Forleden uge fik vi Vives midtvejsevaluering af de 25 kommunale forsøg med at indføre faste selvstyrende teams i ældreplejen. Resultaterne er interessante, fordi de peger på, hvorfor ledelse er vigtigt, når vi skal  frisætte ældreplejen og andre dele af den offentlige sektor.

Vi er ret heldige i Danmark. Vores offentlige sektor er kendetegnet ved godt uddannede medarbejdere med høj faglighed. Derfor kan det undre, at vi i så mange år har tilladt os at spinde dem ind i et væv af kontrol og bureaukrati. Det har flyttet medarbejderne væk fra selv at tage faglige beslutninger, mindsket relationsarbejdet og fjernet medarbejdernes tro på at kunne gøre en forskel. Alt sammen noget, som er med til at motivere vores offentlige medarbejdere.

Formålet med projektet i de 25 kommuner er at arbejde sig mod større kontinuitet og tilfredshed for borgerne, højere kvalitet i opgaveløsningen og at skabe bedre trivsel hos medarbejderne. Det er samtidig forhåbningen, at velfungerende, faste teams vil lette både rekrutteringen af nye medarbejdere og fastholde den eksisterende medarbejdergruppe. Nu står vi så med nogle indikatorer, som viser os vejen gennem bedre ledelse.

Et fællestræk blandt resultaterne er, at den traditionelle lederrolle på ældreområdet forandres til en coachende leder. Det betyder ikke, at lederen bliver fraværende. Tværtimod. Den coachende leder er en, der skal støtte teamet i at træffe beslutninger i stedet for at træffe dem på vegne af medarbejderne. Det understøtter og udvikler medarbejdernes autonomi.

En anden læring er, at forandring, herunder øget autonomi og beslutningskompetence for medarbejderne, kræver nærværende ledelse og udvikling af nye ledelsesroller. Øget medarbejderansvar i det daglige, herunder arbejdet med selvplanlægning og ikke mindst selvstyring, tager tid og kræver nye ledelsesroller på flere niveauer.

I Socialdemokratiet er vi optagede af, at også medarbejderne i den nære velfærd tæt på borgerne kan udfolde deres faglighed. At de beslutninger, der vedrører borgerne, skal tages så tæt på borgerne som muligt. Lykkes det at holde fokus, vil vi forhåbentlig se mindre central detailstyring af dagligdagen og mere  lokal ledelse.

Tak til de 25 kommuner der indtil nu er gået forrest i arbejdet med at skabe selvstyrende og faste teams i ældreplejen. En bevægelse der i vores optik skal ske som en bottom up bevægelse. Altså vi kan godt på Christiansborg og på de kommunale direktionsgange beslutte, at faste teams i ældreplejen er et af de fremtidige greb. Men det vil i min optik kun lykkes, hvis vi samtidig tør overlade den daglige detailstyring til de lokale medarbejdere og ledere.

Vi må både på Christiansborg og på de kommunale  direktionsgange bevæge os væk fra one size fits all-modeller – ens løsninger til alle borgere. Hvis vi skal skabe mere arbejdsglæde og plads til faglig stolthed, skal vi give medarbejderne og den lokale ledelse en reel stemme i styringen af den daglige velfærd. Og i langt højere grad lade dem tilpasse velfærden de lokale forhold til gavn for dem velfærdssamfundet er til for: borgerne.