I oktober blev Danmark ramt af voldsom storm der efterlod mange, både sommerhusområder, dæmninger og havne i ruiner. I dagene efter svirrede luften med løfter om hjælp og solidaritet, løfter der siden er kølnet noget af.

Stormen og de skader den forårsagede, har mindet os alle om, at talen om klimaforandringer og ekstremt vejr ikke længere blot er noget vi snakker om, eller som indtræffer en gang pr. generation. Det ekstreme vejr er kommet for blive, og vi skal nok også indstille os på at det bliver værre.

Vi kan ikke ændre på ”fortidens planmæssige synder”. Vores havne, sommerhusområder og villakvarterer ligger hvor de ligger, og jeg kan ikke få øje på hverken vilje eller den pengetank, der skal betale de erstatninger, der skal til, hvis vi fx skal nedlægge sommerhusområder og villakvarterer de steder i landet, hvor de ligger for lavt.

Stormflodsordningen skal ændres til en klimaordning

Der har i forhold til stormen i oktober gentagne gange været rejst ønske om statslig hjælp til at kunne retablere den infrastruktur (havne, dæmninger, veje og andet) som blev ødelagt, og selvom regeringen nu har spillet ud med en pulje, hvor ramte kommunerne kan opnå 25 pct. erstatning, er det langt fra tilstrækkeligt, så længe der enten ikke er nogen penge i kommunekassen, eller at de penge der er i kommunekassen, er låst af anlægsloftet.

Vi er nødt til at løfte klimatilpasningerne og regningen i fællesskab.

Staten er nødt til at træde i karakter. Mit forslag skal være at vi skaber lempeligere vilkår for, at vi hurtigere og mere smidigt kan gennemføre og få finansieret kystsikringsprojekter og vandafledningsprojekter og andre klimatilpasningsprojekter.

Den eksisterende stormflodsordning bør revideres, så den bliver til en klimaordning. Vi må forholde os til den hyppigere frekvens af ekstremt vejr, som vi står overfor. En løsning kunne være at øge dækningsgraden og finansiere det ved dels en øget statslig finansiering, dels en øget brugerbetaling, der som bekendt sker over vores brandforsikring til fx 150 kr. i stedet for de ca. 67 kr. husejerne betaler i dag.

På den lange bane tror jeg det er givet, at vi kommer at ”rydde op” i nogle vores planmæssige synder. Spørgsmålet er blot hvordan vi vælger at gøre det. Klimatilpasning er en opgave vi må løfte i fællesskab.