Når Folkemødet, som så mange andre må holde lukket på grund af corona-krisen, er der især fire 'gevinstpuljer', som kommuner og regioner går glip af: 

• Vise og fortælle, hvad vi gør for vores borgere
• Skaffe ny viden fra andre som os
• Styrke det kollegiale sammenhold blandt medarbejdere og fællesskab med andre
• Afprøvning af nye former for demokratisk samtale 

Det offentlige har alle dage haft en særlig forpligtelse, når det gælder om at gøre det klart og tydeligt, hvad borgerne kan forvente, fordi det offentlige lever af og varetager borgernes skattekroner. Åbenhed og gennemsigtighed er en dyd i det offentlige, og derfor har Folkemødet som et gigantisk udstillingsvindue altid appelleret til offentlige organisationer.

Dette udstillingsvindue er lukket i år.

Formidling bliver ikke testet

Det er naturligvis en kæmpeskuffelse for arrangører, partnere, deltagere, medvirkende og naturligvis også for os i Foreningen Folkemødet. 

Men det er også en god lejlighed til at reflektere over, hvad de involverede går glip af i sommeren 2020.  

Som tilrettelæggere af Folkemødet ved vi i Foreningen Folkemødet ganske meget om, hvad kommuner og regioner mister ved ikke at kunne involvere sig i Folkemødet. Vores viden stammer fra den omfattende undersøgelse blandt arrangører og deltagere, som vi har gennemført siden 2014 i samarbejde med Operate A/S. 

Undersøgelser viser, at det betyder meget for kommuner og regioner at kunne vise almindelige borgere, hvad de kan: Hvad formår vi at gøre for borgerne? Er vores service forståelig og brugbar? Formår vi at kommunikere på en måde, som vækker interesse og måske endda tiltrække nye borgere? Hvordan virker vores formidling i det hele taget på borgerne ansigt til ansigt? 

Kommuner må savne indbyrdes inspiration

Den anden gevinstskuffe, som ikke står åben i år, er den med indsamlet viden. Den har især kommuner og regioner med stor og hyppig borgerkontakt haft glæde af. Det er nemlig her, at erfaring og lærdom kan indsamles til forbedring af egen indsats. Kommuner og regioner kan møde andre kommuner og regioner og sammenligne sig og hæmningsløst suge til sig af andres erfaringer. Hvad ser og hører jeg, som kan komme mine borgere til gode? Dette er en stærk drivkraft for Folkemødedeltagelse blandt mange medarbejdere i kommuner og regioner. 

Dernæst kommer selvsagt fordelen ved det fysiske møde. Her tanker medarbejderne op, fagligt og socialt. Det kollegiale fællesskab styrkes – næsten som at sammenligne med lejrskole eller en spejderlejr. Men en åben en, for fællesskabet med andre styrkes også.

Sidst men ikke mindst skal Folkemødets 'DNA', den demokratiske samtale og mødet mellem borgere og beslutningstagere, fremhæves. Folkemødet appellerer i særlig grad til at afprøve nye formater for den demokratiske samtale. Her er mulighed for at eksperimentere med det, vi kalder for demokrati-musklerne. Hvilke formater, hvilke scener, hvilke virkemidler virker bedst, når vi ønsker borgernes deltagelse – og ikke kun passiv modtagelse af ydelser? Dette tryktester mange offentlige organisationer på Folkemødet og lokale politikere stiller i vid udstrækning op til debat og dialog.

Jubilæum til næste år

Disse gevinster, som kommuner og regioner ikke kan høste i år, kan de til gengæld indhente i 2021. Og med et kommunal- og regionalvalg i efteråret ’21, giver deltagelse på Folkemødet 2021 i høj grad mening.  

Behovet, som de fire ovennævnte gevinstpuljer udfylder, bliver med sikkerhed ikke mindre. Der har aldrig været større behov for kommuners og regioners samtale med skatteyderne om fordelingen af vores fælles værdier. Det er politik. Politik og samtale er demokrati. Det er Folkemødet.

Derfor ser vi fra Foreningen Folkemødet frem mod det tiende Folkemøde næste år – fra 17. til 20. juni. 

Vi ses på Bornholm!