Sprogvanskeligheder har været en stor forhindring – til gengæld har velviljen i forhold til integration og beskæftigelse været stor hos både ukrainere og danskere i de 12 måneder, der er gået siden den russiske invasion af Ukraine.

Krigsudbruddet sendte 30.000 flygtninge til Danmark, som kommunerne med kort varsel skulle tage imod og integrere. Fire dages-fristen til at få ukrainerne indkvarteret, mod normalt en måned, har bidraget til en gigantisk opgave i ukendt territorium. Men også en udfordring, kommunerne har håndteret godt.

Så meget fremgår af Kommunen.dk’s rundspørge om kommunernens erfaring med ét års Ukraine-håndtering. 72 kommuner har svaret, det store flertal med enslydende konklusioner af arbejdet.

Beskæftigelsesindsatsen har overvejende været en succes. Hvor cirka en femtedel af beskæftigelsesparate ukrainere var i arbejde i april, nærmer vi os to tredjedel i dag. Det kunne være gået endnu bedre, hvis ikke sprogproblemer havde gjort opgaven svær at løse. Stort set samtlige kommuner angiver manglende engelsk- og danskkundskaber som den største forhindring i forhold til at få flygtningene i arbejde. 

Intentionerne har ikke manglet. De fleste kommuner roser flygtningene for deres vilje til at tage et arbejde, også selvom det ikke var nødvendigvis flugtede med uddannelse eller beskæftigelse i hjemlandet. Andre kommuner har dog oplevet, at ukrainere har haft større forventninger til både typen af arbejde og løn, end arbejdsmarkedet har kunnet tilbyde. 

Pensionsalderen i Ukraine er 55, og derfor har mange flygtninge fundet sig selv tilbage på arbejdsmarkedet i Danmark, hvor de i hjemlandet levede som pensionister. Derudover har der i specielt de første måneder været stor usikkerhed om, hvor lang tid opholdet i Danmark skulle vare. Det har i varierende grad drillet i kommunerne, når flygtninge er rejst frem og tilbage fra Ukraine på tværs af praktikforløb, sprogundervisning og jobtilbud.

Men i stort set alle sektorer har det gennemgående problem bestået i, at sprogkundskaber begrænser sig til ukrainsk og russisk.

- Medierne fik fra starten skabt en idé om, at alle ukrainere talte rigtig godt engelsk, hvilket desværre ikke var tilfældet. Det skabte en forventning hos virksomheder til arbejdskraften, som desværre ikke kunne honoreres, fortæller centerchef i Kolding Kommune, Stefan Grevelund Brinch Nielsen, som tilføjer:

- Vi oplever, at ukrainerne har haft en velvilje til at tage andre jobs, end den uddannelse, de er kommet med. En holdning til at de skal være her midlertidigt med et ønske om at tjene penge, klare sig selv og senere vende hjem igen.

Landkommuner med størst succes

Kommunerne har ikke haft lige meget held med anstrengelserne. Ikke overraskende har succesen været størst i primært landkommuner med ledige jobs og en høj andel af udenlandsk arbejdskraft, før ukrainerne kom til. I de store byer har udfordringerne vist sig større.

Blandt andre Aarhus og Aalborg har en beskæftigelsesgrad under 40 pct., mens Vesthimmerland i den modsatte ende i oktober kunne notere, at over 80 pct. af de nytilkomne ukrainere i oktober, og selvom tallet er faldet en smule siden, hører det absolut til blandt topscorerne.

- Vi har fra første dag arbejdet med en overordnet task force for de visiterede ukrainske borgere og den virksomhedsrettede tilgang. Vi har i perioden ikke haft jobmangel, tværtimod har netop de ukrainske borgere været en stor del af rekrutteringen i Vesthimmerlands Kommune, oplyser Laila Jensen, afdelingsleder i fleksjob- og integration i Vesthimmerland Kommune. 

I Vesthimmerland har man ikke oplevet sproget som en hindring og har grebet det an på utraditionel metoder:

- I virksomhedspraktikker har vi ikke anset sprog som en hindring, men derimod som en udfordring. Vi har således ikke arbejdet med tolk, men derimod med vejledning på dansk og engelsk samt brugen af Google translate.

Sprogvanskeligheder er det største problem

Flertallet af ukrainske flygtninge har været kvinder og børn, og enlige mødre har haft skiftende udfordringer med at kombinere arbejde og børnepasning i et fremmed land. Det har sendt kommunerne på overarbejde i forhold til at få logistik og tilbud til at falde på plads.

Eksempelvis Frederikssund Kommune havde store udfordringer med at håndtere børnepasning og skolestart for flygtninge, som samtidig skulle anvises beskæftigelse og sprogskole. Desuden har man skullet udvikle tilbud og løsninger i forhold til bolig. Altsammen med meget kort varsel, skriver kommunen i sit svar på rundspørgen.

Samsø Kommune angiver kombinationen af familiekonstruktion og sprogproblemer som kerneproblemet i forhold til at få ukrainerne ud på arbejdsmarkedet:

“Når man ikke taler dansk (og i visse tilfælde ikke engelsk) begrænser det jobmulighederne, fx inden for plejesektoren eller butik, hvor der er gode muligheder for arbejdskraft. I forhold til at det er enlige kvinder med børn afgrænser dem i de fleste tilfælde til at arbejde uden for institutionernes arbejdstid, fx i restaurationsbranchen og i visse tilfælde inden for rengøring. Begge brancher, hvor der er behov for arbejdskraft lokalt, samt hvor sproget ikke nødvendigvis er en hindring”, skriver kommunen i sit svar.

Rudersdal udviklede eget koncept

De mange børneflygtninge har udgjort en særlig udfordring. Både i forhold til institutioner og folkeskole. Næsten to tredjedele af kommunerne, som har svaret, har oprettet modtageklasser efter særloven for ukrainske flygtninge, mens resten har enten sluset skolesøgende ukrainere ind i eksisterende modtageklasser eller direkte ind i de almene klasser.

I adskillige kommuner noterer man sig, at ukrainske elever udover dansk skolegang fjernundervises fra hjemlandet om eftermiddagen/aftenen. Det giver både lange skoledage for eleverne og komplicerer opgaven for det kommunale skolesystem.

- Der er mange gode oplevelser med glade ukrainske børn og unge i dagligdagen, men der er også ukrainske børn og unge, som savner den hverdag, de har forladt og som oplever en sorg over tab og en angst for fremtiden. Derfor har modtageklasserne et skærpet fokus på de ukrainske børn og unges trivsel, samtidig med at der er ansat ukrainsktalende medarbejdere i modtageklasserne, hedder det i Gentoftes svar.

Rudersdal Kommune har som flere andre kommune udviklet sit eget koncept:

- I begyndelsen lavede vi en midlertidig skole og visitationsproces for eleverne på vores kulturcenter - både for at få ro på mødre og elever og for samtidig give de modtagende skoler tid til at gøre sig klar til at tage imod eleverne. Vi brugte også perioden frem til sommerferien til at se tiden an - det kunne jo være at krigen blev afgjort hurtigt, fortæller chefkonsulent Ulla Klinker.

Herefter blev i alt 65 elever fordelt på fire skoler. 

- Vi bruger Undervisningsministeriets ”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer” til at tilrettelægge individuelle inklusionsforløb for eleverne.I august oprettede vi en modtagelsesklasse for elever over 14 år til to uddannede lærere, hvoraf den ene er ukrainsk. Hun underviser de ukrainske elever i ukrainsk 7 timer om ugen. Alle eleverne deltager i undervisningen i udskolingen i fagene matematik, engelsk og idræt. Halvdelen af eleverne i modtageklassen er fra andre lande - tilbuddet er derfor en kombination af udvidet modtagelsesklasse og særligt tilbud efter særloven for ukrainere, skriver hun

Samtlige kommuner i undersøgelsen udsluser ukrainere løbende til almene klasser, mange er allerede langt. Også her er usikkerheden om, hvor længe opholdet i Danmark varer, en faktor. 

Nu vil mange blive boende

Hvor tidshorisonten oprindeligt var uger og måneder, tegner der sig nu et andet billede, hvor stadig flere ukrainere (10 pct.) nu hælder til at blive boende i Danmark, og det øger naturligvis motivationen til at lære dansk.

Det trækker på ressourcerne, men adskillige kommuner fremhæver den frivillige arbejdskraft, som ikke mindst har hjulpet integrationen.

“Der er et stort frivilligt engagement for at hjælpe de ukrainske flygtninge. Aktiviteterne er fortsat baseret på frivillige indsatser samt beboernes eget engagement, og der er et særligt fokus på at understøtte, at der kommer godt gang i aktiviteter for børn og unge. Generelt har kommunen oplevet en stor interesse fra foreningslivet, som gerne ville invitere især ukrainske børn ind i aktiviteterne”, lyder det i svaret fra Roskilde Kommune.

Men assistancen har også været nødvendig for at få hele indsatsen til at virke efter hensigten, fremgår det af adskillige svar.

- Helt generelt, har vi en oplevelse af at der med særloven stilles utroligt høje krav til modtagelsen af ukrainerne. Fra den dag vi får meddelt ophold i kommunen fra Udlændingestyrelsen, har vi fire hverdage til at få styr på alt omkring modtagelsen, bolig, samtaler, tid hos borgerservice, osv. Heldigvis er vi kommet langt med godt samarbejde både internt og på tværs af forvaltninger, men også med virksomheder, boligforeningerne, frivillige organisationer samt private frivillige. Uden godt samarbejde kunne opgaven ikke være løst, siger Christian Mahrt, chefkonsulent i Glostrup Kommune.