Vi er i sæsonen for voksnes bekymringer, og ind imellem klager, over unges drukkultur. Eksamensfester og festivaler ruller ud over landet, og når skolerne starter igen, er der masser af hygge i parker og på strande, hvor genstandene følger godt med.

Inden vi går i gang med årets brok, kan vi så ikke blive enige om, at unges alkoholkultur er de voksnes ansvar? Kan vi ikke i år undlade at pege fingre af og udskamme de unge?

Lad os i stedet se på, hvordan vi kan bidrage til et andet forhold til de våde varer.

Prisen på og adgangen til alkohol er to ting, som ofte nævnes. Ungdomsuddannelserne har før foreslået, at afgifterne på stærk alkohol skulle sættes markant op. Nogle ønsker at hæve aldersgrænsen for al alkohol til 18 år som i mange øvrige europæiske lande. Andre taler om obligatorisk fremvisning af ID. Alle er forslag, som vil have en effekt. Fællesudfordringen for forslagene er, at de skal indføres politisk, og at vi har et Voksendanmark, som igen og igen stemmer på politikere, der fastholder status quo. 

En lang og misforstået stolt alkoholtradition

Men selv hvis vi pludselig blev enige om flere begrænsninger, så er regler én ting, noget andet er kultur. Og det er ikke de 14-16 årige, der er ophav til den danske alkoholkultur. De er det synlige symptom på kulturen, men det er Voksendanmark, som har skabt den. 

Vi har en lang og misforstået stolt alkoholtradition. Vi henviser gerne til vores forfædre som legitimering af vores nuværende forbrug. Vi bruger alkohol til fejring, til at løsne stemningen, til at drukne sorger og til at slappe af med. Indtag af alkohol i sociale sammenhænge er ikke kun accepteret, det er også ofte promoveret.

“Skål! Hov dit glas er tomt”, hvorefter der bliver hældt godt op igen. Den situation kender de fleste, og hvis vi er ærlige, så kan mange også sagtens udpege et familiemedlem, som tager presset længere end blot at brokke sig over, at man skåler i vand. Selvom det er blevet nemmere at sige nej tak til alkohol de senere år, går et nej tak sjældent ubemærket hen.

Der er ingen tvivl om, at landets store alkoholindtag er usundt. For voksne - og i særdeleshed for børn og unge. Men vejen til et mindre alkoholindtag blandt unge er på ingen måde udskamning, og strammere regler vil kun tage toppen af det, hvis ikke vi gør noget ved fundamentet: Kulturen. Hvis vi for alvor mener, at vi som samfund vil give vores unge et sundere forhold til alkohol, er vi som Voksendanmark nødt til at gå kritisk til vores egen alkoholkultur. 

Voksendanmark må lange ud efter sig selv, ikke de unge

Første skridt er at indrømme, at vi er ansvarlige for kulturen. Næste skridt er med stor ærlighed at se på, hvordan vi udlever og viderefører kulturen. Hvor og hvornår er det, vi bringer alkohol i spil? Den slags introspektion kan gøre lidt ondt på selvbilledet, hvad enten det er individuelt eller organisatorisk.

Er vi klar til at skippe alkohol på arbejdspladsen, når vi skal fejre? Altså helt og aldeles - hvadenten det er jul, en ny kontrakt eller rejsegilde? Er vi klar til at skippe det som social kit - fx fredagsbar eller gammel dansk efter en tur i havnebadet? Til konferencer, folkemøder, tjenesterejser...? Listen er lang. Jeg plæderer ikke for at tørlægge samfundet, men jeg opfordrer kraftigt Voksendanmark til at gribe i egen kulturproducerende barm, frem for at lange ud efter de yngre generationer.

Ungdommen er et forstørrelsesglas og et spejl, og når vi ser deres vaner, så ser vi egentlig vores egne. De vaner, som er usynlige for os, når det er os der udfører dem, bliver tydelige, når det er de unge, der overtager dem. Lad os tage samtalen om, hvad vi kan gøre i vores egen omgang med alkohol, så vi ikke bare er hovedløse kulturbærere, men bliver ansvarlige kulturskabere.

Stort tillykke til alle de unge landet over som afslutter skoler, uddannelser og meget andet. Pas godt på hinanden derude - og forvent at de voksne tager et medansvar for jer!