Kommunen.dk
MENU

Regeringen vil standse sygeplejekonflikt

Så skal sygeplejerskernes lange konflikt standses. Regeringen griber ind og vil lave mæglingsskitsen til lov. De røde støttepartier er dybt skuffet.

Regeringen vil standse sygeplejekonflikt

Så skal sygeplejerskernes lange konflikt standses. Regeringen griber ind og vil lave mæglingsskitsen til lov. De røde støttepartier er dybt skuffet.
Enhedslistens Mai Villadsen oplyste på vej ud fra et møde i Beskæftigelsesministeriet, at regeringen vil afslutte sygeplejerskestrejken med lovindgreb.
Enhedslistens Mai Villadsen oplyste på vej ud fra et møde i Beskæftigelsesministeriet, at regeringen vil afslutte sygeplejerskestrejken med lovindgreb.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Sygeplejerskernes over to måneder lange strejke er ved at være slut. Regeringen griber ind, og forligsmandens mæglingsskitse, som sygeplejerskerne ellers strejker imod, bliver ophøjet til lov.

Det oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde onsdag aften.

- Der er ikke nogen vindere ved det her, men sådan er virkeligheden jo også fra tid til anden, siger han.

Beskæftigelsesministeren havde i hvert fald ikke svært ved at overbevise sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, om at hun ikke var en vinder af regeringens beslutning.

- Man kan kun blive vred over regeringens beslutning. De har hverken givet os et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet, siger hun.

Regeringen begrunder lovindgrebet med, at sundhedsvæsnet ikke kunne klare flere strejkende sygeplejersker.

Tidligere på dagen havde Peter Hummelgaard haft møder med repræsentanter fra såvel Dansk Sygeplejeråd som fra arbejdsgiverne fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Og klokken 18.30 begyndte mødet hos ministeren så.

Konflikten begyndte 19. juni, efter at sygeplejerskerne havde stemt nej til deres overenskomst.

Grete Christensen, sygeplejerskernes formand, havde ellers været med til at forhandle den på plads.

Men det blev et nej, og da politikkerne onsdag aften sad hos Peter Hummelgaard, var de klar over, at strejken har store konsekvenser

Blandt andet er omkring 35.500 operationer udskudt, har Sundhedsstyrelsen sagt.

  Man kan kun blive vred over regeringens beslutning. De har hverken givet os et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet.

Det var regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, der foran Beskæftigelsesministeriet fortalte pressen og de fremmødte - og højlydte - strejkende sygeplejersker, at regeringen vil ophæve forligsmandens mæglingsskitse til lov.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, og SF's gruppeformand, Jacob Mark, sagde, at deres partier vil stemme imod lovindgrebet.

Begge partier ønsker flere midler til sygeplejerskerne.

Politisk lønstrukturkommission nedsættes

Det var efter Hummelgaards møde med konfliktens parter tidligere på dagen klart, at sidste løsning er et regeringsindgreb.

Det sagde Grete Christensen.

- Når forhandlingsmulighederne reelt er udtømt, er det svært at se andre veje ud af den her konflikt, sagde hun.

- Vi synes, at det har været svært, når vi har siddet overfor arbejdsgiverne at finde en forhandlingsmæssig løsning. Det er det fortsat, sagde hun videre.

- Vi vil bede om, at der skal være et tilsagn om en lønmæssig anerkendelse i forbindelse med komitéens anbefalinger og konklusioner. Og så skal der være noget her og nu til sygeplejerskerne.

Hun ville ikke sætte beløb på, hvor meget mere sygeplejerskerne skal have i løn, før at strejken afsluttes.

Efter at sygeplejerskerne havde afvist den første overenskomst, mødtes parterne i Forligsinstitutionen.

Her fremsatte forligsmanden et mæglingsforslag, hvor der ikke var mere i løn end første overenskomst.

Til gengæld var der enighed om nedsættelsen af en politisk lønstrukturkommission. Det er angiveligt den kommission, Grete Christensen henviser til, når hun taler om anbefalinger fra "komitéen".

Om strejken

  • Strejken blev udløst, efter at sygeplejerskerne ad to omgange i år stemte nej til en ny overenskomst for perioden 2021-2024, da de ikke var tilfredse med en lønstigning på omkring fem procent over tre år.
  • Konflikten har Dansk Sygeplejeråd på den ene side - og arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening på den anden side.
  • Dansk Sygeplejeråd mener, at deres løn er lavere, fordi tjenestemandsreformen fra 1969 placerede sygeplejersker på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag i det offentlige.
  • Konsekvensen af reformen er ifølge sygeplejerskerne et årelangt lønefterslæb, som sygeplejerskerne nu vil gøre op med.
  • Dansk Sygeplejeråd mener, at dårligere lønvilkår gør det svært at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker. Dermed er der risiko for, at der fremover vil mangle endnu flere sygeplejerskerne end nu.
  • Arbejdsgiverne mener omvendt ikke, at det er muligt at finde flere penge til sygeplejerskerne inden for de nuværende rammer.

Kilder: Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR