Coronapandemien har langt om længe sluppet sit stærke tag i det danske samfund. Slut med mundbind, coronapas og lukkede dele af samfundet. Én ting, som vi dog ikke bør lægge på hylden, er de gode hygiejnevaner, vi har fået ind under huden de sidste to år. De gode sundhedsfaglige og økonomiske argumenter for at fastholde dét fokus står nærmest i kø.  

God hygiejne er den mest effektive og bedst dokumenterede metode til at stoppe spredningen af smitsomme sygdomme. I sommer dokumenterede Statens Serum Institut eksempelvis, at de kommuner, der har etableret en hygiejneorganisation, har klaret sig væsentligt bedre i forhold til at bremse smitten med covid-19 blandt beboere på plejehjem. Og i kommuner, der prioriterer hygiejne på børne- og ungeområdet, har eleverne i 0.-6. klasse klart mindre sygefravær.

Sprit sparer 1,9 mio. fraværsdage

Det er værd at holde sig for øje i en tid, hvor kommunerne i stigende grad udfordres og presses på budgetterne i takt med, at flere og flere ældre borgere får brug for pleje og omsorg. Den udfordring har senest fået KL til at opfordre til at finde løsninger, som kan øge arbejdsudbuddet.  

I Kosmetik- og hygiejnebranchen satte vi os for at undersøge de samfundsøkonomiske potentialer ved at fastholde de gode håndhygiejnevaner fra coronapandemien. Vores analyse viser, at vi samlet set kan fjerne 1,9 millioner fraværsdage om året, alene hvis vi bliver ved med at spritte af på arbejdspladser og i daginstitutioner og skoler. Det svarer til en øgning i det effektive arbejdsudbud på 8.900 fuldtidsbeskæftigede om året. En stor del af den øgede arbejdskraft vil også tilflyde den offentlige sektor, hvor sygefraværet holder mange væk fra arbejdet. Derfor er fokus på hygiejne i kommunerne en oplagt løsning på udfordringerne med den manglende arbejdskraft.

Kommunerne er under pres

I efteråret 2021 svarede 51 pct. af kommunerne i en rundspørge fra FOA, at de forventer, at der bliver afsat flere penge til drift af hygiejne- og rengøringsopgaver i 2022. Det er selvfølgelig positivt, at halvdelen af kommunerne forventer en opprioritering, men alle landets kommuner bør kunne se det fornuftige i at bibeholde et højt hygiejneniveau.  

De fleste mennesker sætter pris på et rent hjem, en ren børnehave og nem adgang til håndsprit i hverdagen. Men investeringer i hygiejne er også med til at frigive hænder til kernevelfærden, når færre medarbejdere må blive hjemme fra arbejde, fordi de er blevet smittet med en infektionssygdom. 

Derfor handler det nu om at holde fast i de gode hygiejnevaner og høste de lavthængende frugter. En fortsat investering i hygiejne er også en investering i kernevelfærd. Både for den enkelte og for samfundet generelt.