I Odense er det lykkedes at få 355 medarbejdere på ældreområdet - omkring ti pct. - til at gå op i tid, og det har tilsammen givet, hvad der svarer til 35 ekstra fuldtidsstillinger.

Det fortalte adm. direktør i kommunens ældre- og handicapforvaltning, Gitte Østergaard, på et debatmøde på Folkemødet om manglen på varme hænder på de store velfærdsområder.

- Vi har haft en fuldtidspolitik i mange år, og det har ikke hjulpet en skid. Nu vil vi ikke mere slå på tromme for fuld tid, men for, at "mere tid er bedre tid" - at det skal gøre forskel for arbejdspladsen, hvis man siger ja til at gå et par timer op i tid, fortalte hun.

Ifølge Gitte Østergaard er problemet, at mange medarbejdere føler sig stressede, allerede når de er på vej ud til de ældre om morgenen. Hvis de får lov at gå et par timer op i tid uden at få flere opgaver, får de bedre tid til faglighed og dermed et bedre arbejdsmiljø.

- Mange af vores assistenter er typisk gået et par timer op og bruger den ekstra tid til fx at lave dokumentation og føre medicinkort. De siger, at det giver en helt anden ro, når de går hjem, fortalte hun. 

Odense er blandt de kommuner, som bruger færrest penge på ældreområdet, og derfor fik området en saltvandsindsprøjtning i budgettet sidste år, hvilket har givet de ekstra penge til indsatsen.

Deltid plus vikartjans

Gitte Østergaards oplevelse er, at mange arbejder på deltid for at få mere fleksibilitet, og ikke fordi de ønsker at arbejde færre timer.

- De arbejder jo andre steder - på vikarbureuaer især. Mange arbejder mindst 37 timer om ugen i alt, sagde hun, og det bekræftede både forsker Heidi Hesselberg Lauritzen fra Vive og FOA's sektorformand for sosuerne Torben Klitmøller Hollmann.

- Over 30 pct. af de deltidsansatte har vikarjob ved siden af. Ikke så meget på grund af økonomien, men på grund af fleksibiliteten - at de selv kan vurdere, om det lige passer at tage en ekstra weekendvagt eller aftenvagt, sagde Heidi Hesselberg Lauritzen, som forsker i ældreområdet.

Når kommunerne forsøger at få flere op i tid, er de derfor nødt til at tænke mere fleksibilitet ind i tilrettelæggelsen, siger hun.

Samtidig kalder hun de mange vikarjobs et kæmpeproblem, fordi det gør det umuligt at holde øje med arbejdstidsreglerne. I princippet kan en medarbejdere komme fra en nattevagt det ene sted og direkte i dagvagt det andet sted, uden at nogen ved det.

Giv ansvaret tilbage

Også Torben Klitmøller Hollmann fra FOA efterlyste mere fleksibilitet for medarbejderne.

- Folk vil gerne selv bestemme, hvornår de skal arbejde, konstaterede han og opfordrede kommunerne til at give ansvaret tilbage til medarbejdere og bede dem om i højere grad selv at fordele arbejdet.

I Københavns Kommune har man taget 13 initiativer for at skaffe flere varme hænder, og et af dem er at skabe mere fleksibilitet, fortalte Christopher Røhl Andersen (R), som er medlem af Borgerrepræsentationen og desuden næstformand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Et andet initiativ her er at lave forforløb, hvor interesserede kan få lov at prøve en arbejdsplads af, før de begynder på en uddannelse, så de undgår praksischok.

Ikke hænder, men hjerne

En sygeplejerske blandt tilhørerne kritiserede i øvrigt den megen snak om, at der mangler varme hænder.

- Der mangler ikke hænder, men hjerner og erfaring. Jeg bliver voldsomt provokeret af blive degraderet til et par hænder. Deltidskulturen har I selv skabt, og det er svært at gå på fuld tid, hvis ikke der er et ordentligt arbejdsmiljø, sagde han.