“Etisk og moralsk forkert”: Minister er blevet stille i kritik af corona-fyringer
“Etisk og moralsk forkert”: Minister er blevet stille i kritik af corona-fyringer
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var klar i spyttet på et samråd den 3. september, da han blev konfronteret med, at offentligt ansat frontpersonale, som var sygemeldt med senfølger fra corona, var blevet fyret.
- Det virker både etisk og moralsk forkert. Sundhedspersonalet har udvist en helt ekstraordinær indsats i forbindelse med coronaepidemien, og vi skylder dem en kæmpe tak for det – ikke en fyreseddel, sagde sundhedsministeren på samrådet.
Der var som sådan ikke nogen juridiske regler, der var blevet overtrådt, men reglerne burde tages op til gensyn, lød det på samrådet. Efterfølgende blev Danske Regioner, KL og de faglige organisationer indkaldt til et møde hos Magnus Heunicke, hvor situationen skulle vendes.
Men siden mødet den 17 september har det været småt med nye retningslinjer for kommunerne eller regionerne fra ministeren, som tidligere havde kaldt fyringerne “etisk og moralsk forkerte”. Der er ikke sendt noget materiale til hverken kommunerne eller regionerne om nogen form for reviderede retningslinjer efter mødet.
Siden da har fagforeningerne modtaget nye sager, hvor sygemeldt frontpersonale er blevet fyret eller truet med at blive det.
“Gratis omgang fra ministeren”
I alt har BUPL, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening godt 50 sager om medlemmer, der er blevet fyret eller truet med det, efter at de har fået corona på jobbet og siden fortsat har døjet med senfølger herfra. Flere af organisationerne frygter desuden, at der vil komme flere sager.
Hos FOA’s hovedforbund har man haft 15-20 sager om fyringer eller fyringstrusler fra kommunerne af medlemmer, som har været sygemeldt med senfølger fra corona. Ifølge forbundssekretær Maria Melchiorsen har man en del blandede oplevelser med de konkrete sager.
- Der er mange arbejdspladser, der har strukket sig langt for at skabe de rette muligheder for, at de sygemeldte medarbejdere kan vende tilbage på jobbet. Men for mig at se er én opsigelse af en coronasygemeldt én for meget – særligt i lyset af ministerens udmelding, siger Maria Melchiorsen.
Men selvom sundhedsministeren var skarp i sin fordømmelse under samrådet, er tonen en anden nu. Sundhedsministeriet oplyser nu, at “ansættelsesretlige forhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager”.
Der er blevet givet et klart løfte på samrådet, at det her var en problemstilling, man ville løse med arbejdsgivere og arbejdstagere. Derfor synes jeg, at det er overraskende og dybt utilfredsstillende, at der ikke er blevet fundet en løsning.
På mødet den 17. september opfordrede ministeren parterne til at finde eksible løsninger lokalt, der tager hensyn til det personale, som er blevet ramt af coronavirus og har eftervirkninger af sygdommen, men derudover ønsker ministeren tilsyneladende ikke at blande sig.
- Det tyder på, at man har taget ministerens udmelding alvorligt, og det er selvfølgelig glædeligt. Jeg kan omvendt have en formodning om, at man kunne have undgået nogle af disse fyringer, hvis der havde været meldt noget konkret ud, siger Maria Melchiorsen og tilføjer:
- Der er brug for politisk bevågenhed, ellers er det jo bare en gratis omgang.
Bør udvise rettidig omhu
Mens det i starten af pandemien særligt var syge- og plejepersonale, som blev smittet på jobbet, flyttede smitten senere til andre grupper. I starten af december var lærerne den gruppe, hvor der var størst smitte, viser tal fra SSI.
- Lærerne er i frontlinjen i forhold til corona og dermed også særligt udsat for at blive smittet. Derfor bør arbejdsgiverne som udgangspunkt ikke afskedige på grund af sygdom som følge af corona, siger Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Man har dog allerede kendskab til minimum fem sager, hvor et medlem er blevet afskediget på grund af senfølger.
- Vi frygter, at vi kommer til at se flere af disse sager fremadrettet. Vi kunne godt ønske os, at arbejdsgivere som minimum er meget tålmodige i disse sager og giver medlemmerne mulighed for at komme ovenpå igen, siger Thomas Andreasen.
Hos Dansk Sygeplejeråd har man en oplevelse af, at man lokalt er villig til at strække sig langt for at finde en løsning, men det lykkes ikke altid. I november var der 16-18 sager, som var blevet håndteret centralt, oplyser DSR. Man frygter dog ligeledes, at man vil komme til at se flere sager i fremtiden.
- Der har manglet rettidig omhu i hele forløbet. Det vil kun være fornuftigt, hvis Folketinget og regeringen kiggede på, hvad man gør, hvis sundheds- og frontpersonale kommer til at døje med senfølger. Det bør man kigge på allerede nu, siger Anne Marie Holst Sommer, centersygeplejerske i Odsherred Kommune og kredsformand for DSR Sjælland.
Lige nu handler det om, hvor langt en lokal leder er klar til at strække sig, mens de skal samtidig holde styr på et stramt budget
Hun savner, at der er blevet fulgt op på den oprindelige forargelse over fyringerne af det senfølgeramte frontpersonale fra i sommer.
- Det kan godt være, at man som sundhedsminister kan kaste den ud og sige, at det skal løses lokalt, men det er ministeren, som har det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet. Det er en sag, der skal helt op på ministerens bord, for der er ikke midler til det lokalt, siger Anne Marie Holst Sommer.
Maria Melchiorsen fra FOA er enig:
- Lige nu handler det om, hvor langt en lokal leder er klar til at strække sig, men de skal samtidig holde styr på et stramt budget.
"Dybt utilfredsstillende"
Coronaordfører for Enhedslisten og medlem af epidemiudvalget Peder Hvelplund var med til at trække Magnus Heunicke i samråd i sin tid. Under samrådet var han glad for at høre ministerens fordømmelse, men han er tilsvarende frustreret over manglen på konkret handling:
- Der er blevet givet et klart løfte på samrådet, at det her var en problemstilling, man ville løse med arbejdsgivere og arbejdstagere. Derfor synes jeg, at det er overraskende og dybt utilfredsstillende, at der ikke er blevet fundet en løsning, især fordi vi står i en situation nu, hvor mange bliver smittet, og vi ikke kender de langsigtede konsekvenser, siger Peder Hvelplund.
- Det er ikke udelukkende et problem, som skal løses lokalt. Det kan også være nødvendigt, at vi fra statens side afsætter yderligere midler til at sikre, at man kan finde lokale løsninger. Hvis man skal have den fleksibilitet lokalt, kræver det, at der er ressourcer til det, og det er et statsligt anliggende.
Peder Hvelplund vil derfor skrive til ministeren for at få en afklaring af, hvilke konkrete tiltag man fra regeringens side er klar til at tage i brug:
- Signalværdien kan gøre, at man finder en løsning mange steder. Udfordringen er der, hvor man ikke formår at finde en løsning. Der er det ikke nok med flotte ord, der skal konkret handling til.
Tager sagen op igen
Sundhedsministeriet er blevet forelagt kritikken og henviser endnu engang til, at ansættelsesretlige forhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Ministeriet oplyser dog, at ministeren har inviteret Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lærerforeningen til opfølgende drøftelser d. 25. februar om, hvordan det i størst muligt omfang sikres, at sundhedspersonal med coronasenfølger kommer godt tilbage i arbejde.
Efter Kommunen.dk's henvendelse har Peder Hvelplunds partifælle Jette Gottlieb stillet et §20-spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som også deltog i samrådet i sin tid.
Fortsat mange spørgsmål om senfølger
Ifølge et studie fra Nature Medicine er det godt 10-20 pct. af de voksne, som døjer med senfølger en måned efter smitte. Et studie i The Lancet viser, at 76 pct. af de indlagte patienter døjer med senfølger seks måneder efter indlæggelsen. Et studie fra Kina viser desuden, at halvdelen af de indlagte stadig oplevede senfølger et år efter indlæggelsen.
Erfaringer fra fx Sygehus Lillebælt viser, at næsten alle patienter med senfølger hurtigt bliver friske igen. Det er primært ældre patienter, som har været indlagt i længere tid, som døjer med senfølger i længere tid. Sygehus Lillebælt har dog flere eksempler på midaldrende patienter, som døjer med uforklarlige senfølger.
11.000 har anmeldt corona som arbejdsskade
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde inden jul modtaget i alt 11.023 anmeldelser om arbejdsskader relateret til covid-19.
Det drejer sig både om sager relateret til sygdommen og fx allergiske reaktioner på værnemidler. Af de arbejdsskader, som er blevet behandlet, og som direkte relaterer sig til covid-19, er 2.773 blevet godkendt, mens blot 12 er blevet afvist, viser et dataudtræk.
Der er desuden mere end dobbelt så mange kvinder end mænd, som har anmeldt corona-relaterede arbejdsskader.
Anmelderne er primært ansat på hospitaler, plejehjem og folkeskole, viser Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.