Mens Aarhus Kommune arbejder på at skabe grønne oaser i byen, har kommunen ligesom de fleste af landets øvrige skelet meget lidt til både  lavninger, vandveje og niveauforskelle byens kvarterer imellem.

Det havde der nu ellers været gode argumenter for at gøre. Prisen for at lade være – og eksempelvis bebygge områder, hvor vandet naturligt søger hen – kan blive høj. Og udgift og besvær kommer kun til at vokse i takt med stigende grundvand og regnvandsmængder og hyppigere oversvømmelser.

Arkitekt og PhD-studerende Kristine Holten-Andersen har kortlagt vandets veje i og omkring Aarhus og sammenholdt det med kommunens strategier for by-vækst og omdannelse. Hun konstaterer, at eksempelvis området omkring den tidligere Godsbane, hvor et omfangsrigt kombineret bolig- og kulturprojekt stadig er under opførelse ligger i et tidligere vådengsområde, som har modtaget overskydende regnvand fra de omkringliggende, højere beliggende kvarterer. 

-Det gør ikke bare området besværligt at bygge i, men også sårbart i forhold til øgede regnmængder og oversvømmelser. Selvom man har sikret de enkelte bebyggelser med en fælles regnvandsplan og rigeligt med pumper, så bygger man sig til risiko, som kunne have været undgået.

- Derudover har man misset en strategisk mulighed for at håndtere regnvand fra naboområderne, og samtidig skabe bynatur og attraktionsværdi, hvilket på langt sigt vil give mest mening, også økonomisk, siger hun. 

Hvis man i byplanlægningen i stedet tog udgangspunkt i terræn, jordbundsforhold og den vej vandet løber, ville man kunne skabe aflastende vandløb, søer og engarealer som rekreative og naturrige indslag i vores byer, som foruden at forebygge oversvømmelser kunne tilføre en enorm værdi til eksisterende og fremtidige bebyggelser tæt på.

 Fra fodbold til friluftsliv

Kristine Holten-Andersen undrer sig over, hvor lidt vandets veje fylder i byplanlægning. Ikke blot i Aarhus, men også i mange andre byer, som lever med kroniske udfordringer.

Et af problemerne er naturligvis, at for byer i vækst er alle jorde af høj økonomisk værdi og et investeringsobjekt. Selv lavtliggende og oversvømmelsestruede grunde er derfor meget dyre at ekspropriere, på trods af at det nok ville kunne betale sig på sigt at omdanne dem til grønne områder. 

Et andet eksempel fra hendes forskning i Aarhus er Viby Torv og Viby idrætspark med gamle stednavn Tyrseng.

- Torvet er en potentiel flaskehals og oversvømmelsestruet af skybrudsvand fra et stort opland, der strækker sig helt op til Jelshøj. Samtidig er der nogle store miljømæssige udfordringer nedstrøms hvor skybrudsvandet løber ud i Døde Å. Forestil dig, at skabe en ny blå-grøn forbindelse fra Jelshøj, over en genskabt Tyrseng, til Brabrand sø. Det kunne forandre billedet af Viby fundamentalt og udløse en mængde potentialer for fortætning omkring Tyrseng, samt for andre mulige byomdannelsesområder i bydelen, siger hun.