Det er seks år siden, at Kaare Dybvad Bek (S) skrev bogen "Udkantsmyten", der argumenterede for, hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger både Danmarks økonomi og sociale sammenhængskraft. 

I dag er han en af de politikere, der har flest debatter og oplæg på programmet under Folkemødet som indenrigs- og boligminister, hvor han både taler om boliger, et Danmark i balance og kampen mellem centralisering og decentralisering. Det har været en markant overgang fra at være forfatter til at stå i spidsen i en stor decentraliseringsbølge. 

- Det er en helt anden disciplin som politiker. Når man skriver en bog, handler det om at finde argumenter, som kan være med til at overbevise dem, der står i midten af debatten og få dem, der er tilhængere af centralisering til at stille spørgsmål til deres tilgang, fortæller Kaare Dybvad Bek efter en debat på Folkemødet om Danmark i balance.  

- Når du er forfatter, kan du i princippet skrive, om hvad du vil. At vi skulle tilbage til sognekommuner fx. Men som politiker handler det om at få en politisk opbakning og mandaterne til vores poltik og forsøge at samle de forskellige interesser. 

Ministeren glæder sig desuden over, hvordan debatten har ændret sig omkring centralisering versus decentralisering, siden han skrev "Udkantsmyten". Det var særligt den daværende Venstre-regering, som for alvor rykkede ved debatten, da de i oktober 2015 præsenterede deres plan for at flytte knap 3.900 statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet

- Jeg skrev i min bog, at det var underligt, hvordan samtlige partier i Norge talte for decentralisering, mens det var lige omvendt i Danmark. Den holdning har vi nu fået rykket ved, så nærmest alle partier i samtlige spørgsmål prioriterer decentralisering, siger Kaare Dybvad Bek. 

Regneark mod balance

Kaare Dybvad Bek fortæller undervejs i debatten, at spørgsmålet om decentralisering ofte handler om at afbalancere økonomiske og lokale hensyn. 

- Decentralisering er økonomisk set en dårlig idé. Det er svært at se fordelene ved at plotte decentralisering ind i et regneark. Det kræver derfor politiske argumenter, og regneark fortæller ikke hele historien, siger Kaare Dybvad Bek og tilføjer:

- Politiet kan fx spare penge ved at lukke nogle lokalstationer, men hvad betyder det så for det lokale SSP-samarbejde? Så ender regningen i stedet hos kommunen, siger ministeren. 

Det er derfor vigtigt, at politikerne står ved deres politiske ansvar for at sikre balance lokalt. 

- Centralisering sker ikke på grund af ondskab, men ofte på grund af at folk gerne vil arbejde i fagligt stærke miljøer, og at vi vil sikre faglige kompetencer. Det er derfor, vi får supersygehuse. Alle landsbyer kan ikke have et supersygehus, men vi skal sikre, at de vigtige statslige funktioner er til stede i alle distrikter. Det er vores opgave som politikere at sikre den rette balance, siger Kaare Dybvad Bek. 

Norge som inspiration

Kaare Dybvad Bek nævner både i "Udkantsmyten" og på scenen Norge som et godt eksempel på, hvordan man kan løse nogle af udfordringerne lokalt. Ministeren medgiver efterfølgende, at Norge er en inspirationskilde. 

- Der er mange punkter, hvor Norge har været dygtige. Det kan fx handle om deres bosætningsindsats for ansatte i deres olieindustri, som giver muligheder for, at man kan bosætte sig i hele landet eller på uddannelse, hvor det store tekniske universitet ligger i Trondhjem, den store handelshøjskole ligger i Bergen, og der er blevet oprettet et fantastisk universitet i Tromsø, helt oppe nordpå i en by på størrelse med Horsens eller Roskilde, siger Kaare Dybavd Bek. 

Socialdemokratiet har for nylig selv præsenteret sine planer for at flytte uddannelser ud i hele landet for at styrke uddannelse uden for de store byer. 

Norge er dog langt fra perfekt, og Kaare Dybvad Bek fremhæver den statsstøttede landsbrugssektor som et sted, hvor Norge er gået for langt. 

- Hvis man trækker decentralisering og egnsudvikling for langt, ender du i en situation, hvor der er meget store omkostninger. Norge har et ineffektivt landbrug, som godt nok er med til at skabe beskæftigelse, men hvis de åbnede for konkurrence udefra, ville de blive knust. Derfor er fødevarene i Norge jo meget dyre. Det er i det hele et billede på, at det altid handler om balance, og at man også kan gå for vidt i at støtte det decentrale.

Lokalt ejerskab giver nyt liv til landsbyerne

Liv i landdistrikterne handler dog også om mere end uddannelse og statslige arbejdspladser. I mange landsbyer handler det om mulighederne for at kunne låne til boligkøb, dagsinstitutioner og om at have en lokal Brugsen-butik. 

I sidste måned præsenterede erhvervsminister Simon Kollerup (S) er model med statsgaranti på dele af realkreditbelåningen, der skulle sikre, at det er muligt også at låne til huse ude på landet. 

- Det er grundlæggende urimeligt, hvis det er dit postnummer, som afgør, om du kan låne til drømmeboligen eller starte ny virksomhed op. I mange år har vi hørt, at affolkningen i yderområderne var en definitiv trend, og at der ikke kunne gøres noget. Sådan forholder det sig ikke, sagde Simon Kollerup dengang. 

Regeringen har ligeledes lanceret en pulje, som skal hjælpe til med at holde liv i det lokale butiksliv, som flere steder i landdistrikterne er delvist drevet af borgerne. Regeringen har afsat midler til, at 100 landsbyer kan ansøge om op til 500.000 kr. til at starte sit eget borgerdrevne projekt, som fx en borgerdrevet købmand. 

- Jeg tror ikke, at problemet ude i de små byer har været, at butikkerne og slagteren lukker. Det er en del af udviklingen, som også sker i de store byer. Det betyder dog meget, når den sidste butik lukker i en landsby. Hvis vi kan hjælpe borgerne med at drive en virksomhed videre, som vi ser mange steder, er der meget fantastisk ved det, siger ministeren, før han må løbe videre til det næste arrangement for Danmark i balance.