Ved KV21 gik Socialdemokratiet markant tilbage i landets fire største byer med 9-12 procentpoint. 

Dengang blev det udlagt som et resultat af blandt andet mangelfuld klimahandling og som en straf af udflytning af uddannelser, eller som nogen også kaldte det, “anti-storby”. Valget var storbyvælgernes protest mod S-regeringens favorisering af provinsen. 

Den udlægning blev bakket op af de ramte S-borgmestre, som opfordrede til en opgør med udflytningspolitikken og anklagede S-regeringen for at skabe splittelse mellem land og by. 

- Kommunalvalget i 2021 skabte en masse frustration i partiet og gjorde toppen i partiet en smule bange for sin egen skygge. Og det gjorde, at man satte bremserne i med den distriktspolitik, man havde ført, siger Lars Olsen, forfatter og mangeårig kender af Socialdemokratiet.  

Problemet var dog, at anti-storbys-analysen var helt forkert, fortæller Lars Olsen med afsæt i en ikke tidligere offentliggjort analyse, som analyseinstituttet Wilke udførte for Socialdemokratiet. 

Den viste, at S først og fremmest havde den landsdækkende stemning imod sig med flere dårlige sager om blandt andet mink-forløbet.

Men nok så vigtigt viste analysen, at partiet stod med en række kontroversielle anlægsprojekter, som partiet havde stået i spidsen for: letbanen i Odense, Limfjordsforbindelsen i Aalborg, Amager Fælled og Lynetteholmen i København. 

Derudover fortalte en tredjedel af de frafaldne S-vælgere, at de oplevede “lidt for meget bykonger” over de lokale S-borgmestre. 

Derimod spillede land-by-spørgsmålet stort set ingen rolle, fortæller Lars Olsen. 

Skaden var dog sket for Socialdemokratiet. 

- Kaare Dybvad, som ellers havde været en motor i distriktspolitikken, blev sat til at være udlændinge- og integrationsminister. Man turde ikke længere risikere, at man blev anklaget for at skabe splid mellem land og by, også selvom det senere viste sig, at det slet ikke var derfor, at vælgerne havde vendt ryggen til Socialdemokratiet. 

Øjenåbner i Holbæk

I stedet for at vende ryggen til distriktspolitiken, skal Socialdemokratiet igen sætte sig i spidsen for at sikre en bedre balance i Danmark, lyder budskabet i Lars Olsen nye bog “Det, de kalder udkant, kalder vi hjem”, som han har skrevet sammen med Bjørn Brandenborg fra Svendborg, som sidder i Folketinget for Socialdemokratiet. 

Bogen udspringer af, at Lars Olsen, efter fem årtier som københavner, flyttede til Holbæk i 2021. 

Han var ved at lægge sidste hånd på bogen “Rige børn leger bedst”, som kortlagde et voksende skel i Danmark – både regionalt og klassemæssigt. Og mens Lars Olsen pakkede flyttekasserne ud, fik han selv syn for sagen i Vestsjælland. 

Her oplevede Lars Olsen selv på nærmeste hold det voksende skel mellem Hovedstadsområdet, købstæderne og resten af Sjælland, som han tidligere havde kortlagt. 

“Det, de kalder udkant, kalder vi hjem” forsøger at kortlægge udviklingen i og det voksende skel mellem yderområder, købstæder og København/Aarhus, men bogen er også et politisk forsøg på at rejse en debat og råbe Socialdemokratiet og venstrefløjen an. 

- Den Socialdemokratiske ét-partis-regering havde sat mange spændende tiltag i gang, ligesom de foregående Venstre-regeringer også havde gjort en del for provinsen, men så var det som om, at processen gik i stå, fordi man blev beskyldt for provinspopulisme og Københavnsbashing, siger han. 

- Den analyse var bare forkert, og distriktspolitiken er alt for vigtig til at blive overladt til Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg, siger Lars Olsen.  

Slut med feberredninger

Dybest set handler det om velfærd til hele Danmark, forklarer Lars Olsen. 

I et interview med Information fortalte udlændinge- og intergrationsmininster Kaare Dybvad (S), der for ti år siden var med til at sætte gang i centraliseringsdebatten med sin “Udkantsmyten”, at danskere i yderkommunerne fortjener samme velfærd som danskere i storbyerne. 

- Hvis du arbejder på Vestas i Nakskov og egentlig tjener en fornuftig løn, så betaler du jo det samme i skat som alle andre. Du har det samme krav på at kunne komme på et sygehus, hvor der er uddannet personale, eller sende dine børn i en skole med uddannede lærere.

Men selvom der ved sidste års økonommiforhandlinger blev afsat et historisk beløb til den nære velfærd, er der mange kommuner, hvor man ikke mærker noget velfærdsløft, tværtimod er nedskæringerne blot udskudt på begrænset tid. Særligt i yderkommunerne er man presset økonomisk og må gennemføre nedskæringer på kollektiv trafik, folkeskoler, ældrepleje og andet. 

Lars Olsen peger på, at der under Løkke-regeringen i 2015-2019 blev skabt et hul i velfærden på 22 mia. kr., og selvom skiftende regeringer siden 2019 har ladet pengene følge demografien, så brænder hullet stadig. 

Det hul føles dog ikke lige markant i kommunerne. Fx mærkes underfinansieringen ikke i hovedstadsområdet, hvor indkomsterne det seneste årti er steget 30-40 pct. mod kun 15 pct. i mange provinskommuner. 

Og mens mange kommuner kæmper med at få budgettet til at hænge sammen, har Københavns Kommune for tredje år i træk sænket skatten som en del af budgetaftalen. Det er derfor på tide, at man adresserer det voksende skel mellem den kommunale velfærd på tværs af landet. 

- Den klassemæssige opdeling af Danmark, som vi har set, er en motor i at skabe nogle langt større forskelle mellem kommunerne, end vi har været vant til. Selvom udligningssystemet er blevet reformeret flittigt, så kan det ikke længere følge med, siger Lars Olsen. 

At regeringen forsøger at komme de mest pressede kommuner til undsætning gennem særtilskuddet til de særligt trængte kommuner, som på få år er steget fra 200 mio. kr. til 800 mio. kr., vidner blot om et kollaps i fordelingen mellem kommunerne, fortæller Lars Olsen. 

- Systemet er blevet så komplekst, at mange kommuner knapt ved, hvor mange penge de har at gøre med, og at man er nødsaget til at krydse fingre for at blive reddet på stregen gennem et særtilskud. Man er derfor nødt til at lave et system, som er mere nutidigt, siger han. 

Udspil er en “tynd kop te”

I sidste måned præsenterede regeringen sit landdistriktspolitiske udspil, som blandt andet ville give 17-årige mulighed for at selv at kunne køre bil, en række tiltag i forhold til turisme og lempelser i forhold til fx planloven og kystnærhedszonen. 

Lars Olsen kalder dog udspillet for “en tynd kop te”. 

- Både Socialdemokratiet og Venstre har en stor base i både købstæderne og i landdistrikterne, og det undrer mig, at de to ikke har kunne finde sammen om noget, der er mere ambitiøst end det her, siger Lars Olsen. 

Han kalder udspillet for en liberalistisk forestilling, hvor at udkanten vil rejse som en anden Fugl Føniks, hvis bare man som stat fjerner nogle regler og noget bøvl. Det er ikke nok at give lokale ildsjæle og entreprenører bedre vilkår, mener Lars Olsen. 

Derfor ønsker han at udvikle en venstreorienteret distriktspolitik som alternativ til fx Inger Støjberg.

- Jeg tror godt, at vi kan blive enige med Støjberg om decentralisering og mange andre ting, men det, der adskiller, er, hvilken rolle det offentlige skal spille. Helt firkantet skal man putte flere skattekroner i at investere i trafik, uddannelse og skoler uden for de større byer. 

- Staten skal spille en større rolle, ikke mindre.

Fokus på uddannelse, bolig og naturressourcer

Helt konkret præsenterer Lars Olsen og Bjørn Brandenborg ti bud på, hvad en venstreorienteret distriktspolitik kan indeholde. 

Det gælder blandt andet en progressiv beskatning på de største boliggevinster samt en ny låneordning, som skal tvinge banker til at låne ud i hele landet. I 2022 indførte S-regeringen netop en statslig lånegaranti, men den er stort set ikke benyttet. 

Forfatterne foreslår som tidligere nævnt til en revision af udligningssystemet, ligesom de også vil give kommunerne friere rammer ved at ændre budgetloven. 

Derudover ønsker forfatterne, at man fokuserer på folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Det skal man blandt andet gøre ved at yde et ekstra statsligt tilskud til geografisk isolerede folkeskoler og daginstitutioner, ligesom uddannelses-taxametersystemet i højere grad skal tage geografiske hensyn.

- Frem til næste folketingsvalg skal partierne gøre op med sig selv, hvad de vil gå på valg på, og man kan også se, at Socialdemokratiet er ved at tænke i, at der også kommer en tid efter SVM-regeringen med sin meldinger om Velfærdsforliget, siger Lars Olsen og fortsætter: 

- Der mener vi, at det er nødvendigt, at Socialdemokratiet udvikler en distriktspolitik med nogle af disse elementer, som et modsvar til Danmarksdemokraterne med udgangspunkt i velfærdsspørgsmålet. Samme overvejelser bør også foregå i SF og Enhedslisten. Dermed vil jeg håbe, at der kommer nogle svar fra venstrefløjen, så Inger Støjberg ikke har monopol.