Kommunen.dk
MENU

Denne bog passer lige ned i projektlederens værktøjskasse

Povl Kylling Petersen fra Aabenraa har anmeldt "Det offentlige projekt - set i et organisatorisk perspektiv" af chefkonsulent i Komponent Mikkel Kaels.

Denne bog passer lige ned i projektlederens værktøjskasse

Povl Kylling Petersen fra Aabenraa har anmeldt "Det offentlige projekt - set i et organisatorisk perspektiv" af chefkonsulent i Komponent Mikkel Kaels.
Bogen indeholder blandt andet en række eksempler på projektforløb fra projektopstart til projektimplementering indgående belyses, skriver Povl Kylling i sin anmeldelse.
Bogen indeholder blandt andet en række eksempler på projektforløb fra projektopstart til projektimplementering indgående belyses, skriver Povl Kylling i sin anmeldelse.
Foto: Johner Images, Ritzau Scanpix (arkiv)

Mikkel Kaels giver i bogen en præcis indføring i, hvordan et offentligt projekt skal tilrettelægges og gennemføres, for at blive en succes. Bogen beskriver, hvordan projekter i det offentlige må balancere mellem forskellige projektarenaer med mange varierende og ofte modsatrettede logikker.

  Bogen vil være værdifuld som værktøj og håndbog for projektledere, ledere, medarbejdere og private konsulenter i den offentlige forvaltning.

I bogen "Det offentlige projekt – set i et organisatorisk perspektiv" belyser forfatteren Mikkel Kaels de forskellige projektarenaer, som et offentligt projekt gennemgår. I denne sammenhæng skal ordet projektarena forstås som et område, hvor alt det uden om og inden i et projekt mødes og danner en arena.

De store spørgsmål

Hvordan kan det måles, om et projekt blev en succes? Skal det måles på, om projektet kan imødekomme ledelsens strategiske krav og dermed bekræfte de formelle magtforhold i organisationen? Eller handler projektsucces om at skabe større effektivitet? Eller handler det om organisationsudvikling og tilfredse medarbejdere? Eller om faglig udvikling af medarbejderne?

Det er ret indlysende, at et offentligt projekt sjældent kan skabe værdi på alle parametre. 

Bogen indeholder derfor en grundig gennemgang af de forskellige styringsparadigmer, som et offentligt projekt kan gennemføres i, og beskriver de særlige kendetegn ved de forskellige paradigmer. Herudover gennemgår bogen styrker og svagheder ved de forskellige projektmodeller, ligesom eksempler på projektforløb fra projektopstart til projektimplementering indgående belyses.

Med stor indsigt og viden gennemgår bogen arenaer i offentlige organisationer. Bogen vil være værdifuld som værktøj og håndbog for projektledere, ledere, medarbejdere og private konsulenter i den offentlige forvaltning, som er i hyppig berøring med projektarbejde og projektledelse i offentlige organisationer. Men også projektledere i det private kan finde nyttig viden i bogen.

Om bogens forfatter

Mikkel Kaels er chefkonsulent og forretningsansvarlig i Komponent (kommunernes udviklingscenter under KL) og er samtidig ekstern lektor i projektledelse og organisationsteori på CBS.

 



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR