Kommunen.dk
MENU

Klumme/

Lad os lykkes med frisættelse i samlet flok

Frisættelse er ikke en spareøvelse eller et quickfix for mere effektivitet, men en helt nødvendig kursændring, skriver indenrigsordfører Birgitte Vind (S).

Klumme/

Lad os lykkes med frisættelse i samlet flok

Frisættelse er ikke en spareøvelse eller et quickfix for mere effektivitet, men en helt nødvendig kursændring, skriver indenrigsordfører Birgitte Vind (S).
Jeg håber af hele mit kommunale hjerte, at KL-topmødet vil danne grobund for den helt nødvendige bevægelse nedefra og op i de kommunale organisationer, hvor frisættelse bliver en uløselig del af at levere velfærd.
Jeg håber af hele mit kommunale hjerte, at KL-topmødet vil danne grobund for den helt nødvendige bevægelse nedefra og op i de kommunale organisationer, hvor frisættelse bliver en uløselig del af at levere velfærd.
Foto: Michael Kjærgård, Kommunen.dk
27. maj 2023
Birgitte Vind
BIRGITTE VIND
INDENRIGSORDFØRER
SOCIALDEMOKRATIET
Email

Foto: Marie Hald

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk

Som tidligere kommunal ansat mellemleder og lokalpolitiker har jeg alt for ofte oplevet, at de mange fine pjecer og hensigtserklæringer har givet anledning til uendelige kursusdage, temamøder og seminarer, der fjernede tid fra kerneopgave, der ikke førte andre steder hen end til frustration i personalegrupper og pres i ledelsen for at følge trop.

Derfor er det sjældent, at jeg bliver sådan rigtig glad for at se kommunale hensigtserklæringer på glittet papir. Men jeg blev begejstret, da jeg på KL-topmødet i marts fik stukket folderen ”Fælles perspektiver på frisættelse” i hænderne. For folderen, som KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening sammen har udgivet, viser rigtige mange gode takter for, hvordan vi kan lykkes med frisættelsen. En frisættelse, hvor vi sikrer, at medarbejdere i højere grad har en faglig frihed til at finde helhedsorienterede løsninger, som kan gøre en forskel for den enkelte borger. 

Det lyder enkelt – men vi ved godt, at det er svært.

Tør direktionen ”give slip”? Tør politikerne modtage knap så mange rapporter og evalueringer? Tør politikerne stå bag deres personale, når der sker fejl? Tør de gå den lærende vej - og undgå flere nye kommunale regler og procedurer? Tør personalet tro på, at frisættelse ikke er en politisk spareøvelse, men et oprigtigt ønske om at slippe fagligheden fri og rette projektørerne mod kerneopgaven?

Vi er grundlæggende enige om, at frisættelse er vejen til bedre velfærd. Og hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi løfter i flok

Det er en masse dilemmaer, som vi sammen skal finde løsninger og svar på. For KL-topmødet viste for mig, at vi grundlæggende er enige om, at frisættelse er vejen til bedre velfærd. Og hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi løfter i flok.  

Samtidig er det vigtigt at understrege, at frisættelse ikke er en spareøvelse eller et quickfix for mere effektivitet. Frisættelse er den helt nødvendige kursændring af den måde, vi styrer den offentlige sektor på.

Det kræver ikke kun konkrete tiltag, men en grundlæggende kulturændring, hvis vi skal skabe langvarig forandring. Og jeg håber af hele mit kommunale hjerte, at KL-topmødet vil danne grobund for den helt nødvendige bevægelse nedefra og op i de kommunale organisationer, hvor frisættelse bliver en uløselig del af at levere velfærd, der gør en forskel for den enkelte borger.

Hvis frisættelsen skal lykkes, og hvis vi også om ti år skal have et velfærdssamfund med dygtige, dedikerede medarbejdere, så skal kerneopgaven i fokus. For kun ved at have fokus på kerneopgaven i børnehaven, i skolen, i ældreplejen, kan fagligheden få plads og borgerens behov imødekommes.

Derfor stor tak til KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening for sammen at have udarbejdet denne pjece om fælles perspektiver for frisættelse. Det vidner om et ønske om at skifte kurs sammen, og at fagligheden og medarbejderne allerede opfattes som helt centrale.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR