Kommunen.dk
MENU

Lang vej til et normalt sygehusvæsen

Afvikling af ferie og sygeplejerskernes manglende lyst til at tage ekstraarbejde. Mange ting kan bremse snarlig normalisering af sygehusvæsenet efter strejken.

Lang vej til et normalt sygehusvæsen

Afvikling af ferie og sygeplejerskernes manglende lyst til at tage ekstraarbejde. Mange ting kan bremse snarlig normalisering af sygehusvæsenet efter strejken.
Mange operationsstuer har stået tomme under sygeplejerskekonflikten. Nu venter en stor pukkel af behandlinger på at blive afviklet både på grund af strejken og covid-19
Mange operationsstuer har stået tomme under sygeplejerskekonflikten. Nu venter en stor pukkel af behandlinger på at blive afviklet både på grund af strejken og covid-19
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Fredag ventes et hurtigt lovindgreb fra Christiansborg at afslutte ti ugers sygeplejerskestrejke. Men det betyder langtfra, at sundhedsvæsnet er tilbage på fuld styrke på lørdag, hvor indgrebet træder i kraft.

For de strejkende sygeplejersker har op til fire ugers sommerferie til gode. Og den skal afvikles inden nytår, skriver DR.

Sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital (AUH) har eksempelvis ifølge DR samlet omkring 4.000 feriedage til gode.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der grundet strejken være et efterslæb for planlagte operationer, som først kan ventes afviklet om cirka to år. Det skyldes dog også et efterslæb i nogle regioner som følge af covid-19-situationen. Desuden kan afviklingen trække ud hen mod nytår, da en del sygeplejersker først skal have afviklet deres ferie.

To år er pessimistisk skøn

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener, at to år er et meget pessimistisk skøn. Han peger på erfaringerne fra den betydeligt større sygeplejerskestrejke i 2008.

  Hvis vi undgår store udbrud af covid-19 og influenza til vinter, og hvis sygeplejerskerne er villige til at arbejde over, så tror jeg, at et år er et bedre bud end to.

- Dengang gik der 18 måneder, selvom puklen var større. Sundhedsstyrelsen tager ikke højde for, at der er mulighed for at bruge de private hospitaler, siger han til Ritzau.

- Så hvis vi undgår store udbrud af covid-19 og influenza til vinter, og hvis sygeplejerskerne er villige til at arbejde over, så tror jeg, at et år er et bedre bud end to.

Men hvis sygeplejerskerne omvendt er så vrede, at de nægter at tage overarbejde for at komme puklen til livs, så er det ifølge Jes Søgaard en helt anden situation.

- Så er Sundhedsstyrelsens mest pessimistiske scenarie på omkring syv års afvikling af behandlingspuklen en mulighed, siger Søgaard.

Privathospitaler har allerede skruet op

Claus Hovgaard, der er formand for Sundhed Danmark, som også repræsenterer privathospitalerne, advarer mod at tro, at privathospitalerne kan overtage mange flere operationer.

- Vi har allerede skruet vores aktiviteter op med 15-18 pct. Det kan godt være, vi kan skrue lidt mere op, men ikke mange procent.

  Man skal også huske på, at privathospitalerne udgør omkring en pct. af det samlede sygehusvæsen, så det vil jo også være en utopi at tro, at vi alene kan nedlægge ventelisterne.

- Vi har jo en begrænset mængde personale, og der er ikke nogen ledige på markedet. Så skal vi lave mere, skal vi bede vores faste personale arbejde mere, og det kan vi jo kun i en periode, når vi også skal passe på personalet, siger han til Ritzau.

- Man skal også huske på, at privathospitalerne udgør omkring en pct. af det samlede sygehusvæsen, så det vil jo også være en utopi at tro, at vi alene kan nedlægge ventelisterne.

Regeringens støttepartier Enhedslisten og SF beskylder regeringen for ikke at sige, at en stor del af den aktuelle behandlingspukkel i sundhedsvæsenet skyldes corona og ikke sygeplejernes strejke.

Onsdag aften kom det frem, at regeringen vil afslutte den igangværende konflikt, der i ti uger har påvirket sundhedsvæsenet, ved at ophøje en mæglingsskitse fra Forligsmanden til lov. Den har sygeplejerskerne ellers takket nej til.

Sygeplejersker på den side og Danske Regioner og Kommunernes Landsforening på den anden side endte i Forligsinstitutionen, som skulle mægle mellem parterne, efter at de ikke lykkedes med at lande en ny overenskomst.

Det betyder lovindgreb for sygeplejerskerne

  • 5,02 pct. mere i løn over de kommende tre år som de øvrige ansatte på det regionale og kommunale område.
  • En ny komité skal se på lønstrukturen i den offentlige sektor. Sygeplejerskerne er utilfredse med, at de mener, at der er et lønefterslæb for faggruppen efter tjenestemandsreformen fra 1969.
  • Reformen placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag med mange kvinder som sygeplejersker lå på de nederste løntrin.
  • Introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker. En fælles arbejdsgruppe, som skal sikre et introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker, når der ansættes i regionerne.
  • Arbejdet forventes afsluttet senest 1. juli 2022.

Kilde: Forligsmanden

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR