Det har længe trukket op til et opgør med bureaukrati og overflødige regler, som spænder ben for velfærdsmedarbejderne i dag. Det er svært at være uenig i diagnosen, men årsagen til problemerne – og ikke mindst løsningen – er i højere grad op til debat.  

- Vi oplever et voksende statsligt bureaukrati, som betyder merarbejde på merarbejde for kommunerne. Datatilsynet og Ankestyrelsen er bare eksempler på en generel problemstilling, og det er en kritik, vi har rejst adskillige gange, siger KL-formand Martin Damm (V). 

Martin Damm peger på, at det nuværende brug af tilsyn i kommunerne tager tid væk fra andre opgaver: 

- Fx har Datatilsynet ikke villet udarbejde en vejledning til kommunerne om, hvordan de kan opfylde de nye dokumentationskrav i GDPR. Det betyder, at vi selv har skullet forsøge at gætte, hvad der er ”godt nok” for at leve op til reglerne. I Chromebook-sagen har vi oplevet et datatilsyn, som i halvandet år har siddet inde med viden om, at der højst sandsynligt skete overtrædelser af GDPR ved skolernes brug af Googles skole-løsning. Det blev vi ikke vejledt om. I stedet valgte Datatilsynet at slå én enkelt kommune oven i hovedet med kritik, forbud og påbud og sætte gang i et langt sagsforløb, som har skabt stor utryghed på landets skoler. Havde Datatilsynet givet bedre rådgivning, kunne der have været sparet millioner af administrationskroner i kommunerne.

Men valgkampen har vist, at når møgsagerne rammer, er flere partiers første indskydelse at indføre flere tilsyn og regler. Det udgør dog en risiko for, at kommunerne skal navigere igennem endnu flere regler og hensyn, når de skal få enderne til at hænge sammen i fx ældreplejen. 

I forhold til Ankestyrelsen peger KL-formand på eksempler som, at kommunerne bliver pålagt at undersøge, hvilke forproducerede madvarer i en gennemsnitsdanskers diæt der indeholder kokos- og palmefedt, hvad merudgifterne er ved at undgå disse produkter, hvor mange par bukser en gennemsnitsdansker bruger årligt, hvor meget uldundertøj det er normalt at købe for en voksen person uden handicap, eller hvor mange kilometer der anses for almindeligt for en ung at køre til fritidsaktiviteter på et år. 

- Det er et omfattende og ressourcekrævende researcharbejde for kommunens sagsbehandlere, siger Martin Damm og tilføjer: 

- Når man taler om øgede administrationsudgifter i kommunerne, er man også nødt til at kigge indad i staten. For rigtig meget af det skyldes, at vi skal leve op til helt vanvittige dokumentationskrav for at kunne levere service til borgerne. Jeg håber derfor, at staten også er villig til at rydde op i sit eget bureaukrati. Det er i hvert fald altafgørende for, at vi kan gøre det samme.

‘Skal ikke bare lede efter fejl’

Det er ikke kun i kommunerne, at man har en frustration og frygt for at blive kritiseret af fx Ankestyrelsen. 

- Vi er jo nødt til at sikre, at vi bruger pengene bedst muligt. Det nytter ikke noget, at vi har skabt så mange regler og proceskrav, at medarbejderne ikke kan få lov til at bruge deres faglighed i mødet med borgerne, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard og tilføjer:

- Jeg ved godt, at man skal gøre sig fortjent til tillid, og derfor skal der naturligvis også være nogle gode værktøjer til at sikre kvaliteten, men erstat stram styring og proceskrav  med dialog, udvikling og læring. 

Lizette Risgaard foreslår eksempelvis et ‘trappebaseret tilsyn’, hvor der kun sættes ind på steder med problemer. 

- Vi skal ikke have et tilsyn, der bare leder efter fejl og banker kommunen eller institutionerne oven i hovedet. Vi har brug for fokus på læring og kvalitet, hvor kommuner og institutioner får hjælp og værktøjer til at løfte kvaliteten, siger Lizette Risgaard. 

Det kræver politikere i en ny rolle, mener hun. Politikerne skal holde sig fra at presse på med løsninger fra oven og nye regler, når en sag rammer lokal-avisen. I stedet skal der gøres plads til mere lokal ledelse – noget, som statsminister Mette Frederiksen (S) selv tog op på præsentationen af udspillet. 

Valgkamp udstiller problem

Mens der på tværs af de politiske partier er bred enighed om, at bureaukrati fylder for meget og at politikerne generelt skal blande sig mindre i de lokale forhold og i stedet stole på de faglige kompetencer hos den enkelte ansatte. 

Tilliden til de lokale plejehjem og kompetencer kommer dog til at stå sin prøve, når møgsagerne rammer medierne. Det blev tydeligt for alle i kølvandet af TV2's dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet', der afdækkede omsorgssvigt af ældre beboere på et plejehjem i Køge.

Herefter stod flere partier nærmest i kø for at vise, at de var klar til at sikre, at det ikke måtte ske igen. Løsningen er mere styring fra statslig side og mere bureaukrati lokalt, viser en gennemgang af TV2 af reaktionerne på dokumentaren. 

Venstre vil fx have flere tilsyn mod de steder, hvor der er bekymring om kvaliteten af ældreplejen, samt at den lokale ledelse og plejehjemmet kan sættes under administration, hvis der er systematiske og grove svigt af de ældre.

Konservative vil indføre en ny tilsynsmodel, hvor det skal være muligt for ansatte på plejehjem at bestille et uafhængigt straks-tilsyn, som skal komme på uanmeldt besøg inden for 48 timer. Tilsynet skal ifølge partiets formand, Søren Pape Poulsen, være statsligt og være i stand til at overtage ledelsen på plejehjemmet.

Nye Borgerlige vil oprette et register, så ledere på andre plejehjem kan blive advaret, inden de ansætter en plejehjemsassistent, der er fyret fra et andet sted ”for mishandling af de ældre”.

Sammen om styring 

Generelt er det fyldt med dilemmaer, når det kommer til bureaukrati i de offentlige institutioner, mener Tina Øllgaard Bentzen, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved RUC og forsker i tillidsbaseret ledelse i offentlige institutioner. 

Jo mere frihed man giver til kommunerne, desto mere må man acceptere uens arbejdsmetoder og behandling lokalt. Det kræver tillid og dialog, påpeger Tina Øllgaard Bentzen. 

- Man kan blive meget bedre til at involvere kommunerne omkring tilsyn, og hvordan styringen skal skrues sammen. Det giver selvfølgelig god mening, at der er tilsyn på en lang række områder, men der er også mange tilsyn, som ikke bidrager med nogen værdi lokalt og kun virker kontrollerende, siger hun. 

Kommunerne skal i stedet tidligere med i processen som medskaber af tilsynsmodellen. 

Problemet er ikke i sig selv brugen af tilsyn eller styring gennem det offentlige, men når det ikke bliver konstruktivt eller brugbart for kommunerne: 

- Problemet er, at der er dårlig eller meningsløs styring. Selvfølgelig skal vi begrænse bureaukratiet, hvor der ikke er behov for det. Udfordringen er, hvordan vi laver den rette styring, siger Tina Øllgaard Bentzen,  som da også har et bud på, hvordan det statslige bureaukrati kan gøres bedre:

- Den skal skabes i samarbejde med dem, der skal styres. Det må ikke bare være politikere og embedsfolk inde på Borgen, som bestemmer, hvordan styringen skal se ud, siger hun. 

Tilsyn har før været under lup

Det er ikke første gang, at Ankestyrelsen må stå på mål for kritik fra kommunerne. 

Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der gennemført en analyse af ankesystemet. I arbejdet pegede kommunerne på, at de oplevede udfordringer ved at styre og prioritere i samspillet mellem lovgivning og ankesystemet. 

Dette førte til en række nye initiativer samt en ændring af klagestrukturen. En opfølgende analyse fra 2019 konkluderede, at der fortsat var udfordringer på området. 

Flere kommuner gav udtryk for, at lovgivningen har en høj grad af kompleksitet, og at Ankestyrelsens praksis er årsag til den stigende andel omgørelser. En række kommuner oplever bl.a., at Ankestyrelsen stiller flere og flere krav til oplysning og dokumentation af sager, og at det i praksis kan være svært at honorere disse krav. 

Fra 2013 til 2019 steg Ankestyrelsens omgørelsesprocent fra 16 pct. til 32 pct., viste Advokatrådets rapport ”Retssikkerhed for udsatte borgere”. 

Gælder også ældreområdet

Også i den seneste rapportering om ældreområdet af ex-departementschef Per Okkels påpeges det, at en ny model for tilsyn kan være med til at mindske unødigt bureaukrati.

“Mange kommunale enheder på ældreområdet har oplevet, at det nuværende tilsynssystem medfører, at kommunerne stiller unødvendige dokumentationskrav for at sikre sig mod kritik fra de statslige tilsyn, der føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Selvom tilsynet i sig selv ikke stiller krav til dokumentation, er systemet altså med til at understøtte, at kommunerne genererer nye dokumentationskrav,” lyder det blandt andet. 

Den samlede rapport er baseret på drøftelserne fra et rådgivende panel og tre ekspertgrupper og henstiller blandt andet til, at man bør overveje at sammenlægge ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn, der begge udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed, så der fremadrettet kun er ét statsligt tilsyn på området. 

Det fremgår desuden i bemærkninger til rapporteringen, at Ældre Sagen ønsker et helt nyt ankesystem baseret på dialog og tættere på den enkelte ældre. Det er dog afgørende for Ældre Sagen, at der fortsat sikres uafhængighed i et nyt system, og at det dermed ikke bør ligge i et kommunalt regi. 

Styrelser er uenig i kritik

Ligesom kommunerne var hurtige til at sende bolden tilbage til staten, så er styrelserne hurtige til at sende bolden tilbage til kommunerne. 

- Det er ikke rigtigt, at vi hellere vil give påbud end at vejlede, siger Cristina Angela Gulisano, direktør i Datatilsynet, i en kommentar til kritikken fra Martin Damm. 

- Tværtimod. Vi prøver at vejlede så meget så muligt og så konkret som muligt for at undgå, at det overhovedet bliver nødvendigt at give eksempelvis påbud, forbud eller bøder, siger hun. 

Det gælder dog ikke alle sager, erkender Christina Angela Guilisano med henvisning til eksempelvis sagen om Chromebooks. Her har vejledning “desværre ikke været nok, og derfor har vi været nødt til at tage skrappere midler i brug,” forklarer hun i et skriftligt svar. 

Også Ankestyrelsen afviser Martin Damms kritik og svarer, at man “ikke kan genkende billedet, som KL-formanden formidler”.