Landdistrikterne skal styrkes. Det står klart i regeringens nye landdistriktsudspil, der blev præsenteret torsdag. Konkret vil regeringen skabe bedre forhold i landdistrikterne med 30 tiltag.

Tiltagene omhandler blandt andet bedre muligheder for turisme, bedre forhold for produktionsvirksomheder, mere fleksibel transport i landdistrikterne, og en hjælpende hånd til uddannelse. Velkendte tiltag når man taler om landdistriktspolitik.

Men dagens udspil indeholdt også en række utraditionelle tiltag som fx muligheden for at 17-årige kan køre bil uden ledsager, dog kun i tidsrummet mellem kl 5:00 og kl 20:00. 

Derudover foreslår regeringen, at unge studerende i landdistrikterne skal have et forhøjet kørselsfradrag, ligesom en forsøgsordning med bus-på-bestilling fra Haslev, skal udbredes til resten af landet.

- Det er et nybrud, når vi fx målretter skattelettelser til unge studerende, der har lyst til at blive boende i deres lokalsamfund. Det er nødvendigt, fordi status quo ikke er en mulighed, siger Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter. 

Regeringen er oppe imod en megatrend, ikke blot for Danmark, men store dele af Vesten, hvor jobskabelsen fortrinsvist finder sted i byerne, hvor de unge flytter fra landdistrikterne med sløjt fungerende kollektiv trafik og en aldrende befolkning. 

Derfor må vi tænke i nye baner, mener Morten Dahlin. 

- Hvis vi bare gør, som vi plejer, så har vi set, hvad der sker med busruterne. De lukker en efter en. Hvis vi ikke gør noget, så kan vi se, at jobvæksten primært sker omkring de største byer. Hvis vi ikke gør noget, så kan vi bare se, at mobiliteten daler i landdistrikterne. Derfor er vi nødt til at gøre noget nyt og noget mere, siger ministeren. 

Der skal dog være plads til forskellighed mellem land og by, lyder det fra ministeren, som i stedet for lighedstegn vil give flere muligheder lokalt. 

- Mange mennesker ønsker at bo i en storby, også folk der vokser op i en landsby, og det skal de have lov til. Men de borgere, som ønsker at bo i landdistrikterne, skal også have lov til at udleve deres potentiale. Det vi dybest set ønsker, er at skabe flere valgmuligheder. 

Positiv modtagelse

Generelt er udspillet modtaget med rosende ord blandt andet fra Landdistrikternes Fællesråd og Balance Danmark. 

- Vi ser mange gode og helt nødvendige forslag i dette udspil, bl.a. indenfor bosætning, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelse, mobilitet og grøn omstilling, som kan styrke landdistrikternes, og ikke mindst kystnære områders og øernes udvikling i fremtiden, ligesom det åbner op for flere private investeringer i disse områder, siger Steffen Damsgaard, formand for landdistrikternes fællesråd

Knud Vincent (V), borgmester i Slagelse Kommune, roser ligeledes udspillet og peger blandt andet på, at udspillet vil komme en by som Skælskør, hvor dagens udspil blev præsenteret, til gode. 

- Dagens udspil passer som fod i hose for os. Vi har vedtaget en erhvervsstrategi, hvor et af benene netop er turisme med  fokus på de 180 kilometer kystlinje, vi har, og hvordan vi omsætter det til flere helårsarbejdspladser. Så jeg er rigtig glad for, at udspillet kan komme til at understøtte det, siger han. 

På dagens pressemøde fik særligt udsigten til, at 17-årige selv kan køre bil stor opmærksomhed. Knud Vincent er spændt på, hvordan det kan hjælpe med at løse infrastruktur-udfordringer, som man står med i blandt andet Slagelse. 

- Vi har i de sidste par år været nødt til at skære ned på busserne, og vi har nu store områder, hvor der ikke kommer nogen, fortæller han. 

Udviklingen i den kollektive trafik er kun gået én vej, og det er svært at lave om på. Men med dagens udspil håber Knud Vincent, at man trods alt kan få nye værktøjer i brug. 

- Vi kommer ikke til at kunne vende tilbage det, vi engang havde. Vi skal i stedet tænke kollektiv trafik ind med andre ordninger som samkørsel og andet i en omstilling af vores kollektiv trafik. 

Det er ikke kun i den kollektive trafik, kommunerne og landdistrikterne går gennem en omstilling, påpeger borgmesteren. Det er hele samfundet rundt, og det er derfor vigtigt, at man får en debat om, hvad man skal kunne forvente i landdistrikterne, og i hvilken retning udviklingen skal ske i. 

- Hvis ikke vi får nogle redskaber, ender vi med fuldstændig at affolke landdistrikterne. Der bor 35.000 i Slagelse by, 13.000 i Korsør og 6.000 her i Skælskør, og så bor der 26.000 borgere i landdistrikterne i kommunen her. Vi kan ikke det hele alle steder, men selvfølgelig skal der også køre busser i landdistrikterne. 

"Belønning" møder kritik

Der var også ros til landdistrikterne ved dagens præsentation. Klimaminister Lars Aagaard (M) sagde på pressemødet, at alle borgerne i byerne skyldte landdistrikterne en tak for at lægge jord til VE-anlæg, som er med til at sikre energiforsyningen landet over. 

Derfor ønsker ministeren også at anerkende indsatsen ved at afsætte 200 mio. kr. årligt, som skal fordeles blandt de kommuner, der har været mest aktive i opsætningen af VE-anlæg. Det skal desuden skabe incitament for endnu mere grøn strøm, lød det. 

- Vi ønsker at sætte gang i en grøn kappestrid og god konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kan sætte mest vedvarende energi op, siger Lars Aagaard. 

Både han og Morten Dahlin understreger, at man endnu ikke har lagt sig fast på den konkrete model for, hvordan pengene skal fordeles. 

- Det vil vi meget gerne i dialog med kommunerne om, men vores budskab er klart, nemlig at der skal være en belønning til de kommuner, der lægger jord til VE, fordi de løser en samfundsopgave, og vi anerkender, at der også er nogle byrder ved at VE-anlæg i sit lokalområde, siger Morten Dahlin. 

- Derfor har vi tidligere hævet kompensationsbeløbet til naboerne, til lokalområdet gennem Grøn Pulje, og nu er det på tide, at det også skal kunne mærkes direkte i kommunekassen. 

Der er dog ikke tale om nye penge, der bliver tilført til kommunerne. 

I stedet skal de 200 mio. kr. tages fra bloktilskuddet, og det møder kritik fra Knud Vincents: 

- Det er ikke noget nyt. Når regeringen laver udspil, så er det sjældent med ekstra penge. Vi bliver som regel fodret med vores egen hale, siger han. 

Derudover kritiserer blandt andre KL, at bonusordningen først står til at træde i kraft fra 2026, og at den dermed risikerer at bremse projekter i stedet for at tilskynde processen. 

- Der er indgået en kommuneaftale for 2025, og den kommer vi selvfølgelig ikke til at pille ved. Men det er en af de udfordringer, vi skal være opmærksomme på, siger Morten Dahlin. 

KL-formand Martin Damm (V) kalder det “en ommer”: 

- Regeringen fremlægger en ny incitamentsstruktur, som risikerer at få den modsatte effekt: Et øjeblikkeligt stop. Det sender også et forkert signal til de kommuner og borgere, der har taget et stort samfundsansvar og allerede har etableret vedvarende energi hurtigt. De får ingen bonus. Tværtimod vil de faktisk komme til at betale til de kommuner, der har ventet.

Mere på vej

Landdistriktsudspillet skal i den kommende tid forhandles på plads mellem regeringen og folketingets resterende partier. 

Morten Dahlin fortæller desuden, at regeringen ikke er færdige med at komme med tiltag, der skal skabe vækst i landdistrikterne. 

- Vi er bestemt ikke færdige, og vi kommer fortsat til at have et stort fokus på Danmark i balance. 

Til september forventes det, at regeringens turismeudspil vil blive præsenteret med yderligere tiltag udover initiativerne i dagens udspil. Det gælder blandt andet nye forsøgstilladelser inden for kyst- og naturturisme, mulighed for at genanvende gamle, overflødige bygninger til turistformål samt at stille sig positiv over for Lolland Kommunes ønske om et ambitiøst turismeprojekt på det strandareal vest for Rødbyhavn. 

- Landdistriktspolitik er mange ting. Det er skolepolitik, uddannelsespolitik, skattepolitik. Vi kommer til at tage en lang række tiltag, som kommer til at gavne landdistrikterne og særligt på erhvervsområdet, hvor vi har fremlagt en del i dag, men vi har mere undervejs, som vil medføre endnu flere milliardinvestereringer i vores landdistrikter, siger Morten Dahlin.