Egentlig skulle danskere med gas- eller oliefyr inden udgangen af 2022 have haft klar besked om udrulningen af fjernvarme. Men det er ikke alle de 400.000 boligejere, som endnu har fået det.

Ifølge TV 2 mangler titusindvis et svar. I Svendborg, Hillerød og Allerød har borgere for eksempel endnu ikke kunnet få en afklaring.

Hos KL er man nu i gang med at undersøge, hvor mange det drejer sig om.

Kommunernes opgave har ifølge Birgit Stenbak Hansen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune, været stor.

Det har nok derfor aldrig været helt realistisk at få afklaret spørgsmålet alle steder inden for det år, der var aftalt, siger hun til Ritzau.

- Der er rigtig mange spørgsmål, der skal afklares, og det er det, vi er i gang med. Og der må vi konstatere, at tidsfristen simpelthen har været for kort.

- Men vi skal levere. Borgerne skal have svar, og det kommer løbende, når vi får vurderet rundt omkring, siger Birgit Stenbak Hansen.

Udfasningen af fossile brændsler til opvarmning skal være med til at mindske afhængigheden af russisk gas, som er kommet i "bad standing".

Rusland har i mange år været storleverandør af gas til Europa, men der blev skruet på hanerne, efter at landet begyndte sin invasion af Ukraine.

Det gav på den ene side frygt for gasmangel over vinteren. Men på den anden side ville Europa heller ikke sende penge til den russiske krigskasse.

Få kommuner overholder aftale

For at mindske afhængigheden af gassen blev den daværende S-regering og KL enige om, at alle kommuner skulle lave og have godkendt varmeplaner.

De skulle lægges ind i det centrale system Plandata inden 2023, men ifølge TV 2 havde kun 43 af landets 98 kommuner gjort det 3. januar.

At man har gjort det, betyder dog ikke nødvendigvis, at alle borgere har fået et klart svar om fjernvarme. Enkelte har også været undtaget.

Dansk Fjernvarme peger på, at kommunerne har haft forskellige udgangspunkter. Nogle var allerede i gang med planerne, andre var ikke.

- Det er slet ikke vores indtryk, at kommunerne har siddet på hænderne derude - snarere tværtimod, siger chefkonsulent Nicolai Kipp til Ritzau.

Borgere har behov for klarhed

Han peger på, at mange kommuner, der endnu ikke har lagt varmeplanen ind i systemet, har dem i høring eller er tæt på at have det.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger til TV 2 News, at det har været en stor operation for kommunerne.

Han roser dem for arbejdet, men vil nu mødes med KL for at finde ud af, om borgerne hurtigt kan få et svar.

- Borgerne har behov for klarhed. For nogle steder er fjernvarme det rigtige svar, andre steder er det en varmepumpe, siger han.

Selv hvis der hurtigt kommer svar, kan det dog tage lang tid at få fjernvarmen ud, siger Nicolai Kipp fra Dansk Fjernvarme til Ritzau.

- Der er ikke ledig kapacitet på rådgivningssiden, og når det så skal rulles ud, ser vi ind i, at der kan være mangel på arbejdskraft.

Sidste år var det målet, at op mod 50 procent af naturgaskunderne skulle overgå til fjernvarme senest i 2028.

- Det bliver svært med de rammer, der er i dag, siger Nicolai Kipp.