Trivslen i folkeskolen er faldet over en årrække, og flere børn oplever psykiske udfordringer. I kommunerne er det PPR, der skal sikre trivsel i skoler og daginstitutioner. Alle tiltag og henvisninger til behandling tager afsæt i PPR’s vurderinger, som dermed er fundamentet for enhver indsats.

PPR-indsatsen i kommunerne er dog under stadigt større pres. Opgaverne vokser i omfang, og det betyder, at der er blevet mindre tid til forebyggelse og til at tage sig af børnene. 

I 2021 foretog Vive en undersøgelse blandt PPR-ledere, der viste, at 83 pct. har oplevet stigende eller markant stigende udvikling i børn og unge i psykisk mistrivsel de seneste fem år, mens 90 pct. samtidig oplever, at kommunen ikke lykkes med hjælp til børn med særlige behov.

Forældre og organisationer har længe kritiseret PPR-indsatserne. Forebyggelsen er utilstrækkelig, og ventetiden på kontakt eller en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) er for lang. Det betyder i sidste ende, at vigtig hjælp til børn bliver forsinket.  Samtidig mangler PPR-enhederne ressourcer til at kunne følge med den voksende opgave-byrde.

Henvises for hurtigt

Det er blandt andet et stigende arbejdspres, som kommer af, at flere forældre og skoler ønsker at få undersøgt et barns behov. Dermed skal PPR-enheder udføre flere vurderinger, som tager tiden fra indsatser ude i klasserne til vurderinger ved et skrivebord. Den manglende tid og fokus på forebyggelse skaber bekymring for, om flere henvises for hurtigt.

- Vi kommer til at henvise flere børn med problemer i stedet for at starte med at arbejde med udfordringerne i deres nuværende miljø. Vi risikerer, at vi hurtigt kommer til at sige, at det er noget i barnet, der skal gøres noget ved, i stedet for at kigge på rammerne omkring barnet, siger Jette Lentz, formand for Pædagogisk Psykologisk Forening.

- Hvis kapaciteten ikke er der i PPR til arbejdet med forebyggelse i tæt samspil med skoler, forældre og børnene, er der risiko for, at flere ender med at blive henvist, fordi de ikke får dækket deres behov i deres læringsmiljø. Nogle steder bliver behovet så stort, at der hurtigt henvises til andre instanser, for at skuldrene lige kan falde ned, siger Jette Lentz.

Mange vurderer dog, at ventetiden på påbegyndelse af en ppv er omkring fire måneder. Nogle har op til et års ventetid i nogle sager.

Ifølge Lægeforeningen var der sidste år mere end to måneders ventetid på en vurdering i seks ud af ti kommuner. Nogle steder har corona været med til yderligere at øge ventetiden. Derfor afsatte Folketinget sidste år 88 mio. kr. til at styrke trivslen, heraf 44 mio. kr. målrettet PPR.

Manglende midler

Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere oplyst til Kommunen.dk, at det hverken har data på indsatser eller ventetid. På finansloven for 2022 blev der afsat tre mio. kr. til en kortlægning af PPR’s udfordringer, fx ventetider.

En evaluering fra Socialstyrelsen pegede sidste år på, at en målrettet og forebyggende indsats kan øge den sociale og psykiske trivsel.

- Vi arbejder på ikke at lave nær så lange PPV’er uden for lange beskrivelser af forløb, men mere korte og konkrete. Lige nu bruger vi rigtig meget tid på det i stedet for det forebyggende arbejde, siger Jette Lentz.

Men en styrket indsats kræver ressourcer, og hvis PPR skal ud og arbejde med det enkelte barn, skal der tilføres midler. Det er nødvendigt hvis barnet skal spares for problemer på længere sigt.

- Det er vigtigt, at vi er helt tæt på skolerne. Når der er lavet en vurdering, skal vi ikke bare slippe barnet, men følge det og sikre, at der er den fornødne pædagogiske støtte. Men hvis man ikke har kapaciteten, kan man blive nødt til bare at gå videre til den næste vurdering, der skal laves, siger Jette Lentz.