Seks psykiatriordførere står side om side ved de høje konferenceborde ved årets psykiatritopmøde i slutningen af september. Alle forhandlingsparterne er mødt frem med undtagelse af sundhedsministeren, selve lederen af de forhandlinger, der snart skal munde ud i en længe ventet tiårsplan for psykiatrien. Arrangørerne af topmødet kan ikke give en nærmere begrundelse for afbuddet.

“Hvor mange af jer tror på, at der kommer en aftale inden valget?”. Samtlige ordføreres hænder skyder i vejret. “Hvor mange af jer tror, at I er med i en aftale?”. Endnu en gang rækker ordførerne uden tøven hånden i vejret og giver hinanden anerkendende blikke. 

Samtlige partier til stede gik ind for de 37 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og var villige til at bruge de foreslåede 4,5 mia. kr. i løbet af de næste ti år. Nøjagtigt hvor finansieringen skulle findes, var alle enige om ville løse sig. Stemningen var god, en historisk aftale var på trapperne med bred enighed, selv om et folketingsvalg var lige om hjørnet. 

En uge senere var stemningen en ganske anden. Psykiatriaftalen blev beseglet med underskrifter fra stort set alle partierne i deres bredeste rød-blå spændvidde. 

Et resultat, der i sin form, ofte følges op med roser om godt politisk håndværk og som giver indtryk af, at en solid aftale er kommet på plads – men ikke denne gang. 

For knap var blækket tørt, før flere partier åbent udtrykte, at det ikke havde været med deres gode vilje, at de havde sat pen til papir. Hverken regeringens støttepartier, oppositionen eller toneangivende parter fra psykiatrien vil anerkende aftalen som en reel tiårsplan. 

Psykiatrifonden bemærker ironisk, at politikerne med aftalen har taget det berømte første skridt for tredje gang. Opgaven med at sikre en reel tiårsplan for psykiatrien er stadigvæk først lige begyndt.     

Opgaven har ellers været klar fra start: Der er behov for en bred aftale, der kan sikre en langsigtet prioritering af psykiatrien. 

- Det er fuldstændigt afgørende, at der bliver sat penge af til at sikre et varigt løft. Vi må erkende, at vi har forsømt det her område i rigtigt mange år, og derfor tager det også rigtigt mange år at rette op på, sagde direktør i Socialstyrelsen, Ellen Klarskov, før aftalen faldt på plads.  

Overskygget af kriser

Selvom situationens alvor har været tydelig for de fleste, ligesom der generelt har været enighed om indholdet i en handleplan, endte de politiske forhandlinger tæt på lukketid. 

Ifølge forskningslektor Roger Buch er det forståeligt, at forhandlingerne er blevet udskudt ad flere omgange, først af corona, senest af krigen i Ukraine, energikrise og inflation, men han tilføjer: 

- På den anden side er det jo et vigtigt område, også for støttepartierne, så derfor kan det godt undre, at det kommer så sent, som det gør. 

Han påpeger, at krigen i Ukraine har haft store konsekvenser:

- Det nationale kompromis omkring sikkerhedspolitikken spiser en meget væsentlig del af de penge, der var til rådighed ikke bare til de næste år, men også i et tiårigt perspektiv frem mod 2030.   

Noget, som han mener spændte ben for de blå partiers villighed og mulighed for at signalere overbud i forløbet med at få vedtaget en aftale. 

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst blev skyderiet i Fields et vendepunkt i den træge kamp for at få råbt politikerne op. 

Tragedien blev et vidnesbyrd om, hvad psykisk sygdom i yderste potens kan føre med sig og lagde vægt bag de opråb, der er kommet fra psykiatrien i årevis. Med sin voldsomhed var det, som om misgerningen slog lyddæmpende ruder til Christiansborg itu og for alvor fik budskabet om en psykiatri i knæ til at trænge igennem. 

Hændelsen fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at fremskynde forhandlingerne to en halv uge til d. 24. august. 

Forhandlinger kvart i valgkamp

Formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg Jacob Klærke (SF) pegede i optakten til forhandlingerne på, at forholdene for at få vedtaget en aftale for psykiatrien var særdeles gunstige. Noget, han inderligt håbede ville anspore til reel politisk handling.

- De fleste politikere og borgere er lige nu af den opfattelse, at psykiatrien bør prioriteres. Det eneste, der mangler, er, at politikerne får fundet et stort stempel frem og godkendt de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har fremlagt.  

På psykiatritopmødet var det slående, at der var så bred enighed, ikke blot mellem partierne på Christiansborg, men også de faglige interessenter inden for psykiatrien.

Der manglede dog fortsat enighed om finansieringen. Og selvom partierne på topmødet var fortrøstningsfulde i forhold til, at de nok skulle finde hinanden, begyndte tiden at løbe ud inden et folketingsvalg. 

Meningsmålinger blandt borgerne viste samtidig, at danskerne vil have psykiatrien højt på politikernes dagsorden. Selvom partierne ikke nødvendigvis har været enige i hele aftalen, kunne det blive dyrt at stå udenfor. 

Selv siger Venstres psykiatri-ordfører Martin Geertsen:

- Vi har ikke været inddraget i de reelle forhandlinger om konkrete indsatser og økonomi. Når vi alligevel tiltræder aftalen, handler det om, at vi selvfølgelig gerne vil tage ansvar for udviklingen af psykiatrien og ønsker indflydelse på, at de penge, der trods alt er afsat, bliver udmøntet så fornuftigt som muligt.  

Selvom det holdt hårdt, er Enhedslistens psykiatriordfører Peder Hvelplund glad for, at det endte med et bredt forlig: 

- Det, der drev processen i mål til sidst, var, at vi insisterede på, at det bedste ville være, at vi fik en bred aftale, og at alle partier forpligtede sig til at leve op til alle forpligtelserne i det faglige oplæg.  

På trods af den brede politiske enighed om behovet for at indgå en bred og ambitiøs aftale endte forhandlingerne i en, efter kritikernes mening, forhastet og uskøn spurt. 

Det, der gerne skulle have været afslutningen på et langt aftaleforløb, kan ifølge både aftaleparter og fagpersoner nærmere karakteriseres som et form for tilløb til en lang række af nye forhandlinger. 

En kortsigtet tiårsplan

Med aftalen er der fundet finansiering til de to første år, mens det vil være op til den til enhver tid siddende regering at sikre en finansiering på en halv milliard fra 2023 og frem, men det var dele af aftaleparterne ikke selv tilfredse med: 

- Opgaven var at lave en ti-års plan for psykiatrien. Man endte med en to-årsplan, siger Martin Geertsen, som har været stærkt utilfreds med det samledes forløb for forhandlingerne.

- Regeringen har jo sådan set haft mere end tre år til at komme i gang med forhandlingerne om en psykiatriplan. Men regeringen valgte først at gå i gang med forhandlingerne her “kvart i valgkamp”.

Venstre og blå blok er derfor klar til at indkalde til nye forhandlinger, hvis der kommer et blåt flertal efter valget.

Heller ikke i regeringens støtteparti Enhedslisten har man været tilfredse med forløbet: 

- Vi ventede utroligt lang tid på det faglige oplæg. Da det så kom i januar, skulle vi bruge masser af ressourcer på at få regeringen til at invitere os ind til forhandlingsbordet, siger Peder Hvelplund og tilføjer: 

- Det er tydeligt, at forhandlingerne i den sidste tid var meget præget af, at vi stod lige overfor en valgkamp. Fronterne blev trukket anderledes op.

På trods af at politikerne kommer lige fra forhandlingslokalet, holdes diskussionen fortsat varm, og psykiatri tegner til at blive et vigtigt tema i valgkampen. Det var nok bedst illustreret ved den første partilederdebat på DR og TV2, hvor partierne, som ellers næsten alle var med i aftalen, endnu engang var enige om at gøre mere for psykiatrien.