Hvornår Lars Løkke trykker på valgknappen, ved kun statsministerens inderste cirkel. Men ude i landet gør kandidaterne klar alligevel. Valg bliver der jo.

Og for 176 kommunalpolitikere og 16 regionsrådspolitikere bliver der truffet en vigtig beslutning: Skal de fortsat sidde i byrådet efter valget, hvis de får en af de 175 eftertragtede pladser i Folketinget?

De 176 kommunalpolitikere og 16 regionsrådspolitikere stiller nemlig op til Folketinget. To af dem sidder sågar allerede i både byråd og regionsråd. Men de sigter altså efter en hellig treenighed.

En af dem, som har truffet sin beslutning, er Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti. Han sidder til daglig i byrådet i Nyborg, og det bliver han ved med, hvis han bliver valgt til Folketinget.

- De gange, jeg har været inde som stedfortræder i Folketinget, har jeg bemærket, at der er rigtig meget viden, som går tabt fra Folketinget til kommunerne. Det synes jeg er synd, for andre steder kan jeg jo se, at det er en fordel for kommunerne, at de har adgang til den viden. Samtidig er der jo mange af de beslutninger, der tages i Folketinget, som påvirker kommunerne.

Carsten Kudsk har, som han selv siger, været i Folketinget som stedfortræder. Så han har en smule føling med, hvor meget tid han kommer til at bruge. Men det er en prioriteringssag:

- Det betyder, at jeg drosler mit byrådsarbejde ned til et minimum. Jeg sidder med ved møderne, men jeg tager ikke frontposter. Jeg bliver menigt medlem med en enkelt udvalgspost eller lignende. Men det er for fortsat at have kontakten til byrådet, siger han.

Ingen dobbeltmandater
På den anden side af kommunegrænsen mod syd, sidder Jesper Kiel (EL) i byrådet i Svendborg. Siden 1994 har han været opstillet til Folketinget i Fyns Storkreds. Og i år virker det til, at der er en reel chance for, at han bliver valgt ind. Men modsat Carsten Kudsk i Nyborg vil Jesper Kiel ikke blive siddende i byrådet efter folketingsvalget, hvis han bliver valgt:

- Vi har den klare regel i partiet, at vi ikke sidder med dobbeltmandater. Så hvis jeg bliver valgt til Folketinget, sidder der en førstesuppleant klar, som gerne vil i byrådet, siger han.

Samme melding kommer fra Jesper Kiels byrådskollega Karl Magnus Bidstrup (ALT), som også går efter en plads i byrådet.

- Vi har et princip om, at man ikke har dobbeltmandater, siger han.

Men det betyder jo også, at de 451 vælgere, der stemte på Karl Magnus Bidstrup ved kommunalvalget, nu risikerer at se deres kandidat gå til Folketinget:

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan udfylde det mandat, som vælgerne har givet mig. Men jeg håber, at de vælgere, som har stemt på mig, at de har gjort det, fordi de har tillid til, at jeg kan agere ikke bare lokalpolitisk, men også nationalpolitisk, siger han.

Heller ikke Ole Pedersen (V) fra Faaborg-Midtfyn har planer om at blive siddende i kommunalbestyrelsen, hvis han bliver valgt til Folketinget. Det på trods af, at Venstre modsat Alternativet og Enhedslisten faktisk slet ikke har noget problem med dobbeltmandater.

- Jeg synes faktisk ikke, dobbeltmandater er ok. Der er simpelthen for meget arbejde i det. Og mine kammerater fra byrådet fortæller, at arbejdsbyrden bliver større og større. Jeg synes allerede, der er mange møder, og det er hammerspændende, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg ville kunne nå det, hvis jeg også sad i Folketinget.

Han planlægger dog en blød exit fra byrådet, hvis han skulle blive valgt:

- Jeg har også nogle ting, som jeg gerne vil gøre færdig i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er trods alt mange, der har stemt på mig, for at jeg kunne gøre en forskel i kommunen. Og der har vi heldigvis fået nogle ting på plads, så jeg synes godt, jeg kan tillade mig at gå et skridt videre nu og gå ind i landspolitik, siger han.

Godt og skidt
Ifølge ph.d. i statskundskab og chefforsker i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er der ikke noget objektivt rigtigt og forkert ved dobbeltmandater. Der er både fordele og ulemper.

En af de fordele, han ser, er, at dobbeltmandater kan give mulighed for en bedre kommunikation mellem det lokale og det nationale politiske niveau. Men det kan man på den anden side også opnå med en almindelig sognerådspolitiker, vil modargumentet så være:

- Det er jo en forventning, man har til sine folketingsmedlemmer, at de kæmper for lokalområdet. Og det er rent faktisk også bygget ind i grundloven og i vores folketingsvalglov, at vi har en geografisk binding af mandaterne, siger Roger Buch.

Et argument imod dobbeltmandater er til gengæld, at magten og beslutningsevnen pludselig befinder sig på færre hænder. Og samtidig er det et spørgsmål, hvorvidt folk kan overkomme arbejdsbyrden.

- Nogle dobbeltmandater har jo ret meget fravær til byrådsmøderne, fordi de er til møde på Christiansborg. Løfter man sit kommunalpolitiske arbejde godt nok, hvis man ikke er til møderne? Men modargumentet er jo, at det er der nogle mennesker, der kan.

Grundlovsstridigt?
Det er især partierne til højre for midten, som har det helt fint med dobbeltmandater. Dansk Folkeparti har for eksempel 45 kommunalpolitikere på deres opstillingslister, mens Konservative tegner sig for 22 personer, der gerne vil på tinge.

- Blå blok abonnerer på et frihedsargument. Her mener man, at det er en grundlæggende demokratisk ret i Danmark at kunne stille op til de valg, man ønsker. Hvis man har lyst til både at stille op til Folketinget og til kommunalvalg og regionsrådsvalg og måske også til europaparlamentsvalget, og hvis man også er så dygtig, at vælgerne siger ja tak, så skal vi andre ikke blande os, siger Roger Buch.

På den anden fløj, i partierne til venstre for midten, møder man til gengæld klar modstand mod dobbeltmandater. Socialistisk Folkeparti forsøgte sågar i 2017 at få det forbudt ved lov at være demokratisk valgt mere end ét sted. Men i værste fald var det forslag ligefrem grundlovsstridigt.

- Man kan jo godt vedtage internt i partiet, at man ikke bruger dobbeltmandater, men at vedtage en lov i Folketinget, så er man i hvert fald derhenne, hvor man skal begynde at overveje at begynde at ændre grundloven i samme ombæring. Retten til at stille op til valg er jo fundamental i vores grundlov og vores demokrati, siger han.

I sidste ende er det jo vælgerne, der stemmer dobbeltmandaterne ind:

- Vælgerne er den ypperste dommer i alle demokratiske spørgsmål, og de viser gang på gang, at de gerne vil stemme på dobbeltmandater. Og skal Folketinget så forbyde vælgerne det? Det er jeg ikke sikker på er i overensstemmelse med grundlovens ånd. For hvem kan underkende vælgernes konklusion?

Se alle opstillede kommunal- og regionalpolitikere på linket her.