Dette århundredes mest omfattende danske massemord fandt sted den 9. januar for fem år siden, men de færreste vil nok erindre sig det, for vel var nyheden fremme, men politiet lagde hurtigt og nænsomt låg på alle detaljer vedrørende ugerningen.

De fem drabsofre var tre børn på 3, 6 og 11 år, en teenager på 16 år og en kvinde på 42 år. Drabsmanden hed Morten Nielsen, og han afsluttede massemordet i landsbyen Ulstrup med at tage sit eget liv.

Det var ”sin egen” familie, han dræbte, og derfor blev sagen omtalt som en familietragedie, som medierne ikke skulle bore i, besluttede politiet og mørklagde sagen. Den dag i dag ved vi ikke, hvordan Morten Nielsen dræbte de fem mennesker eller hvorfor.

Åbenhed er vigtig for forebyggelsen

Som journalist har jeg aldrig oplevet eller hørt om andre typer drabssager, hvor politiet hemmeligholder drabsmetode og/eller -motiv, for begge dele har offentlig interesse med henblik på fremtidig forebyggelse:

Er der for mange lettilgængelige skydevåben i omløb? Skal knivloven skærpes?  Også motivet har interesse med henblik på forebyggelsen: Skal psykiatrien udbygges? Er de sociale myndigheder tilstrækkeligt opmærksomme på kriseramte familier? Skal der sættes ind med mere manderådgivning?

Man skal som samfund lære af de store tragedier. Derfor er oplysning og viden vigtig.

Kvinder er ikke (længere) mænds ejendom

Historisk set har mænd engang haft ejendomsret over kvinder og børn. Voldtægt var i Jyske Lov betragtet som ”Skade på anden mands ejendom”, og det er som om, den opfattelse hænger en smule ved. Indtil for ganske nylig talte man om såkaldt ”konerabat” i straffen, når mænd dræbte ”deres egne” ægtefæller. 

Det er heller ikke mange år siden, der blev vedtaget en lov, som indebar, at straffen kun skulle være den halve, hvis mænd voldtog kvinder, som de havde haft en eller anden forudgående kontakt med. Altså kvinder, som befandt sig i deres nærområde. 

Det var stillet op på den måde, at hvis en mand voldtog en fremmed og ukendt kvinde, skulle han straffes dobbelt så hårdt, som hvis han voldtog for eksempel sin nabo. Den lov var grotesk, og den blev da også rullet tilbage under den næste (socialdemokratiske) regering. 

12,5 partnerdrab om året

Retsmedicineren Asser Hedegård Thomsen har kortlagt samtlige drab i Danmark i 24 år. Han konkluderer, at den største enkeltkategori af drab er mænds drab på deres partnere og eks-partnere. 300 I alt. 

Til sammenligning udgør bandedrab kun en lille brøkdel, og der er sket to terrordrab. Ikke desto mindre har politikerne været helt oppe i det røde felt og vedtaget den ene bandepakke og terrorpakke efter den anden, mens mænds drab på partnere tilsyneladende betragtes som et uomgængeligt naturfænomen.

Der er næppe nogen snuptagsløsning.  Personligt tror jeg ikke på, at strengere straffe løser ret mange kriminalitetsproblemer, selvom det er politikernes foretrukne redskab.

Der skal i stedet arbejdes på kulturændring og bevidstgørelse om, at også gifte og fraskilte kvinders liv er lige så værdifulde som alle andres. Og at mænd må lære at bære et eventuelt kontroltab i ægteskabet, i forbindelse med skilsmisse og i forhold til kvinder i generelt.

"Æresdrab" eller "familietragedier"

En muslimsk kvinde forklarede i TV, at de i øvrigt meget sjældne såkaldte "æresdrab" ikke er legitimerede i religionen eller loven, men forekommer, når mænd taber kontrol over, hvad de betragter som ”deres kvinder”.  

Vi kalder det ”æresdrab”, når det sker hos dem, men ”familietragedier”, når det forekommer hos os. Kulturændring og bevidstgørelse er abstrakte og langsigtede redskaber, så man må også tænke over, hvordan der akut kan sættes ind mod partnerdrabene. Det har naturligvis helt konkret noget at gøre med, hvilke muligheder kvinder har for beskyttelse, for at blive taget alvorligt hos politiet, få udstedt polititilhold mod den truende mand, blive sikret hemmelig adresse, blive udstyret med overfaldsalarm etc.

Men inden det kommer så vidt, er det vigtigt, at omverdenen ser faresignalerne og krisetegnene. Her kan man helt sikkert bruge meget mere viden i for eksempel socialforvaltningerne. Emnet må på dagsordenen – måske i kursusform, hvis det ikke allerede er det.

Forebyggelse er mulig

Sundhedsvæsenet kunne også være en vigtig aktør, for en del kvinder er voldsramte og bliver mishandlede, før de til sidst bliver dræbt.  De har altså ofte været i forbindelse med sundhedsvæsenet.

Endelig er det også vigtigt at have fokus på mændene, før de bliver drabsmænd. Det er især i forbindelse med uønsket samlivsophør eller skilsmisse, nogle mænd ikke kan tåle kontroltabet eller nederlaget, som de oplever. Måske trænger vi til bedre manderådgivning om, hvordan man klarer kriser og nederlag. Det kunne være rådgivning eller terapi, som kunne bryde med årtusinders opfattelse af manden som den, der skal styre og kontrollere.

Bare nogle forslag til, hvordan man måske kan forebygge fremtidige massemord som det i Ulstrup eller undgå det cirka månedlige kvindedrab i et land, der ellers må betragtes som fredeligt.

Gretelise Holm er kendt for sit samfundsengagement, og kvinders rettigheder er en rød tråd i såvel hendes krimier som i hendes erindringer og fagbøger.