Fordelingen af læger i Danmark er skæv.

Der er for mange læger, hvor folk har det godt, og for få, hvor folk er syge.

Sådan lyder mantraet fra regeringen, der onsdag præsenterede sin længe ventede reform af det danske sundhedsvæsen.

- Det bør jo være helt omvendt, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Et af reformens hovednumre er en målsætning om, at der i 2035 skal være mindst 5.000 læger i det, regeringen kalder det almenmedicinske tilbud.

I dag er der omkring 3.500 praktiserende læger.

De nyankomne skal i højere grad placeres i yderområderne.

Som værktøj til at nå det mål vil regeringen have uddannet flere læger i almen medicin. Der oprettes derfor uddannelsespladser i almen medicin i Aalborg, Esbjerg og Køge.

Der skal skabes ”gode og attraktive forhold” for lægerne i hele landet, og der skal være en ”bedre balance” i fordelingen af læger mellem sygehuse og de nære tilbud.

Et konkret tiltag er, at praktiserende læger i de dele af landet, hvor der mangler læger, skal have "færre patienter og bedre betaling", sagde Mette Frederiksen.

Flere lægenumre i yderområder

I dag får lægerne betaling alt efter, hvor mange patienter de behandler. Men i yderområder er der færre patienter, der til gengæld er mere syge. Det vil regeringen imødekomme med en differentieret betaling.

Derfor afsættes der i 2025 og 2026 penge til regionerne til at understøtte dette, inden en ny honorar-struktur skal træde i kraft i 2027.

Dertil vil regeringen øge antallet af lægenumre i mindre befolkede egne.

- Vi kommer med ydernumrene til at sikre, at der blandt andet i kommuner som Lolland, Guldborgsund og Vordingborg - men også i det område, hvor jeg selv er vokset op i Vendsyssel - kommer til at være flere læger, sagde statsministeren på pressemødet.

Med netop målet om en større nærhed og mere lighed for borgerne i sundhedsvæsnet gik Moderaterne til valg på, at regionerne skulle nedlægges.

Fra fem til fire regioner

Det lykkedes dog ikke partiet at få overbevist Socialdemokratiet og Venstre om det tiltag i regeringens interne forhandlinger.

I sundhedsreformen sammenlægges Region Sjælland med Region Hovedstaden, så der vil være fire regioner mod i dag fem.

- Vi får nu ikke fem, men fire. Havde du spurgt mig, kunne det være et færre antal, sagde Lars Løkke Rasmussen til præsentationen af det nye reformforslag.

I stedet oprettes der et helt nyt demokratisk organ: Sundhedsrådet.

Det skal være et bindeled mellem borgerne og regionerne for at skabe en større nærhed. Blandt andet skal sundhedsrådene kunne løfte sundhedsindsatsen i borgernes egne hjem bedre.

Hos Danske Regioner er man glad for, at fire regioner består. Men man betoner også nødvendigheden af, at de nye Sundhedsråd skal kunne være effektive og træffe beslutninger selv.

- Med de her råd vil borgerne forhåbentlig opleve, at beslutningerne om det nære sundhedsvæsen bliver truffet tæt på dem, lød det fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S).