- Undskyld mig, men jeg oplever faktisk, at min kommune prøver at dæmpe det aktivitetsliv, vi har lokalt.

En af de danskere, der er gået imod trenden og er flyttet fra København til Odsherred, har rejst sig for at stille spørgsmål i en debat med sin egen borgmester, Thomas Adelskov (S).

Hun vil vide, hvorfor hendes yngste drengs skole lukker, hvorfor der ikke er cykelsti hele vejen til den nye skole, og hvorfor det i det taget skal være så svært at flytte på landet. En ældre mand fra Avernakø blander sig i debatten:

- I må ikke lukke noget i vores udkantsområder, for hver gang vi lukker sygehuse, hver gang vi lukker skoler, hver gang vi lukker aktiviteter, så dræber vi lokalområdet. Hvis jeg havde små børn i dag, ville jeg da aldrig flytte et sted hen, hvor der ikke var nogen skole tæt på, siger han.

Men hverken de fire borgmestre i debatpanelet eller minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), kunne bakke op om holdningen.

- Det kan ikke nytte noget, at vi har en skole liggende på hvert andet gadehjørne, hvis ikke kvaliteten er i orden, lød det korte svar fra ministeren.

Folkevandring

Det er blevet et grundvilkår, at den offentlige service lukker ned i yderområderne, mens der flytter 1.000 ekstra danskere til København, 400-500 til Aarhus og 200-300 til Aalborg og Odense hver måned.

- Der vil være landsbyer og mindre bysamfund, der ikke overlever. Der, hvor de vil overleve, er der, hvor de har stærke fællesskaber. Derfor skal vi have nogle rammer, der understøtter de lokalsamfund, der vil noget, sagde Carsten Hansen.

På første dag af Folkemødet udskrev regeringen endnu en stor check på en milliard kroner til ny infrastruktur. Men pengene gik igen til metro, letbane og en nærbane i de store byer.

Noget, der satte det ellers forsonlige borgmestersammenhold i debatterne på prøve.

- Selvfølgelig går vi hen og bliver konkurrenter, for jeg ved jo godt, at når København får befolkningsfremgang og får store infrastrukturprojekter, så får jeg dem ikke, sagde Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), der ligesom andre borgmestre oplever en form for ’betalingsring’ ved ikke at være landfaste.

- Det ville hjælpe os enormt at få sidestillet vandtransport med landtransport, som de har gjort det i Skotland, lød hendes forslag til debatten.

Stort løsningsudbud

Ifølge befolkningsfremskrivninger flytter de unge fra øerne med en hast, der får andelen af folk over 60 år til at vokse med mellem fem og ti procent de næste ti år. Men samme tendens kan også ses i Lemvig, Gribskov og Odsherred.

- Det kan ikke handle alene om færgerne, for så skulle det jo i teorien gå meget bedre på Lolland og Falster. De har masser af billige boliger, og man kan relativt hurtigt komme til en større by, mener Carsten Hansen.

Samtidig bliver boliger og erhverv i fraflytningskommunerne stadig sværere at få lån til.

- Vi har et marked, der er brudt sammen. Udbuddet er for stort, og efterspørgslen er der ikke. Vi har behov for en samlet plan fremadrettet, lød det fra Finansrådets vicedirektør, Louise Mogensen.

Nykredits vicedirektør, Poul Erik Jørgensen, mener, der skal bulldozes 50.000 til 60.000 boliger på landet, mens befolkningstyven, overborgmester Frank Jensen (S), tilbød en anden form for løsning.

- Vi har brug for rigtig mange fødevarer i København, og dem har I masser af her på Bornholm.

Derfor bør vi indgå et partnerskab, så vi på den måde kan bevare nogle arbejdspladser herovre, sagde han til Winni Grosbøll, som var meget interesseret.

De vestsjællandske borgmestre vil have langt bedre teledækning.

- Staten får mellem tre og fire milliarder kroner, hver gang de sælger telelicenser. Men de glemmer at stille dækningskrav eller sælge licenserne sådan, at det bliver billigere for selskaberne at sætte master op i hele landet, sagde Odsherreds Thomas Adelskov.

Udkantskommission

Et andet velkendt løsningstema var planloven.

- Vi må ikke bygge huse tæt på stranden på Rømø, men i København får de lov til plas-tre Amager Strand til med beton, sagde Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V).

- Vi behøver ikke at bebygge de mest attraktive naturområder, men vi kunne da godt bare have udsigt til dem. Vi udnytter simpelthen ikke attraktionerne i vores landdistrikter godt nok, lød det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Løsningsforslagene står tilsyneladende i kø. Der er rigeligt med udbud, men ligesom for det sammenbrudte marked på landet følger efterspørgslen ikke helt med. Der er både EU-lovgivning og natur, der skal tages hensyn til. Og der mangler også et klart overblik.

- Jeg savner en overordnet landdistriktsplan, der gælder både for uddannelse, bolig, sundhed og så videre. Det er især infrastrukturen, der skal handles på, sagde Realkreditforeningens formand, Karsten Beltoft, som derfor foreslog en Udkantskommission.

Flere aktører nævnte Vestervig-området som et positivt eksempel på nogle, der havde vendt udviklingen. Og det fik en lokal fra det vestjyske til at rejse sig:

- Som landmand i Thy er jeg brancheramt. Vi får en mere og mere øget grad af socialt taberi, så kom nu i gang med at handle, lød henstillingen.