Samarbejdet mellem politikere og administration er permanent til debat på både statsligt, regionalt og kommunalt plan. På godt jysk står det ganske godt til på alle planer, viste debatten på Folkemødet, hvor ny forskning understøttede den positive udvikling.

Aarhus Universitet har spurgt samtlige kommunaldirektører til samarbejdet mellem topembedsmænd, borgmester og politikere. Hvordan oplever kommunaldirektørerne deres egen rolle, og hvordan har den udviklet sig? 83 har svaret, og langt hovedparten oplever både retning for arbejdet og råderum i organisationen.

- I modsætning til topembedsmænd på statsligt niveau står kommunaldirektørerne også til rådighed, når oppositionen søger rådgivning. Balancen mellem faglig sparring og rådgivning af borgmesteren og opposition er en udfordring, men også en opgave, kommunaldirektørerne har bred forståelse for, sagde Niels Højberg fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse 
 på Aarhus Universitet, og selv tidligere topembedsmand på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau.

Til eksempel svarede halvdelen af kommunaldirektørerne i undersøgelsen, at de havde rådgivet oppositionslederen i sager, hvor vedkommende var uenig med borgmesteren uden efterfølgende at orientere sidstnævnte efterfølgende.

- Vi spurgte også, om kommunaldirektørernes rådgivning blev udfordret af politiske hensyn, og her svarede hver sjette ja, mens hver tredje sagde nej. Det er klart noget, vi skal kigge nærmere på med politiske øjne, sagde Niels Højberg, der tidligere på året skiftede til universitetet og forskningen fra et mangeårigt job som stadsdirektør i Aarhus Kommune.

Også politikerne skal spørges

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort eller færdiggjort, derfor var det kun enkelte resultater, Niels Højberg afslørede på debatmødet. 

- Efter sommerferien spørger vi borgmestrene om, hvordan de oplever samarbejdet fra den anden side og til sidst samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer, fortalte han.

Kommunaldirektørerne er også spurgt ind til arbejdsfordeling og udvikling af samme. Ganske interessant - og ifølge Niels Højberg også lidt overraskende - viser tallene en sammenhæng mellem erfaring i embedet og fokus på drift. Jo længere tid i embedet, jo mere tid bruger den kommunale topembedsmand på at lede nedad i organisationen.

Som et andet kuriosum viser undersøgelsen, at udgifterne til grøn omstilling er vokset i forhold til tradionelle velfærdsudgifter, så de nu nærmer sig ligevægt - i de større kommuner. I de mindre, er tendensen mindre udbredt.

Gensidig tillid er afgørende

Folkemødedebatten rundede også samarbejdsklimaet i både regioner og statslig sammenhæng. 

Annette Roed (R), næstformand i hospitaludvalget i Region Midtjylland, var glad for sit samarbejde med administrationen og udpegede gensidig tillid som vigtigste parameter i forhold til at få samarbejdet til at lykkes.

- Vi skal have respekt for den høje faglighed, vi møder. Man kommer ind og tror man skal revolutionere sundhedsvæsenet. Ikke ret længe i hvert fald.  Vi opererer under stramme rammer, og det skal vi være glade for. Det står lysende klart for os politikere, at de udfordringer, man skal forholde sig til, er meget komplekse. Vi er nødt til at have tillid fagligt højt kvalifcerede embedsfolk, for at skabe rammerne for politisk lederskab. Hvor vi kan sætte retningen, så vi ikke bare bliver driftorganisation. Vi skal lave politisk forandring med vidt forskellig baggrund, er det vigtigt at vi har tillid til et neutralt embedsværk, sagde hun.

Masser af leverpostej i departementerne

Amalie Trangbæk, adjunkt på Aarhus Universitet og medlem af Djøf-udvalget, har forsket i departementchefernes dagligdag i ministerierne og fulgt dem i deres dagligdag i en længere periode. Også her er tillid et nøglebegreb.

-  Det er vigtigt, at der hurtigt bliver etableret tillid i forhold til ministeren. Kemi også vigtigt for at få samarbejdet til at fungere, og så skal departementchefen have blik for den politiske virkelighed, ministeren befinder sig med forståelse for det politisk taktiske, fortalte hun.

Og som en vigtig pointe: Mens knas i samarbejdet ofte fylder i medierne, er dagligdagen anderledes udramatisk, viser hendes forskning.

- Der er ekstremt meget leverpostej. Hvor opgaverne bliver løst og bare kører.  Det er vigtigt at få ud, at rigtig mange ting går godt, understregede Amalie Trangbæk.