberalismens udvikling fra de første spæde forsøg på at skabe et liberalt samfund og definere rammerne for den enkeltes frihed samtidig med, at det velfungerende samfundsfællesskab bevares og styrkes. Böss kender sit pensum, og vi får en grundig gennemgang af liberalismen som politisk redskab, som idehistorie, som økonomisk(e) teori(er) og som definerende for vores retsbevidsthed. Böss formår også at relatere liberalismen til andre af de styrende politiske teorier, og han beskriver de mange forskellige former for liberalisme, som har eksisteret og som i vidt omfang stadig eksisterer.

  En skarpere pointe er, at mens begrebet ’nationalkonservativ’ bruges internt om en af fløjene i det liberale kerneparti, Venstre, synes udtrykket ’nationalliberal’ at være helt glemt. 

Böss har et stort udsyn over stoffet, og som den fremragende polemiker han er, benytter han det til at trække tråde fra oplysningstiden over nyliberale tendenser i slutningen af forrige århundrede til den helt aktuelle coronanutid. Generelt peger han på balancen mellem rettigheder og pligter som det centrale i forståelsen af liberalismen. Böss ser forskellige trusler mod demokratiet i demokratiets egne institutioner og en pointe er, at en højtuddannet elite har overset folkets legitime hengivenhed for fællesskabet, der i Böss’ verden bliver en næsten stammebaseret nationalisme. En skarpere pointe er, at mens begrebet ’nationalkonservativ’ bruges internt om en af fløjene i det liberale kerneparti, Venstre, synes udtrykket ’nationalliberal’ at være helt glemt. 

Udbytte til alle

Böss stiller sig kritisk overfor den form, liberalismen har taget i de seneste år med blå bloks ageren under coronakrisen som et aktuelt eksempel. Han argumenterer for, at de borgerlige partier i vid udstrækning har fejllæst borgernes (vælgernes) holdninger. Den ensidigt kritiske holdning, blå blok har haft overfor den ’sikkerhed frem for alt’ strategi, den socialdemokratiske regering har fulgt, fokuserer i for høj grad på rettigheder. Her er det Böss’ opfattelse, at de nuværende liberale ikke forstår at få vægtningen mellem fællesskab og frihed til at balancere. Den ’almindelige borger’ er primært interesseret i tryghed, og den tryghed er andre villige til at levere.

Böss vil blive angrebet fra mange sider. Nogle vil hidse sig op over hans fokus på det nationale, andre vil rase over hans hyldest til fællesskabet og se den som foragt for de traditionelle liberale frihedsrettigheder. Deler man Böss’ anskuelser, vil man få en bedre indsigt i egne motiver, og deler man dem ikke, vil man blive bedre til at lure sine fjender. Derimod bliver ingen dummere af at læse Liberalismens vildfarelser. Det er bare at komme i gang.

Liberalismens vildfarelser - Forsvar for folkestyret
Af Michael Böss
320 sider
Gads Forlag

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR