Man skal helt tilbage til 1970’erne for at finde en større afstand mellem blokvalget for vælgerne fra henholdsvis by og land, viser en gennemgang af folketingsvalget i 2022.

- Dansk politik har fået en meget tydelig konfliktlinje. Vi oplever nogle partier nærmest støvsuge landdistrikterne, mens de så ikke får nogen stemmer i byerne, fortæller Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. 

Han forudser en ny frontlinje i dansk politik, hvor værdiforskelle blandt vælgere i land og by kommer til at spille en større rolle.

- Vi har altid haft fordelingspolitikken som politisk skillelinje. Så kom værdispørgsmålet, som nu er i opbrud med fx klima. Nu er land og by blevet den tredje dimension i dansk politik, og det kommer til at spille en vigtigere rolle, end vi har set tidligere. 

Tidligere har partier med vekslende succes formået at bygge bro over skellet mellem land og by. Det formåede Socialdemokratiet ved seneste folketingsvalg, mens Venstre endte med at sætte sig mellem to stole, fortæller Kasper Møller Hansen. 

- Det er en svær balancegang både at kunne appellere til potentielle vælgere i byerne og landdistrikterne på samme tid.

Omvendt har Danmarks-demokraterne på rekordtid etableret sig som Danmarks nye “landparti”, og for nylig har Alternativet lanceret sig som “Danmarks Nye Landbrugsparti”. Begge partier beskylder nu regeringen for at nøle med sit udspil til landdistrikterne.

- Ministeren har lovet meget og har store ambitioner, men det tager utrolig lang tid, og det er jo, fordi Venstre først skal blive enig med Socialdemokratiet og Moderaterne. Derfor frygter jeg også, at det bliver en tynd omgang, og jeg kan være i tvivl om, hvad Venstre overhovedet mener længere, siger Susie Jessen (DD), politisk ordfører. 

Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, er enig i kritikken. 

- Det er ikke meget, jeg er enige med Danmarksdemokraterne om, men her er vi enige: Regeringen gør på ingen måde nok for landdistrikterne, siger hun. 

DD: For lave ambitioner

Regeringen har i denne periode allerede gennemført en række tiltag for landdistrikterne. Det gælder blandt andet et tilskud på 110 mio. kr. til gymnasier i yderområder, en ny pulje til kommuner ramt af stormfloder på 125 mio. kr. og højere kørselsfradrag for pendlere i yderkommuner som en del af finansloven for 2024. 

Regeringen har i forbindelse med den grønne trepart blandt andet afsat 100 mio. kr. til opkvalificering og uddannelse af de berørte af aftalen. Ifølge Danmarksdemokraterne opvejer det dog ikke de tiltag, som regeringen har gennemført med fx en CO2-afgift. 

- Man vil gerne lave tiltag for landdistrikterne med den ene hånd, men samtidig indfører man afgifter med den anden. Det er et plaster på et åbent benbrud, siger Susie Jessen. 

Hun mener, at det er afgørende, at regeringen hæver ambitionsniveauet for landdistrikterne. Det kunne regeringen fx gøre det ved at lægge op til en ny runde af udflytninger af statslige arbejdspladser. 

Konkret mener Susie Jessen, at man skal udflytte 10.000 statslige arbejdspladser til landdistrikterne.

- Med regeringens politik lige nu er der tale om krummer, og det flugter slet ikke med de store udfordringer, vi står med. Det handler i den grad om at hæve ambitionsniveauet for landdistrikterne og tage området alvorligt. 

Grønne arbejdspladser

Hos Alternativet mener Franciska Rosenkilde, at regeringen har forpasset en stor mulighed i forbindelse med den grønne trepart for at give landdistrikterne et skub mod udviklingen af nye arbejdspladser inden for mere bæredygtige former for landbrug. 

- Det er helt oplagt at tænke landdistrikterne meget mere ind i omstillingen. Der har været alt for lidt fokus på den kæmpe kapacitet, der er i landdistrikterne, hvor afgørende de er i den grønne omstilling og de udviklingsmuligheder, det kan skabe lokalt, siger Franciska Rosenkilde. 

Mens det traditionelt set har været partier som Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som har kæmpet om positionen som fortaler for landdistrikterne og yderområderne, har Alternativet et bud på, hvordan en grøn landdistriktspolitik kan se ud:

- Hvis man siger, at land-distrikterne traditionelt har været et område for højrefløjen, så kan man bare sige, at man har fejlet med sin politik, da man i landdistrikterne stadig står med mange af de gamle udfordringer, siger Franciska Rosenkilde og fortsætter:

- Status quo har kun medført affolkning og problemer. Vi synes i stedet, at vi skal se på, hvordan vi kan udvikle landdistrikterne i en ny retning, og her spiller en grøn omstilling af landbruget en helt central rolle. 

Store forventninger til udspil

Hos Landdistrikternes Fællesråd, glæder man sig over den politiske opmærksomhed. 

- Det er klart, at hvis et parti slår sig kraftigt an på en dagsorden, som står stærkt i meningsmålingerne, så er det med til at påvirke resten af partierne til at have fokus på landdistrikterne. Det er uden tvivl en dagsorden, som er vokset, siger formand Steffen Damsgaard (V).

Selvom regeringen endnu ikke har præsenteret sit udspil, fylder landdistrikterne allerede meget i den politiske debat. Uddannelsereform, sundhedsstruktur og grøn trepart får alle stor indvirkning på livet i landdistrikterne. 

- Mange politiske dagsordener i dag kommer til at have enorm betydning for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard og tilføjer, at der har været skridt i den rigtige retning, men også områder, hvor regeringen er langt fra at være i mål. 

Han roser takterne hos regeringen og minister for by- og landdistrikter Morten Dahlin (V) for at tage fat på en række udfordringer i landdistrikterne med blandt andet en reform af planloven. 

Steffen Damsgaard understreger dog samtidig, at hvis regeringen reelt vil skabe udvikling i landdistrikterne, så er det ikke nok at kigge på strukturelle udfordringer og fjerne barrierer: 

- Hvis man gerne vil gøre en forskel for landdistrikterne, koster det penge, og det kan ikke alene løses fra By- og Landdistriktsministeriet. Det kræver en indsats på tværs af flere ressortområder, siger Steffen Damsgaard. 

Landdistrikternes Fællesråd har selv foreslået en række tiltag, fx et permanent øget udkantstilskud, højere SU til uddannelser i landdistrikterne, yderligere udflytning af statslige arbejdspladser og investeringer i kollektiv transport. 

- Jeg forventer ikke det helt store udspil i denne omgang, fordi det vil koste rigtig mange penge at tage fat på de helt store håndtag. Vi har dog stadig store forventninger til ministeren, og jeg glæder mig til at se udspillet, siger Steffen Damsgaard. 

Udspil tæt på

Henrik Frandsen, politisk ordfører for Moderaterne og tidligere borgmester i Tønder, afviser dog kritikken. Han fortæller, at det bliver “et stort og omfattende udspil” med mange elementer, siger han. 

Henrik Frandsen vil ikke løfte sløret for indholdet i det kommende udspil, men fortæller, at han selv er meget optaget af planloven og de begrænsninger, den giver. 

- Jeg bor selv på Rømø, hvor stort set hele øen er omfattet af kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at udviklingen stort set står stille på øen, fortæller han.  

Han er enig i, at man ikke kan løse alle landdistrikternes udfordringer gennem regulering og planlov. Han nævner blandt andet, at regeringen allerede har gennemført tiltag på uddannelsesområdet. 

Her har Mattias Tesfaye for nylig advaret mod “uddannelsesørkener” i landdistrikterne.

- Hvis vi skal opretholde en bred geografisk dækning, bliver vi nødt til at samtænke nogle af de erhvervsrettede uddannelser, så vi får nok til at samle en eller to klasser, siger Mattias Tesfaye til Ritzau. 

Til spørgsmålet om udflytning af arbejdspladser ønsker Henrik Frandsen ikke at udelukke noget, men understreger, at man ikke “bare skal flytte noget ud”. 

- Jeg er generelt positiv over for, at man også lægger statslige arbejdspladser uden for hovedstaden, men det nytter ikke at lægge en arbejdsplads, som kræver en masse jurister, et sted, hvor der ikke er mange jurister til rådighed, siger han. 

Kommunen.dk har henvendt sig til Ministeriet for Kirke, By- og Landdistrikter for en kommentar. Minister Morten Dahlin skriver i et skriftligt svar: 

“Det er en prioritet for regeringen, at vi får et Danmark i bedre geografisk balance, hvor det er muligt at leve, bo og uddanne sig i hele Danmark. Vi skal luge ud i bureaukratiske benspænd og styrke lokalsamfund i landdistrikterne. Derfor arbejder regeringen på et landdistriktsudspil, som kommer her inden længe.” 

En følelse af udkant

Det er snart ti år siden, at Lars Løkke Rasmussen gennemførte den store udflytning af statslige arbejdspladser med Bedre Balance-udspillet. Centraliseringen er dog fortsat trods snak om et Danmark i bedre balance. 

Siden 2015 er der netto kommet 6.633 flere statsansatte i København og omegn. Tager man højde for de arbejdspladser, der er blevet udflyttet i samme periode, er der blevet skabt over 12.000 nye statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Til sammenligning har hele resten af landet samlet fået 11.000 flere statsansatte inklusive de udflyttede arbejdspladser, viser tal fra Danmarks Statistik for organisationen Balance Danmark.

- Kynisk betragtet handlede Bedre Balance ikke om en balance-åbenbaring og et ønske om at gøre noget for lavvækstområderne. Det var mere et strategisk spil og en politisk kalkule om at forsøge at gen-erobre tabt land, fordi Løkke om nogen havde stået for centralisering med kommunalreformen i 2007, siger Roger Buch til Akademikerbladet. 

Landdistrikternes udfordringer handler dog ikke kun om arbejdspladser, men også om følelser, fortæller Kasper Møller Hansen.  

- Man kan ikke løse udfordringer i landdistrikterne alene ved strukturændringer. Det handler om følelsen af at være en del af udkanten, om ikke at få del af udviklingen i storbyerne. Det er en følelse, som kan være svær at løse politisk. 

Hvis man flytter statslige arbejdspladser eller uddannelser ud i landet, så rykker man dem fx til stærke jyske byer som Holstebro eller Herning, fortæller Kasper Møller Hansen. 

Her føler borgerne dog på ingen måde, at de er på landet eller er koblet af udviklingen, viser en række undersøgelser. Det billede ændrer sig dog markant, hvis man tager 20 minutter uden for Herning. 

- Her er det en helt anden følelse af at være afkoblet. Det er derfor et land versus by- fænomen, ikke hovedstad mod resten, siger han. 

Den følelse kan være svær at ændre på. Kasper Møller Hansen mener derfor, at man bør ændre retorikken og få en politisk diskussion om, hvad man ønsker for landdistrikterne. 

- Mange af dem, som bor i landdistrikterne, er meget bevidste om, at de har valgt at bo der og de goder, der kommer med det. Vi har nogle gange glemt den positive fortælling om at bo på landet, og vi skal også huske at tale landdistrikterne op, siger Kasper Møller Hansen.