Det mener Moderaternes udlændingeordfører Mohammad Rona, der betragter arbejdspligten som en mulighed for at skræddersy beskæftigelsesrettede forløb til hver enkelt borger.

Ordningens centrale redskab, nyttejob, er dog ingenlunde ukendt for kommunerne. Det bliver bare ikke brugt i særlig høj grad. I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats, mens betragteligt færre - formentlig omkring halvdelen - rent faktisk mødte op. 

Mange har allerede peget på, at det bliver tidskrævende og svært at finde tilstrækkeligt med nyttejob, og i lyset af at langt størstedelen (ca. 65 pct.) af de omfattede borgere skønnes at være aktivitetsparate, forventes arbejdspligten at blive særligt tung at administrere.

- Vi får en masse bureaukrati, som vi skal efterleve, uden at vi får reel effekt, siger formand for Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg.

Ifølge regeringsgrundlaget skulle kommunerne ellers sættes fri af statslige proceskrav og gives frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. 

- Det her er jo det modsatte, siger leder af Arbejdsmarkedssekretariatet i Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune Henrik Thøgersen. 

 

Udlændingepolitik trumfer bureaukrati

Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse af kommuner og borgeres erfaringer med nytteindsats, som udkom i december, bliver muligheden kun i meget begrænset omfang tilbudt borgere, der er vurderet aktivitetsparate. De har nemlig typisk udfordringer eller skånebehov, der kan være svære at imødekomme i nytteindsats. 

Nogle borgere er så svage og syge og deres restarbejdsevne så begrænset, at det komplicerer tilrettelæggelsen af indsatsen, beskriver en unavngiven leder i rapporten.

“Hele logistikken omkring det kræver et helt andet set-up. Det bliver dyrt at skulle favne hele den målgruppe,” lyder det fra lederen.

Indtil nu har nyttejobs været tænkt som et middel, der kan få jobparate til meget hurtigt at overveje, om ikke det er bedre for dem at gå ud og tage et job end at blive sendt i nyttejob i kommunalt regi, fortæller Jakob Bigum Lundberg. 

Situationen er en anden, når det kommer til de aktivitetsparate, der har andre udfordringer end ledighed. 

- Jeg forudser et stort bureaukratisk arbejde for os i kommunerne med at holde styr på sanktionering og håndhævelse af reglerne over for de her mennesker, som vil føle sig forfulgt at systemet, og som ikke vil kunne handle på den kontrol og de foranstaltninger, vi sætter ind med, siger han.

Desværre glider det hensyn ofte i baggrunden, når der føres udlændingepolitik ind ad bagvejen, bemærker han. 

Kræver tålmodighed og motivation

Det er ikke, fordi nyttejob aldrig er relevant for aktivitetsparate borgere, men ifølge Jakob Bigum Lundberg kan det kræve en tålmodig og håndholdt indsats overhovedet at nå dertil. 

- Der kan ofte være helbredsmæssige fysiske og mentale udfordringer, som skal behandles, før man begynder at tale om jobkvalifikationer, siger han.

Efter de gældende regler kan nytteindsats tilbydes udvalgte målgrupper i op til 13 uger, og i Guldborgsund er man sådan set glade for muligheden, fortæller Henrik Thøgersen. 

I kommunens nuværende nytteindsats indgår ca. 75 borgere - både job- og aktivitetsparate. Der er afsat tre ekstra medarbejdere til at varetage den direkte kontakt med borgerne, og de er afgørende for, at det fungerer.

- Når nytteindsatsprojektet, vi har i teknik og miljø, fungerer, skyldes det blandt andet, at der er afsat personale til at motivere borgeren til at møde op og gøre en forskel, siger Henrik Thøgersen.

Tilsvarende fremgår det af Ankestyrelsens rapport, at både borgere og kommuner finder det “afgørende, at medarbejderne i nytteindsats har de rette pædagogiske og menneskelige kompetencer, for at nytteindsatsen bidrager positivt til borgerens situation. Det handler i høj grad om at medarbejderen skal kunne sætte sig ind i borgernes situation og støtte, vejlede og motivere - med udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov.”

Derfor udtrykker Henrik Thøgersen også en vis bekymring for, at et fremtidigt fokus på oprettelse af mange nyttejob kan kompromittere kvaliteten og effektiviteten af indsatsen.

- Det skulle helst ikke være sådan, at det bliver til fabrikker, hvor vi kan sætte hak ved, at nu er borgeren i beskæftigelsestilbud, men hvor effekten ikke følger med, siger han. 

Helt lavpraktisk udgør transporten også en udfordring - især for dem, der er henvist til at benytte den kollektive transport.

- Nogle vil bruge mere tid end andre på transport og vil alene af den grund kunne være færre timer i selve nytteindsatsarbejdet. Det skal vi kunne rumme, siger han, ligesom man skal have fundet en model, der tager hensyn til hver borgers forskellige arbejdsevne. 

Kampen om sygemeldingen

Generelt er fremmødet mindre for aktivitetsparate end for jobparate. Det gælder ikke kun i nytteindsats, fortæller Henrik Thøgersen.

Som reglerne er i dag, kan man fritages fra sin aktiveringspligt, hvis man er syg og dermed forhindret i at deltage i en praktik eller varetage et job. Det kræver hver gang en vurdering af, hvor meget man skal fritages, fortæller centerchef Mette Skou Seiersen, der er ansvarlig for de aktivitetsparate borgere i Center for Særlig Jobrettet Indsats i Aarhus Kommune. Ifølge hende risikerer kommunerne at komme til at bruge uforholdsmæssig meget tid på netop det. 

- Alle, der har prøvet at starte i et nyt job, ved, at man er mast i de første måneder, siger hun.

Har man derudover udfordringer med fx alkoholmisbrug, sociale, fysiske eller psykiske problemer, som det ofte er tilfældet med aktivitetsparate borgere, bliver presset ifølge Mette Skou Seiersen nemt for stort. Og så begynder kampen om, hvorvidt borgeren skal sygemeldes, om det skal være på deltid eller fuldtid, og om der skal indhentes lægeerklæring. 

I stedet for at borgerne deltager i det omfang, de kan, bliver det en tvist om, hvorfor de ikke kan deltage 37 timer om ugen, påpeger hun. 

- Så kan vi hurtigt komme til at bruge krudtet på det i stedet for stille og roligt at bygge på, som vi er lykkedes med i Aarhus, siger hun med henvisning til kommunens nuværende nyttejobindsats, hvor målet er, at udvalgte aktivitetsparate borgere skal aktiveres i minimum 25 timer om ugen. 

Bringer bøder borgere tættere på arbejdsmarkedet?

Ifølge arbejdspligtaftalen skal en borger, som udebliver helt eller delvist uden rimelig grund, trækkes i kontanthjælpen med en sanktionssats pr. dag. Som reglerne om sanktionering er nu, kræver det partshøring og overholdelse af en række tidsfrister, ligesom der er regler for, hvor meget og hvor længe, man må sanktionere. 

Sanktionering er en krævende opgave, fortæller Henrik Thøgersen. I Guldborgsund har man valgt at lade såkaldte rådighedskonsulenter tage sig af den, fordi den kan være svær for de enkelte jobcentermedarbejdere at håndtere og blive fortrolige med, hvis de kun har få sager om året.  

Samtidig skal kommunerne hver gang foretage en vurdering af, om sanktioneringen bringer borgeren tættere på arbejde eller ej, fortæller Jakob Bigum Lundberg, der mener, at det er væsentligt nemmere sagt end gjort.

- Det lyder godt på papiret, når det bliver udformet i et ministerium, men i praksis er det vanskeligt at vurdere, om en borger bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet af at få en bøde, siger han.

Mohammed Rona kan godt forstå bekymringen for, om arbejdspligtordningen vil medføre uhensigtsmæssig bureaukrati, og det er da også noget, der skal holdes øje med.  

- Hvis man efter 18 mdr. finder ud af, at det måske ikke skal hænge sådan sammen i fremtiden, kan man justere den, siger han med henvisning til, at ordningen ifølge planen skal evalueres halvandet år efter, den træder i kraft.

Selv tror han på, at ordningen kan være med til at få flere især ikke-vestlige kvinder tættere på beskæftigelse.

- Det, der giver mig tryghed, er, at det ikke er én kasse, hvor man fyrer alle ned i, men at man tilpasser forløb til den enkelte, siger han. 

I aftalen lyder det, at kommunen altid skal “foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger,” ligesom danskundervisning, forberedelsestid til danskundervisning, jobsøgning og transport mellem aktiviteter også tæller med i arbejdspligten.

- Det er ikke one size fits all, men individuel sagsbehandling forstået på den måde, at det passer lige netop på den enkelte, siger Mohammed Rona.

Helt sådan ser Henrik Thøgersen ikke på det. 

- Det er one size fits all, når alle i målgruppen har en arbejdspligt og skal i nytteindsats. Det vil være mere relevant, at nogle personer i målgruppen i stedet for kunne komme på et arbejdsmarkedsrettet kursus, i jobsøgningskursus eller virksomhedspraktik, siger han.

Aktivitets- vs. jobparat

Om kommunerne altid rammer rigtigt, når de vurderer, hvem der er i stand til at hvad, er ifølge Jakob Bigum Lundberg en “klassisk diskussion”, der dukker op med mellemrum. 

Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at ca. 17 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der blev visiteret til at være aktivitetsparate i løbet af 2022, var i job seks måneder efter. Af de jobparate gjaldt det omkring 27 pct.

Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at kommunerne tager fejl i deres vurdering af, om borgere er aktivitetsparate, mener Jakob Bigum Lundberg og understreger at det ikke er nogen eksakt videnskab at opdele mennesker på den måde.

- Man skal huske på, at vi ikke har at gøre med en statisk gruppe. Det kan være, at en borger, der er registreret som aktivitetsparat, kommer sig sygdomsmæssigt eller får styr på sociale forhold i sit privatliv, som betyder, at vedkommende rent faktisk flytter sig til at kunne tage et job på ordinære vilkår, siger han.

Snarere viser den lille forskel mellem de to grupper i hans optik, at kommunerne tager vare på begge grupper og forsøger at bringe dem i beskæftigelse.

Ikke mere bureaukrati end nødvendigt, lover minister 

I februar opfordrede KL regeringen til at genoverveje sine planer om nytteindsats, fordi man ikke mener, at det giver mening at bruge 170 mio. kr. årligt på noget, som regeringen selv vurderer vil have en meget lav beskæftigelseseffekt. 

Kommunen.dk har spurgt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), om regeringen ikke har tillid til, at kommunerne selv kan vurdere, hvem der vil have gavn af at komme i nyttejob, samt om han vil genoverveje indførelsen af nyttejob. 

Det svarer ministeren ikke på, men skriver i et skriftligt svar, at man er klar over, at det bliver en stor opgave for kommunerne at implementere arbejdspligten.

- Derfor har vi aftalt, at kommunerne får en indfasningsperiode på et år fra, at arbejdspligten træder i kraft, til at alle på den nye mindstesats skal være i gang. Og vi har derudover fokus på at udforme en arbejdspligt, der ikke medfører mere bureaukrati end nødvendigt, skriver han. 

Tidligere på ugen kom KL sammen med Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening med syv anbefalinger, der skal gøre det nemmere at hjælpe socialt udsatte i beskæftigelsessystemet. Blandt andet ønsker alliancen, at det skal være muligt midlertidigt at fritage borgere "med komplekse problemer" for krav og sanktioner.