Dansk Folkeparti har en lang og stolt tradition for at sidde på dobbeltmandaterne. En tjans i byrådet ved siden af posten som medlem af Folketinget er faktisk snarere reglen end undtagelsen i partiet, mens det snarere kan kaldes et særsyn blandt de fleste andre partier.

Og står det til DF’s byrådsmedlemmer, så fortsætter traditionen efter valget. Det viser en opgørelse over kommunalpolitikere på valg til Folketinget, som kommunen.dk står bag.

Blandt 177 medlemmer af landets byråd, der er opstillet til Folketinget, står DF for 45 af kandidaterne. Det svarer til 25,4 pct. Og dykker man ned i tallene, kan man se, at både i Assens, Horsens og Rebild stiller hele DF’s byrådsgruppe op til Folketinget. Ingen andre partiers fulde byrådsgrupper ud over enkeltmandsgrupper vil i Folketinget også.

Anstændighed
Netop i Assens stiller Betina Signe Stick op for partiet ved siden af, at hun også sidder i byrådet.

- Når man sidder i en kommune og skal administrere derude, så ved man også, hvor de ting, som kommer fra Christiansborg, giver udfordringer. Og det er de ting, jeg gerne vil være med til at påvirke, så der er en bedre harmoni mellem kommuner og stat, siger hun.

Derfor bliver hun også siddende i byrådet, såfremt hun opnår valg til Folketinget.

- Jeg synes, det giver rigtig god mening, at man selv tager det skrald, man selv er med til at beslutte på Christiansborg, siger hun og tilføjer:

- Og så har mange af os nok også den anstændighed, at hvis vi er valgt til kommunalbestyrelsen, men så senere også er så heldige at blive valgt til Folketinget, så skal man ikke lade hånt om dem, som har stemt på en. Så bliver man siddende i hvert fald perioden ud, siger hun.

Et ungt parti
Partiets partisekretær Poul Lindholm Nielsen forklarer det høje antal opstillede byrødder med, at DF har fundet ud af, at det kan være en fordel for byrådspolitikerne.

- Men vi har et krav om, at de prøver at undgå, at det går ud over deres arbejde i kommunalpolitik. Det kan jo ikke helt undgås, men først og fremmest er man valgt til Folketinget, og så må man prøve at få det tilpasset, siger han.

Derudover er der også en anden faktor, som spiller ind. Nemlig at Dansk Folkeparti fortsat er et meget ungt parti.

- Næste år er vi 25 år gamle, så der vil være en årrække, hvor man har dobbeltposter. På et tidspunkt vil det flade mere ud. Det tager tid at få virkelig gode kandidater til byrådene, som har lyst til at sidde flere byrådsperioder, siger han og tilføjer, at hvis det viser sig, at politikerne har for meget fravær til byrådsmøderne, bliver de indkaldt til en snak.

- Men først og fremmest passer man sit job i Folketinget.

Topstyring
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er chefforsker i samfundsfag Roger Buch ikke overbevist om, at forklaringen med, at partiet ikke har så mange år på bagen, stadig holder:

- Jeg har svært ved at se, det stadig er et problem i dag. Det er jo et parti, som har mere end tyve år på bagen. Der er mange dygtige folk, som har været med i partiet i mange år, som kan blive fine kandidater. Så det er næppe forklaringen længere, siger han.

I stedet ser han en anden faktor, som spiller ind:

- Men antallet af dobbeltmandater hænger også sammen med, at det er et meget topstyret parti. Alle partier er jo topstyrede, men DF er jo nok mere end de fleste partier. Og det hænger jo sammen med partiets fortid i Fremskridtspartiet, hvor det, som Pia Kjærsgaard mange gange selv har beskrevet som landsbytosser, skabte problemer for Fremskridtspartiet, siger Roger Buch.

Siden 1995, da DF blev dannet, har arven efter Fremskridtspartiets landsmøde samme år med kaos og opløsning nemlig ligget i Dansk Folkepartis DNA.

- Dem der er valgt ind i forvejen, har man jo styr på. Man ved, hvor de står, og hvad de gør. Og det tror jeg også har bidraget til, at DF har flere dobbeltmandater end de andre partier har.