Det er midt på eftermiddagen, og planchef i Ikast-Brande Kommune Karina Kisum Jensen er ved at gøre klar til at gå fra kontoret og til dagens tredje møde, da endnu en mail tikker ind på computeren. Den kan jeg godt lige nå, tænker hun og åbner mailen.

Mailen er fra en rådgiver på en byggesag. Han har brug for et svar fra kommunens planafdeling på, hvor meget jord projektet kan disponere over, og han kan ikke komme videre, før han har fået det.

- I virkeligheden skal jeg jo sende den videre til en medarbejder. Men det kan jeg ikke, før jeg har haft en snak med medarbejderen om, hvad det handler om, og hvad han kan sige til rådgiveren, men det har jeg ikke tid til, fordi jeg skal udad døren til et møde og derfra videre til et andet møde.

Så Karina drøner udad døren og sætter sig ud i bilen, mens den dårlige samvittighed over ikke at få svaret sætter sig på passagersædet og følger med hende til mødet.

- Det der med ikke at få svaret, og at jeg ved, at de ikke kan komme videre, før de har fået et svar fra mig. Det er træls og sker hele tiden.

50 timers arbejdsuge

Karina Kisum Jensen er ikke alene om at have den dårlige samvittighed som fast følgesvend. I en trivselsundersøgelse blandt kommunale chefer og direktører, som Kommunen står bag, svarer 7,5 procent, at de hver dag går hjem med dårlig samvittighed over opgaver, de ikke når på arbejdet, mens 30,5 procent svarer, at det sker ugentlig.

Især kvinderne er ramt, og 12 procent går daglig hjem med en nagende følelse af dårlig samvittighed, mens 32 procent oplever det ugentlig.

Samtidigt oplyser mere end 70 procent af de offentlige chefer, at de har svært ved at nå deres arbejde på den tid, de er ansat til at være til stede.

Både mænd og kvinder blandt de offentlige chefer arbejder ifølge undersøgelsen næsten 50 timer om ugen.

En tilsvarende undersøgelse, som Djøfbladet står bag, viser, at chefer ansat i kommuner og regioner i gennemsnit arbejder én time mere om ugen end privatansatte chefer.

Der er i det hele taget et større gab mellem chefers og medarbejderes arbejdstid i den offentlige sektor, viser undersøgelsen. Og det er der ifølge lønforhandlingschef i Djøf Helene Rafn mindst én naturlig forklaring på.

- I modsætning til i den offentlige sektor er det i den private sektor mere undtagelsen end reglen, at der er faste arbejdstider og mulighed for afspadsering – altså når det gælder medarbejdere uden ledelsesansvar. For når det kommer til chefer – uanset om de er privat eller offentligt ansat – registrerer langt de fleste af dem ikke merarbejde, og derfor minder længden af deres arbejdsdage nok mere om hinanden, siger hun til Djøfbladet.

Interessen driver værket

Blandt ansatte i Mærsk-koncernen har der i mange år verseret en myte om, at firmaets syvtakkede stjerne repræsenterer antallet af arbejdsdage på en uge. Den oplevelse har mange kommunale chefer også, selvom de ikke har en fysisk stjerne til at minde dem om det.

Det gælder blandt andet Jens Vedel Jørgensen, der er centerchef for økonomi og styring i Ballerup Kommune.

- Det er en fuldtidsbeskæftigelse at være chef. Og så er der altså tale om fuld tid. Sagt med andre ord: Det er en selv, der sætter rammen for, hvor meget man giver.

Men i forhold til for ti år siden er arbejdspresset for cheferne langt højere end for bare 5-6 år siden, siger han. Han går ikke som sådan hjem med dårlig samvittighed, men fri har han sjældent.

- Det handler mere om, at jeg egentlig gerne ville mere, end jeg gør. Som leder er det jo interessen i jobbet, der driver værket. Jeg ville have svært ved at arbejde et sted, hvor jeg kun arbejdede 8-16, og hvor jeg skulle have overtidsbetaling, hver gang jeg lavede mere. Jeg er ansat uden højeste arbejdstid, men overenskomstmæssigt er det 37 timer om ugen.

Ubalance

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker ved KORA, Lotte Bøgh Andersen, kan stress og dårlig samvittighed skyldes både indre og ydre påvirkninger fra både de krav, der stilles til en på jobbet, og de ressourcer, man har til at udføre sit arbejde.

Og så er det især ildsjælene, der bliver ramt af de indre påvirkninger, som Jens Vedel Jørgensen, der bare gerne ville kunne nå mere, end han gør. Eller som Karina Kisum Jensen, der tager den dårlige samvittighed over manglende svar på rådgiverens mail med sig videre.

- Helt overordnet ser jeg stress og daglig dårlig samvittighed som tegn på en ubalance mellem jobkrav og jobressourcer. Jobkrav skal både forstås subjektivt og objektivt - altså at det både kan være ting udefra, som stiller for høje krav til chefen, og det kan være cheferne selv, som sætter barren højt for, hvad de gerne vil, siger Lotte Bøgh Andersen.

For der er forskel på ubalancer. Nogle skaber cheferne selv, og andre bliver skabt for dem.

- Det kan for det første skyldes, at man simpelthen ikke kan nå at løse de opgaver, som ligger på ens skrivebord, med de kvalifikationer, man har. Men det kan også være, man ikke kan leve op til de

krav, man stiller til sig selv, med den tid og de ressourcer, man har, siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun har netop gennemgået ny forskning indenfor området public service motivation, der viser, at det især er den gruppe, som higer efter at gøre en positiv forskel for samfundet - både for samfundet generelt og i forhold til helt konkrete andre mennesker - der er udsat for at blive udbrændt, når kravene overstiger ressourcerne.

- Hvis cheferne selv sætter barren for højt for at have en positiv indvirkning på samfundet, så risikerer de ikke at kunne følge med, og dermed risikerer de på kort sigt at få dårlig samvittighed og på langt sigt at blive stressede.

Ansæt de erfarne

Når Karina Kisum Jensen skal af med den dårlige samvittighed, snakker hun. Hendes to chefkolleger og hun selv udveksler erfaringer, bruger hinanden og får sagt det til hinanden, når der er noget, de har dårlig samvittighed over.

De evaluerer trælse situationer for at finde ud af, hvordan de i fremtiden kan gøre tingene bedre. Men der er også andre steder, hun sætter ind for at fjerne arbejdsbyrderne fra sine egne skuldre. Hun optimerer sin tid, holder møderne korte, uddelegerer alt, hvad hun kan, og så ansætter hun helst folk med erfaring, så tiden ikke går med oplæring.

Og når hun tager hjem, er det en mærkesag for Karina Kisum Jensen, at hun ikke tager sit arbejde med sig. Som udgangspunkt kommer det i hvert fald ikke med hjem. Det sker dog alligevel en gang imellem.

- Det værste, der er opfundet, er iPad’en. For man kan godt lige sidde og klare nogle mails, imens familien tror, man sidder og læser avis.

Og mens Karina sidder der og læser sin avis og sine mails, kommer hun i tanker om mailen fra byggerådgiveren, som hun ikke får svaret på før i morgen.

Arbejde og fritid flyder

Så selvom Karina Kisum Jensen har et princip om, at hun forsøger at efterlade arbejdet på jobbet, følger det alligevel en gang imellem med ind i privaten. Heller ikke her er hun spor unormal. En ny undersøgelse, som FTF står bag, viser nemlig, at grænserne mellem, hvornår vi er på arbejde, og hvornår vi har fri, efterhånden er så udviskede, at det er blevet en alvorlig belastning, fortæller formanden for FTF's lederråd, Claus Hjortdal:

- Tidligere havde vi huller i løbet af dagen, som kunne bruges til at finde ny inspiration eller komme rundt i sin organisation, men de findes ikke mere. Så i stedet kommer medarbejderne nemt til at tage arbejdet med hjem, hvor de enten spekulerer over noget  eller bliver nødt til at arbejde til sent om aftenen for simpelthen at nå de opgaver, de har.

Derfor opfordrer han nu den kommende ledelseskommission, der endnu ikke er nedsat, til at tage grænserne mellem arbejde og fritid op til revision.

- De offentlige chefer laver lige nu så meget gratis overarbejde, så det står efter. Det er ikke det, der er meningen. Det gør ikke noget, at vi har travlt og laver noget, men det er ikke meningen, at der skal lægges et permanent overarbejde ind, som vi bliver nødt til at lave derhjemme.

Han vil derfor have kommissionen til at skære ned på de krav, der stilles, og de afrapporteringsmetoder, som er blevet indført med new public management.

Hovedet skrues aldrig af

Efter en lang dag med mails, møder og medarbejdere er Karina Kisum Jensen gået i seng. Arbejdet ligger på skrivebordet henne i forvaltningen.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at lade arbejdet ligge til næste morgen. I hvert fald i fysisk forstand. Men man har det jo med i hovedet alligevel. Hovedet kan jeg jo ikke skrue af og lade ligge på skrivebordet.

Og midt om natten sætter hun sig pludselig op i sengen: Der var da en mail fra en rådgiver, som skulle have haft svar.

Uddeleger og drop perfektionismen

Dårlig samvittighed er en følelse af utilstrækkelighed, der gnaver i dit selvværd. Derfor er det farligt at føle dårlig samvittighed gennem længere tid, siger Lis Petersson, der er karriererådgiver hos Lifecoach ApS. Her er hendes gode råd:

• Uddeleger Langt de fleste ledere kender til den kortsigtede løsning i stedet for at uddelegere. “Det er nemmere at gøre det selv,” lyder det fra den lille stemme inde i hovedet. Det tager jo tid at forklare opgaven og bagefter tjekke, om det er gjort godt nok. Men når du uddelegerer, kan du høste både tid og dygtigere medarbejdere på den lange bane.
• Sig NEJ Hvis du har fornemmelsen af, at du løser andres opgaver eller er andres skraldespand, er det på tide, du lærer at sige ”Nej tak!”. Ofte er der en gråzone mellem forskellige afdelinger, og hvis du er for dårlig til at sige nej, ender alle opgaverne på dit bord.
• Fokuser på det, du har nået Følelsen af utilstrækkelighed kommer af alt det, du mangler at gøre. Husk i stedet på, hvad du har nået. Lav en liste over arbejdsopgaver brudt ned i mindre dele. Sæt et kryds, hver gang du har afsluttet en del-opgave. Det synliggør, hvad du har fået fra hånden.
• Sig farvel til perfektionisten Hvordan definerer du, om en opgave er løst tilstrækkeligt godt? Har du en lille, indre perfektionist, synes du sikkert, at alt det, du leverer, skal være 100 % i orden. Men ofte er der ikke tid til at levere det fuldendte – måske er det vigtigere at overholde en deadline.

---

Styr din indre chef og sig pyt

Dårlig samvittighed kommer, når det, du gør, ikke er i overensstemmelse med dine ubevidste værdier, som kan være anderledes end dine bevidste værdier. Bjarne Toftegård, leder af virksomheden Forebyg Stress, giver her sine bud på, hvordan du kommer af med den dårlige samvittighed. 

• Hvad er vigtigst? Når vi ikke kan nå det hele, så skal der en prioritering til. Det kan være mellem de forskellige opgaver, men også mellem arbejde og familie. Det er vigtigt, at du skriver denne prioritering ned, så den bliver synlig for dig selv. Lav eventuelt også et sæt leveregler.
• Styr din indre chef Ofte kommer den dårlige samvittighed, fordi der sidder en ’indre chef’ i vores baghoved og kommanderer rundt med, hvad vi skal, bør og er nødt til. Når vi ikke kan opfylde dennes krav, så kommer den dårlige samvittighed. Lyt til din indre chef, men skift ordene ”skal”, ”bør” og ”nødt til” ud med, at du ”kan vælge”.
• Lær at sige PYT Stress kommer, når virkeligheden ikke er, som vi vil have den til at være. Du har to muligheder for at undgå stress: agér eller acceptér. Hvis du kunne agere, havde du nok gjort det. Så er der tilbage at acceptere. Og her eksisterer der et rigtig godt ord, nemlig pyt. Pyt er at give slip på tanker for at komme videre.
• Giv dig et klap på skulderen Det er vigtigt at få fokus på det, du faktisk når, og ikke kun på det, du også burde gøre. Den indre chef kan være svær at stille tilfreds, men du kan snyde den. Hver gang du har afsluttet en opgave, og specielt når du afslutter arbejdsdagen, så giv dig helt fysisk et klap på skulderen. Hvis du på vej hjem får dårlig samvittighed, så gør det igen, mens du fortæller dig selv, at du har gjort det godt i dag.

---

Kommunens trivselsundersøgelse

• Cirka 40 procent af de offentlige chefer oplyser i Kommunens rundspørge, at de ugentligt går hjem med dårlig samvittighed over opgaver, de ikke kan nå på deres arbejde
• Mere end 70 procent af de offentligt ansatte chefer oplyser, at de har svært ved at nå deres arbejde på den tid, de er ansat til at være til stede.
• Om undersøgelsen: Kommunen har i november og december udsendt et spørgeskema til 1.340 kommunale chefer om deres trivsel. 443 har valgt at svare. Det giver en svarprocent på cirka 33.