Historien om lokallisterne i dansk politik er historien om én lang nedtur. Da kommunerne var meget små, var 75 pct. af politikerne valgt på lokallister, ved valget i 2017 var listernes andel af mandaterne under fire pct.

I en ny udgave af vores podcast om kommunalvalget fortæller forskningslektor Roger Buch historien om lokallisternes storhed og fald. 

Han peger på fire grunde til lokallisterne 110 årige rutchetur fra toppen og ned.

For det første satser de etablerede og store partier meget mere på at få magten i kommunalbestyrelsen, fordi kommurnes betydning er blevet meget stor. Med næsten 60 pct. af de offentligt ansatte og to-tredjedele af de offentlige opgaver er kommunerne velfærdssamfundets kerne, og dem vil de landsdækkende partier gerne have kontrollen over.

For det andet har to kommunalreformer reduceret antallet af kommuner fra 1400 til 98. Tidligere var det en uoverkommelig opgave for et parti at stille op overalt, idag er det meget lettere, og de fleste landsdækkende partier er på stemmesedlen i alle kommuner nu.

For det tredje har partierne i Folketinget vedtaget regler for partistøtte, som favoriserer de store partier. I 2021 gives der 34,50 kr. for hver stemme ved et folketingsvalg mod kun 7,75 kr. pr. stemme ved et kommunalvalg. De landsdækkende partier modtager sammenlagt 275 mio. kr. i offentlig støtte. Til sammenligning får lokallisterne kun en mio. kr. årligt.

Endelig mister lokallisterne fodfæste, fordi de senere mange års tilbagegang har fjernet dem fra de synlige borgmesterposter, og det gør det sværere for dem at tiltrække vælgere. I 1970 havde lokallisterne 20 pct. af borgmesterposterne, ved valget i 2017 blev det kun til to stk.

Trods den megen mod- og tilbagegang vil Roger Buch dog ikke lægge lokallisterne helt i graven. Der vil stadig opstå nye lister, hvor borgerne bliver tilstrækkeligt utilfredse, siger han også.

Du kan høre hele historien i vores podcast: