Det offentlige Danmark er blevet sendt hjem. De fleste med en arbejdscomputer under armen og med ordre om at stå til rådighed – at udføre det arbejde, som kan lade sig gøre på afstand. 

Men bare fordi medarbejderne sidder hjemme i sofaen med en kop te og benene oppe, betyder det ikke, at arbejdsmiljøloven er sat ud af kraft. Den gælder nemlig også ved distancearbejde, så det er stadig arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden, skriver BFA, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på deres hjemmeside.

Men hvad nu, hvis medarbejderen får en arbejdsskade, mens han eller hun arbejder hjemme. Er det så overhovedet en arbejdsskade? 

Arbejde er arbejde – fritid er fritid
Det har Søren Kjær Jensen et svar på. Han er partner hos Elmer Advokater, og han understreger, at for at en skade kan være omfattet af arbejdsskadeforsikringen, så kræver det, at skaden er opstået som en del af arbejdet – eller de forhold, arbejdet er foregået under. Men det er ikke sådan, at det nødvendigvis behøver være arbejdsgiverens skyld, at en medarbejder er kommet til skade. 

Det vil altså sige, at hvis en medarbejder midt i hjemmearbejdsdagen går ud for at hænge vasketøj op og får stød af maskinen, så er det næppe en arbejdsskade. Men hvis medarbejderen på vej tilbage fra vaskemaskinen falder over en bunke ledninger, der sender strøm til en arbejdscomputer, som er blevet sendt med medarbejderen hjem, ja så er det meget muligt, det er omfattet af arbejdsskadeforsikringen, siger Søren Kjær Jensen. Om det også vil kunne siges at være arbejdsgiverens skyld, er derimod tvivlsomt: 

- Det afgørende for anerkendelse efter arbejdsskadesikirngsloven er, om skaden skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under, siger han. 

For det kan jo godt være, at man arbejder hjemmefra, men falder man på vej ud af sin seng, kan man jo næppe sige det skyldes arbejdet og heller ikke så godt give arbejdsgiveren skylden for det:

- Men der kan være en række forskellige grænsetilfælde, og i den her særegne situation vil der opstå situationer, hvor man kan diskutere, om der er tale om skade, der er omfattet af arbejdsskadeforsikringen eller ej, siger Søren Kjær Jensen.

Det kan altså godt være en arbejdsskade, selvom den er opstået derhjemme. Men det kræver, at det er en skade, der er sket, fordi man passer sit arbejde.

Regler gælder også hjemme
Men det er ikke sådan, at bare fordi en arbejdsskade hører under arbejdsskadesikringsloven, at alle tab, som en medarbejder har haft i forbindelse med en arbejdsskade, kan dækkes. For eksempel gælder godtgørelse for svie og smerte ikke.

- Hvis dette skal kunne erstattes af arbejdsgiver kræver det, at arbejdsgiveren har 'skyld' – altså har handlet forkert, siger Søren Kjær Jensen.

Noget af det, der kan være med til at sikre, at medarbejdere ikke får en belastningsskade, er indretning af arbejdspladsen i hjemmet. Og her er det faktisk arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at medarbejderen har mulighed for at have nogle arbejdsforhold derhjemme, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. 

Til gengæld har arbejdsgiveren ikke ret til at kontrollere arbejdsforholdene i folks hjem – heller ikke selvom medarbejderen til gengæld har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er i orden:

‘Alle medarbejdere har ikke brug for de samme løsninger. Det er vigtigt, at medarbejderens samlede arbejdssituation bliver gennemgået, så det bliver muligt individuelt at vælge de rigtige tekniske og fysiske løsninger,’ lyder det på BFA’s hjemmeside, hvor organisationen har oplistet de almindelige regler for hjemmearbejde.

Selvom medarbejderne arbejder hjemme, gælder reglerne for, hvordan en arbejdsplads er indrettet, altså stadig. Hvis der er tale om en medarbejder, som bruger to timer om dagen foran en skærm, skal der være en skærmarbejdsplads. Og ifølge loven betyder det, at arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderen har adgang til en computer med skærm, mus, tastatur og eventuelt andet udstyr som tegneplader og scannere. Der skal også være en arbejdsstol, bord og ordentlig belysning. Derudover skal der selvfølgelig være styresystem og programmer, som medarbejderen har brug for for at kunne passe sit arbejde. 

Der er ikke krav til, om det bord, medarbejderen har adgang til er et hæve-sænkebord. Der skal til gengæld være adgang til en stol, som kan indstilles i højden.