- Hvis den offentlige sektor skulle have løftet den her omstilling uden et virus, så havde vi stadig drøftet, hvilke møder vi skulle holde, og hvem der skulle have været med til dem. Og vi var formentlig slet ikke kommet i gang, før vi havde fundet et nyt mål at arbejde efter og en ny reform.

Sådan siger FH’s næstformand, Majbrit Berlau, om en af coronakrisens konsekvenser.

Derfor har hun også hidtil været på det hold, der har tænkt, at det ville tage lang tid at forandre kulturen i den offentlige sektor efter mange år med new public management. Men nu har coronakrisen vist, hvor hurtigt den offentlige sektor er i stand til at omstille sig, hvis de rigtige betingelser er til stede.

- Min utålmodighed med langsommelige processer er da øget kraftigt. Nu har vi set, vi kan lave forandringer med høj hastighed. Den erkendelse håber jeg, gør sig gældende mange steder, siger Majbrit Berlau.

Hilsen til skeptikerne

Kommunerne har under coronakrisen omstillet sig til nye opgaver og arbejdsgange bl.a fjern- og udeundervisning og online kulturtilbud. Der er kommet meget detaljerede retningslinjer for det sundhedsfaglige, men ellers har man stort set sagt: ‘Find selv ud af det’ til kommunerne, og de har i stort omfang sagt det samme til deres ledere og medarbejdere.

Der fornemmes en stolthed hos Majbrit Berlau over den offentlige sektors indsats, som ikke er ulig den, diverse kommunaldirektører og chefer giver udtryk for. Det er samtidig en hilsen til de skeptikere, som Majbrit Berlau håber har kigget med fra sidelinjen.

- Jeg tror, der er nogen, der har haft en ret stejl læringskurve i de sidste måneder, og som nu ser, hvad den offentlige sektor kan, når den får en fri bane at spille på.

- Krisen har vist, at man kan have tillid til de offentlig ansatte; de lokale ledere og medarbejdere. Det er en meget vigtig læring, som jeg håber, centraladministrationen tager til sig. Det vil gøre evalueringen meget lettere post-corona, for så er vi enige om, hvilke erfaringer vi skal lede efter, siger hun.

Fuld fart fremad

Da vi skulle lukke Danmark ned og samtidig omstille sundhedsvæsnet og plejen, kom kerneopgaven i fokus, og alle andre opgaver blev tilsidesat. De kritiske funktioner handlede ikke om dokumentation og bureaukrati, det handlede om helbredelse, pleje, fjernundervisning og kollektiv trafik mm. I omstillingen kom medarbejderne mere på banen og tog flere beslutninger selv – uden store analyser og lange processer, forklarer FH næstformanden.

- Selvom alt ikke er rosenrødt, og mange medarbejdere har arbejdet solen sort på skæve arbejdstider i sundhedsvæsnet, plejesektoren og med rengøring. Så er det vores indtryk, at fokus på kerneopgaven og større indflydelse på arbejdet har skabt en større tilfredshed hos mange medarbejdere, og at det også nogle steder har resulteret i en rigtig høj kvalitet til trods for omstændighederne, siger Majbrit Berlau.

Nærhedsreformen

Derfor skal erfaringer tages med ind i den Nærhedsreform, som regeringen varslede før corona.

- Vi har ikke fremlagt vores endelig udspil endnu i FH, men vi har et skarpt øje på rockwoollaget i stabsfunktionerne. Der er mange, som skal agere anderledes i beslutningskæden, og der skal være færre, der bestiller og læser rapporter og analyser, som risikerer at tage tid og fokus fra kerneopgaven.

Målet er, at nærhedsreformen skaber mere frihed for ledere og medarbejdere ved at fokusere mere på den sunde fornuft og reducere mængden af mål og målinger.

Ja til lokale forskelle

- Det betyder så, at vi skal acceptere større forskellighed. Den accept skal vi tage ind, siger Majbrit Berlau.

- Når vi beder om et styringsregime med få men tydelige mål og et højt niveau af lokal automani, så er større lokale forskelle en af pris, vi skal være villige til at betale. Når det er sagt, så er der grænser for forskelligheden, og det bliver en udfordring - også for politikerne.

De skal ifølge FH-næstformanden lære at stå på mål for, at de lokale forskelle er en del af ambitionen om at skabe en mere nær velfærd og et middel til at løfte kvaliteten.

Forudsætningen for den øgede lokale frihed kommer til at fungere hænger dog tæt sammen med et øget fokus på faglighed og ledelse, understreger Majbrit Berlau.

- Vi har talt om det længe, men jeg synes, det er meget tydeligt efter coronakrisen, at vi har brug for faglig ledelse. Folk der kender opgavens indhold.

Majbrit gentager en kæphest. Det at lede en velfærdsopgave er ikke det samme som at lede en pølsefabrik. Det er en opgave, som kræver faglig indsigt og tæt ledelse. Nærhedsreformen skal sikre, det er muligt.

- Vi skal have gentænkt ledelsesprofilen i kommunerne, og ledelsesspændet skal være mindre, så lederne kan være reelle personaleledere og komme helt tæt på den enkelte medarbejder. Og så er inddragelsen af medarbejdernes erfaringer og samarbejdet med medarbejderne gennem MED-systemet afgørende for at udvikle den lokale kvalitet, tilføjer Majbrit Berlau, før jeg slukker båndoptageren.

Coronakrisen er også en anledning til at genopfriske en af kerneopgaverne i fagbevægelsen. Det er sund fornuft og faglighed i FH.