“Borgmestre indkaldt til orientering.”

Undervejs i coronakrisen har det været en overskrift, man har set flere gange i diverse medier. Det er særligt orientering, der er værd at bemærke. Ikke dialog, debat eller diskussion. Det er derimod en orientering om, hvad der nu kommer til at ske.

- Under en krisesituation er der beslutninger, som skal tages hurtigt, og de skal gælde for alle. Borgmesteren og kommunalbestyrelsens opgave bliver altså ikke længere at diskutere politik og valg, men i stedet at sende børnene hjem og lukke plejehjem. Opgaven fra kriseledelsen har været “implementér og forklar”, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen, dekan ved Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet.

Mikkel Vedby Rasmussen er tidligere seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har særligt beskæftiget sig med sikkerhedspolitik og krigsteori og -strategi. Han har derfor stor erfaring med krisehåndtering og kriser som fænomen, hvilket han senest har foldet ud i sin bog, Krisesamfundet, der handler om, hvordan Danmark har håndteret coronapandemien.

- Under en krise, som vi har set her, bliver magten centraliseret. Mange, der normalt har haft meget at skulle have sagt, har ikke længere haft det, og det har borgmestrene også oplevet. Mange borgmestre blev reduceret til at skulle forsøge at formidle krisen, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Det har betydet, at borgmestrene har siddet bag skærmen og sendt opdateringer til borgerne i Facebook-opslag i stedet for at sidde med ved forhandlingsbordet. Krisen har derudover været et studie i, hvordan magten reelt er delt i Danmark, og en mulighed for at genoverveje, hvordan vi har indrettet samfundet.

Regeringen burde have lyttet mere

Regeringen har undgået åbne skænderier med borgmestre, men utilfredsheden ulmer visse steder i landet. Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev, måtte se passivt til, da regeringen lukkede Nordjylland og kommunegrænserne.

Han mener, at det gik for stærkt i de dage.

- Jeg ved godt, at når det skal gå stærkt, kan det være nødvendigt at træffe en beslutning ovenfra. Men jeg mener, at man forsømte at bruge sin sunde fornuft. Jeg har altid lært, at ting bedst gror nedefra, og hvis man havde lyttet og havde haft is i maven til at bruge yderligere 48 timer til at tage beslutningen, var det ikke gået så galt, som det gjorde med minkene og nedlukningen af Nordjylland, siger Mikael Klitgaard.

Regeringen var selvfølgelig i løbende dialog med borgmestrene i de nordjyske kommuner i de dage. Mikael Klitgaard mener, at der blev lyttet til borgmestrene, men han tilføjer, at regeringens beslutninger blev “for centrale og magtfuldkomne” med eksempelvis nedlukningen af kommunegrænserne. Han påpeger, at det er borgmesteren, der har overblikket lokalt og altså også over de lokale udbrud. 

Sundhed eller integration

Selv om vi er i en usædvanlig poli- tisk situation, kan sædvanlige politiske emner sagtens dukke op, men blot i en anden form. Her peger Mikkel Vedby Rasmussen på det seneste smitteudbrud i Vollsmose, hvor han mener, at der “gik integrationspolitik i debatten på Christiansborg”, mens det for Odense Kommune nok snarere var et spørgsmål om sundheds- og socialpolitik.

På Christiansborg blev der både talt om at sænke forsamlingsforbudet til to samt at indføre tvangstest. Odense Kommune talte snarere for oplysning, samarbejde og frivillighed for at få smitten under kontrol. Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), roste efterfølgende beboerne og de mange medarbejderes indsats og har understreget, at man kunne gennemføre de nødvendige test “ad frivillighedens vej”, og at tvangstest derfor “ikke har været et relevant værktøj”.

I sidste ende var det kun Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som endte med at stemme for at tage tvangstest i brug i Folketinget.

Sagen var altså et eksempel på en lille magtkamp mellem staten og de lokale myndigheder om at bestemme, hvilke værktøjer der skulle tages i brug i forbindelse med lokale smitteudbrud. Peter Rahbæk Juel har ikke ønsket at uddybe, hvordan han har oplevet regeringens ønske om tvangstest. Rådmand Christoffer Lilleholt (V) fortæller, at han har oplevet det, som om der har været en tæt dialog mellem borgmesteren og Styrelsen for Patientsikkerhed.

- I sidste ende er det styrelsen, som bestemmer, hvad man gør, siger Christoffer Lilleholt.

Krisen har klargjort magten

Selvom man kan tale om, at coronakrisen har samlet magten centralt, har krisen også vist, hvordan magten rent faktisk er fordelt i Danmark. Kommunernes magt er ikke indskrevet i nogen grundlov eller føderal forordning, fortæller seniorforsker ved Vive, Rasmus Tue Pedersen.

- Det er ikke, fordi krisen som sådan har taget magten fra borgmestrene. Krisen har nok snarere klargjort, hvordan den reelle magtbalance er. Kommunerne bestemmer så at sige over det, de får lov til af regeringen, siger Rasmus Tue Pedersen.

Normalt hylder skiftende regeringer det kommunale selvstyre. Inden Socialdemokratiet k regeringsmagten, talte partiet for at styrke selvstyret. Kommunerne skulle have mere frihed, der skulle mindre styring fra Christiansborg. Alt det har dog syntes langt væk under corona, efter at regeringen trykkede på den store, røde kriseknap.

Rasmus Tue Pedersen påpeger dog, at der – udover corona – er en række modsatrettede tendenser undervejs.

- Vi ser gang på gang, at staten går ind og laver regulering på de områder, der er udlagt til kommunerne, men vi ser også, at man har iværksat ere store frikommune-forsøg, hvor man prøver at sætte kommunerne fri, siger Rasmus Tue Pedersen.

Der er derfor ikke en entydig retning på, om der er mere eller mindre magt på vej til kommunerne.

Magten tilbage i genåbning

I takt med forårets komme og udrulningen af vacciner er de politiske slagsmål taget til. Det er så at sige blevet mere omkost- ningsfrit at være uenig, mens det i coronaens forår og vinter kunne medføre splittelse i befolkningen, højere smittetal og et overbelastet sundhedsvæsen. Vi er altså ved at vende tilbage til en mere velkendt politisk verden, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen.

Med den nye genåbningsplan har kommunerne da også fået nye beføjelser til at lukke hurtigere ned og lave ekstra restriktioner, hvor man før har skullet vente på Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det er en klar forudsætning for den generelle åbning i vores samfund, at kommunerne kan reagere hurtigt og præcist, hvis vi ser stigning i smittetallet, udtaler Anette Lykke Petri, direktør i styrelsen.

- Det ansvar kan vi godt bære. Vi er valgt demokratisk og lokalt. Og er vant til at træffe store og små beslutninger for byen. Men det skal selvfølgeligt hvile på et sundhedsfagligt grundlag, så vi skal selvfølgelig kunne trække på styrelser og myndigheder, udtaler Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til Ritzau.

Men mens kommunerne har fået lov at lukke mere og hurtigere ned, må de ikke undlade at lave de nye, automatiske nedlukninger af skoler og SFO’er, når smitten når et bestemt niveau i en kommune eller et sogn. Det blev hurtigt mødt med kritik fra flere kommuner, da det har betydet lukning af skoler, hvor ingen var ramt af smitte.

Tid til refleksion

Et nyt studie fra Vive viser, at der har været masser af innovation “nedefra” under krisen. Det er de ansatte og lokale ledere, der har skullet føre regeringens retningslinjer ud i livet, og det har krævet lokal innovation.

- Hvis man kan tale om positive konsekvenser af coronakrisen, så har det været, at den har givet en mulighed for at gentænke en del af den måde, vi driver kommunerne på, fortæller Rasmus Tue Pedersen.

Det gælder også politisk, hvor vi så en helt ny form for, hvordan politik blev gennemført.

- Det her er en form for politik, vi ikke har prøvet før. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, hvad der er sket, og hvad vi kan lære af det. Hvad den lektie præcis er, må man diskutere efterfølgende, men der er masser af spørgsmål, vi skal tage op, siger Mikkel Vedby Rasmussen.