Børnene Først. Sådan lyder det i den politiske aftale, som regeringen og et bredt flertal er enige om og som skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag, men hvad med når børnene bliver 18 år og er voksne?

Børnene Først-aftalen løfter området med to mia. kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 mio. kr. om året. Men mens aftalen indeholder en række gode initiativer, som deltagerne ved debatten roste, kræver det også, at de politiske ønsker bliver til handling. 

Den nye Barnets Lov giver udsatte børn en række nye rettigheder, fx får børnene selvstændig partsstatus, fra de er 10 år, mod 12 år i dag, får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, tydeligere ret til at bede om en anbringelse og ret til at klage over hjemgivelse, fra man er ti år.

Men et er lov, et andet er praksis, viser debatten om Barnets Lov fra de unges perspektiv, hvor flere af deltagerne selv har haft anbringelser i den ene eller den anden form tæt på livet.

- Jeg havde ret til at blive hørt, men jeg blev ignoreret. Det handler derfor ikke bare om at have en ret, men hvordan loven bliver ført ud i livet. Jeg fik fx aldrig noget at vide omkring mine rettigheder, som jeg havde dengang, dengang jeg var barn, fortæller frivillig hos De Anbragtes Vilkår Cecilia Alejandra Larrosa, der selv har været anbragt. 

- Børnene har allerede i dag et krav på at blive hørt, men det at lytte til børnene har ikke slået igennem endnu. Vores system kan ikke bære det, tilføjer Amalie Georg Smistrup, næstforperson for Ungdommens Røde Kors. 

Store kommunale forskelle for efterværn

For at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden vil aftalepartierne styrke den permanente Task Force, der skal forbedre kommunernes sagsbehandling. Partierne er også enige om at udarbejde en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse.

Flere af paneldeltagerne påpeger dog, at der er store udfordringer for de anbragte i overgangen fra børn til voksen. Efterværn er støtte, der skal skabe grobund for en god overgang til voksenlivet. Det kan for eksempel være støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse eller finde et sted at bo. Efterværn kan blive givet, indtil den unge fylder 22.

Der er dog i dag store kommunale forskelle i, hvordan efterværn bliver tildelt, påpeger Leika Fuglsang, næstformand hos De Anbragtes Vilkår. 

Ifølge en opgørelse af Socialstyrelsen, modtager under halvdelen af målgruppen efterværn i de kommuner, der anvender efterværn mindst. Omvendt modtager mindst to tredjedele af de unge i målgruppen efterværn i de kommuner, der anvender efterværn mest, selvom der ikke er nogen forskel på de unges situation. 

- De unge står i en uafklaret situation for tildelingen af efterværn i kommunerne. De får først en afgørelse et halvt år før de bliver 18 år, og der mangler systematik på området, siger David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår, efter debatten. 

Ankestyrelsen har fastslået, at beslutningen om at tildele efterværn skal bero på en vurdering af udsigten til en positiv udvikling for den unge. Der er derfor ingen objektive kriterier for tildelingen for kommunerne. 

18 år, voksen og alene

I Danmark er der en skarp grænse fra barn til voksen, som er ved 18 års alderen. Men den grænse er for skarp, mener flere af deltagerne, som mener, at de 18-årige risikerer at blive ramt af en for stor overgang. 

- Når man siger "Børnene Først", kan man spørge, hvem er så dernæst? spørger Amalie Georg Smistrup, næstforperson for Ungdommens Røde Kors. 

Hun nævner Norge som et eksempel, hvor man i højere grad arbejder med et løbende unge-overgang til voksenlivet. 

- Man er ikke voksen, når man er 18 år. Vi må ikke stoppe ved Barnets Lov, siger Amalie Georg Smistrup. 

Også David Adrian Pedersen mener, at der er for lidt fokus på de tidligere anbragte børn, efter de er fyldt 18 år. 

- Efterværn bliver typisk kun tildelt for et enkelt år, og der mangler fokus på, hvad der sker efterfølgende. Man bør have større opmærksomhed på, hvad der er nødvendigt for de unge for at være klar til voksenlivet. Det kræver bedre, landsigtet planlægning og mere tanke på mennesket og mindre systemtænkning, siger David Adrian Pedersen. 

Aftalepartierne bag Barnets Lov vil nytænke efterværnsområdet og starte politiske forhandlinger i foråret 2022 på baggrund af en grundig analyse.

Penge på vej til plejefamilierne

Aftalen indeholder desuden en reform af plejefamilieområdet, der skal forbedre plejefamiliernes vilkår. Der afsættes desuden en ramme på 58 mio. kr. fra 2022-2028 og 25,5 mio. kr. varigt derefter til at løfte kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner, ligesom det skal undersøges, hvordan kommunerne bedre kan integrere civilsamfundet i arbejdet med anbragte børn. 

Ifølge David Adrian Pedersen er det godt, at der kommer flere midler til området. 

- Med Barnets Lov venter der en kæmpe stor opgave for plejefamilierne, og jeg kan være bekymret for, om der er afsat nok penge til plejefamilierne. 

- Det er afgørende, at plejefamilierne kan føle sig trygge i deres arbejde som plejefamilie. Vi skal give både dem og de anbragte børn mere sikkerhed, siger David Adrian Pedersen.