Knap 40 borgmestre og viceborgmestre klappede i takt. Der var håndfaste skulderklap og positive tilkendegivelser til Landdistrikternes Fællesråd, som tirsdag præsenterede deres 5-punkts-strategi for vækst i yderområderne. At dømme ud fra stemningen på mødet er der voksende optimisme i landkommunerne. Udkanten kom på dagsordenen i valgkampen, og med udspillet til regeringen er kravene fra landdistrikterne på plads.

Planens 32 punkter indeholder en klar opfordring til at liberalisere planloven, så yderkommunerne får bedre mulighed for at udnytte både kyst- og strandområder, ligesom udflytning af statslige arbejdspladser og bedre fysisk og teknologisk infrastruktur er på ønskelisten til regeringen.

Udligning lig med lighed

På udligningsområdet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at man opjusterer vægtningen af afstandskriteriet og udgifterne til ældre samt nedjusterer kompensationsgraden for indvandrere, fordi analyser viser, at der overkompenseres med op mod to milliarder kroner. I fremtiden skal uddannelsesbaggrunden for flygtninge og indvandrere også indgå som et særskilt parameter, mener foreningen, ligesom landkommunerne skal kompenseres bedre for andelen af førtidspensionister og borgere i den lave ende af det socioøkonomiske indeks.

Penge er et grundvilkår

Under præsentationen afbrød flere af de fremmødte borgmestre og viceborgmestre forløbet for at komme med indspark og tilføjelser til udspillet. Flere ville sikre sig, at planlovsændringerne ikke blev for radikale, men de fleste havde fokus på spørgsmålet om finansiering. For når selv en veldrevet efterskole med et stort overskud i Lemvig ikke kan få lov til at låne penge uden at bede kommunen om en garanti, er der virkelig brug for politiske indgreb.

- Det er ikke til at arbejde med det, vi er oppe imod, sagde Jørgen Nørby (V), viceborgmester i Lemvig Kommune, mens hans kolleger nikkede samtykkende.

Konkret lægger Landdistrikternes Fællesråds udspil op til, at der oprettes landdistriktslån, hvor kreditforeninger tilbyder lån mod at opkræve en højere bidragssats, eller at man opkræver en bidragssats fra alle låntagere i landet til en fond, der kommer projekter i udkanten til gavn. Samtidig foreslår de, at der oprettes et nyt realkreditselskab, som ikke kan afvise at låne penge til projekter i udkantsområder. Og uanset hvordan den præcise opskrift skal lyde, er borgmestrene enige om målet.

- Det er vigtigt, at vi får styr på finansieringsudfordringen. Vi oplever, at virksomheder, der tjener penge, har en god økonomi og vil udvikle sig, får at vide, at de ligger det forkerte sted. Det er hovedproblemet at fokusere på, siger Erik Buhl (V), borgmester i Varde.