'Den ene dag har de københavnske skoleledere en revolver for tindingen. Den næste dag en stabel med 50 tusindlapper viftende om næsen. Hvad skal de tro?'
Denne maleriske beskrivelse kommer Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang med i en analyse, der omhandler det slagsmål, der er brudt ud mellem overborgmesteren og skoleborgmesteren. Konkret handler det om, hvorvidt medicinen skal bestå af pisk eller gulerod til skolelederne. Frank Jensen har fortsat linjen fra valgkampen om, at skolelederne skal fyres, hvis der ikke bliver gjort noget ved elevernes trivsel og karakterer og lærernes sygefravær. I en af de første udmeldinger overhovedet går byens nye skoleborgmester over i den modsatte grøft og foreslår, at de skoleledere, der gør det godt, skal have en bonus på 50.000 kroner. Samtidig får Pia Allerslev afsendt en uppercut til overborgmesteren om, at han ikke skal rende rundt og lege sherif og true med fyringer.

Rollerne er byttet om
Så på en af Rådhusets absolut vigtigste politiske dagsordner er der allerede nu gang i slagsmålet mellem sheriffen og vicesheriffen. Og de fleste er nok overraskede over, at socialdemokraten Frank Jensen og Venstres Pia Allerslev starter implementeringsprocessen med at være totalt uenige om de store linjer. Deres partier på Christiansborg har jo ellers brugt lang tid på at blive enige om udformningen af reformen. Tanken var nu, at kommunerne skulle implementere reformen - ikke diskutere den!  

Det er også overraskende, at de ellers blødsødne socialdemokrater har overtaget den hårde rolle, mens de normalt hårdtslående venstreløver indtager den bløde position. Hvordan kan det være, at der er byttet så markant om på de ideologiske ståsteder? Et bud kunne være, at Frank Jensen har en plan om dels at få en stærk position på denne centrale dagsorden, dels at komme med markeringer, som kan appellere til de såkaldte blå socialdemokrater, som der kommer flere og flere af i byen.

Så skulle Pia Allerslev ind i debatten, var der kun det ledige standpunkt som den runde politiker med guleroden i hånden tilbage. Et standpunkt, som slet ikke flugter med hendes første hårde meldinger om eftersidninger med mere, men som til gengæld hænger fint sammen med hendes egen forvaltnings arbejde på området.

'Nyt' forslag er gammelt
For den resultatløn, som Pia Allerslev er fortaler for, er faktisk ingen ny idé. For over to år siden foreslog Rasmus Jarlov (K) resultatløn til skolelederne, som så blev vedtaget. Efterfølgende har der i børne- og ungeudvalget været en del brok over forvaltningens udmøntning af resultatlønnen, fordi man mente, det var åndssvagt, at alle fik det samme beløb. Derfor har man nu lavet konceptet om, så der er bonus til skoleledere, der leverer gode resultater. Så Pia Allerslevs 'nye' forslag harmonerer fint med, hvad hendes egen forvaltning længe har haft på tegnebrættet.   

Selvom nogle prøver at tale Frank Jensen og Pia Allerslevs konflikt ned, er det værd at bemærke, at begge parter deltager proaktivt i at holde gang i debatten. Det er helt tydeligt dem selv, der 'sælger' historierne ind til medierne, og det er også dem, der selv giver konflikten ekstra sovs og kartofler. For eksempel er sandheden, at man sagtens kan komme af med de københavnske skoleledere – indenfor de sidste fem år er halvdelen af dem blevet udskiftet! Så det burde for eksempel være muligt at finde nogle 'gode typer', der kan levere uden en kæmpe gulerod eller en hård pisk.

Ifølge rygterne skulle Pia Allerslev også have talt en smule ned om Frank Jensen på et møde overfor en masse ledere fra børne- og ungeområdet. Omvendt virker det mærkværdigt, at Frank Jensen har så travlt med at markere sig og afholde skoledebatter i byen uden sin skoleborgmester. Der er ingen tvivl om, at man på Borgen følger slagsmålet i København tæt, for hvis dette bliver standard i andre byer, får skolereformen en vanskelig implementeringsproces.  

Den løse sladder  
Rådhusets politikere er så småt ved at komme i arbejdstøjet, og det betyder også, at der kommer gang i debatter og konflikter igen. I den forgangne uge er der blevet talt en del om den overhaling, som Frank Jensen gav Enhedslistens Signe Færch i BR-salen. Jensen skulle efter sigende på en grov måde have bedt hende om at være bedre forberedt i debatten – en debat, der i øvrigt handlede om de få praktikpladser, der er på Metrobyggeriet. En sag, der på ingen måder er god for Socialdemokraterne – så måske var det mere sagen end Færch, overborgmesteren havde set sig sur på. Ifølge rygterne har Socialdemokraterne ingen planer om at lægge mere afstand til Listen.

En anden ting, der har fået en del opmærksomhed på Rådhuset, er den konservative Rasmus Jarlovs udeblivelse fra det første budgetseminar. Det var ellers et seminar, hvor de store linjer blev præsenteret og diskuteret, og som berørte centrale emner som erhvervsliv, skat og ungdomsboliger. Det var også det første budgetseminar i den nye samling, altså et sted, hvor man kan positionere sig, danne alliancer og få et indblik i, hvordan de politiske modstandere vil gribe den kommende tid an. På Rådhuset går snakken, om Jarlovs afbud skal ses som et udtryk for, at han i fremtiden ikke vil prioritere arbejdet på Rådhuset særlig højt.

Københavneri i Kommunen har fået en del tæsk for sidste uges vurdering af talenter på Rådhuset. Men til trods for en svag rygrad og et pleasergen på størrelse med Løkkes bilagsbunke bliver der med sindsro holdt fast i talentspejderrapporten. Men det er værd at understrege, at listen er dynamisk, at den aktuelle dagsform hurtigt kan få folk ud af og ind på listen – og at der skam også er plads til brokkehoveder på listen.