Flere store partier satser ved dette kommunalvalg massivt på dør-til-dør kampagner, hvor kandidater ringer på hos udvalgte vælgere for at lytte og i retur bede om deres stemme. Allerede op til kommunalvalget 2009 have 29 pct. af kandidaterne været rundt og stemme dørklokker, og alt tyder på, at det er en tendens, der vinder frem.

Mit håb er nu, at vælgernes mange input bliver delt med forvaltningen og brugt i byrådssalen efter valget.

Adresserne er nøje udvalgt efter husstandenes forventede politiske præference. De store partier baserer sig ikke længere på en tommelfingerregel om, at røde vælgere bor i boligblokkene, mens de blå bor i parcelhuse. I dag kan den politiske præference kortlægges helt ned på husstandsniveau, og dør-til-dør kampagnerne bliver målrettet langt mere præcist. Kandidaterne begynder med at besøge de mest positive vælgere og bevæger sig derefter videre til svingvælgerne. 

Besøgene har været i gang, siden epidemien klingede af og igen gjorde det muligt at gå fra dør-til-dør, så kandidaterne har allerede været i cirkulation længe.

Mere positiv kontakt end på Facebook

Forinden har partierne trænet de udvalgte kandidater i canvassing. Det handler om at udvikle teknikker, så kandidaten står klar med en god åbningsreplik og har overvejet, hvilke replikker der må antages at virke til hvilke målgrupper. Kunsten er at vise sit engagement og lytte til vælgeren uden at virke påtrængende. Mestrer man den, kan man som politiker få en rigtig fin og respektfuld kontakt og dialog til sine vælgere, har det socialdemokratiske byrådsmedlem i Struer Ann Møller Nielsen fortalt til Dagbladet Holstebro-Struer.

Op til valget i 2017 stemte hun en del dørklokker og havde kun gode erfaringer med det. Ann Møller Nielsen forklarer, at det for hende primært handler om at få flyttet debatten væk fra de sociale medier.

“Tonen bliver ofte meget hård, når debatten er derinde. Det har jeg endnu aldrig oplevet, når man taler ansigt til ansigt,” som hun siger til bladet.

Unik vælgerindsigt 

Der er altså flere gode argumenter for at gå fra dør til dør, og som tidligere nævnt har flere partier op til dette kommunalvalg tilbudt kandidaterne træning i at bearbejde indvendinger og skabe en god respektfuld dialog. Målet er at få vælgeren konverteret til en personlig stemme og måske skaffer en ny ambassadør eller frivillig. Mange kandidater besøger flere hundrede vælgere og nogle besøger flere tusinde. Ifølge Politiken har Socialdemokratiets borgmesterkandidat på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, stemt 10.000 dørklokker alene i denne valgkamp. Dertil kommer de vælgere, som kandidaternes frivillige besøger.

Formålet er helt klart at øge de personlige stemmetal, men vælgerbesøgene giver også en unik indsigt i borgernes præferencer og interesser. Den viden skal bruges efter valget. Det skylder politikerne deres vælgere. Derfor vil det være både synd og skam, hvis de nyvalgte byrødder ikke systematisk deler deres viden med hinanden og med forvaltningen. 

Politikerne har i valgkampen talt med langt flere vælgere end de repræsentative borgerundersøgelser, den enkelte kommune senere i perioden kan sætte i gang. Derfor har forvaltningen også en opgave i at lytte aktivt til politikerne efter valget. Det kræver et opgør med vanetænkningen og en anden planlægning af møderne i første halvår af den nye valgperiode. 

Lad politikerne klæde forvaltningen på

Alt for mange forvaltninger har for vane at bruge de første mange møder på at tale til politikerne ud fra devisen, at forvaltningen skal klæde politikerne på. Oversigter over kommunale institutioner, organisationsdiagrammer, budgetter og tidligere vedtagne politikker bliver rutinemæssigt formidlet gennem lange oplæg fra forvaltningen. Dermed forpasses muligheden for at lytte til de nyvalgte politikeres friske indtryk af de kommunale arbejdsgange, og ikke mindst går forvaltningen glip af den guldgrube af viden, politikerne sidder med efter dialogen med borgerne i valgkampen. 

I stedet bør kommunerne vende møderækken om, så valgperioden starter med, at nye udvalgsmedlemmer deler deres politiske ambitioner og de mange input, de har fået fra borgerne i valgkampen. Det vil øge den demokratiske legitimitet, at borgernes input fra valgkampen bliver bragt ind i fagudvalgene og byrådssalen. Derudover vil det være fornyende, at det er politikerne, der klæder forvaltningen på til en ny valgperiode. Det kan være med til at tydeliggøre, at det er politikerne og ikke forvaltningen, der sætter kursen for kommunen. Den tydelighed er der brug for, når hver anden kommunalpolitiker i en rundspørge fra Altinget mener, at forvaltningen har for meget magt.

Min opfordring til kommunerne er derfor enkel: Politikerne er efter valgkampen og de mange vælgerbesøg mere opdaterede på borgernes præferencer og interesser end nogensinde før. Brug det til at styrke lokaldemokratiet og skabe en endnu bedre kommune.