Jesper Greth (V) er født i 1970. Vokset op i Års i Himmerland som enebarn. Hans far var lastbilchauffør og moren bogholder.  

Uddannet elektroniktekniker i B&O. Har en MBA i International ledelse.

Jesper Greth har bl.a. været adm. direktør for Vestas Danmark og afdelingsleder i Energinet.

Han har to børn på 17 og 19 år sammen med hustruen Mette.

I sin fritid dyrker Jesper Greth jagt, lerdueskydning (tidl. på landsholdsplan) og løber.

Byrådsmedlem i Rebild Kommune siden 2018.

Blev borgmester i januar 2022.

Jesper Greth - professionelt

Når man har en baggrund som succesfuld erhvervsmand, bliver det så ikke en anelse tungt og langhåret at være i kommunalpolitik?

Det kunne det måske godt have været, hvis ikke kommunerne i Danmark og i særdeleshed min egen kommune var så udfordret, både politisk og økonomisk. Jeg synes, det er nogle sindssygt spændende udfordringer, og havde det ikke været for dem, så havde det nok været for langhåret, for træls og for kedeligt. Omvendt, havde jeg ikke haft den karrierebaggrund og al den læring med, som jeg har, så ville jeg tænke: Det her er godt nok noget af en mundfuld.

Hvad er det, du specifikt trækker på fra din erhvervskarriere, som du kan drage nytte af i jobbet som borgmester?

Jeg tror, at de, der kender mig fra erhvervslivet, vil sige, at jeg har haft den her turn around-profil, hvor jeg med systematik og flid har formået at vende noget, der var tabsgivende, til at give overskud. Økonomi er svær. Man skal være god til at lave planer, være vedholdende og have struktur i sin måde at arbejde på. Og så skal man kunne få folk til at arbejde med i nye retninger. Det er slagsiden i politik.

Slagsiden?

Jeg har sagt det mange gange før: Jeg kommer aldrig til at være en del af Christiansborg af den simple grund, at der er alt for meget politik; hvis dem i den ene fløj siger nej, så siger den anden fløj nok ja. Eller omvendt. Det kan jeg ikke arbejde med. Jeg er selvfølgelig liberal som udgangspunkt, men jeg er meget mere til det gode beslutningsgrundlag og til gode, logiske argumenter end til et politisk ståsted.

Det oplever du som en god kompetence?

Ja, det er en god kompetence, men også en udfordring. Mange af dem, der sidder i byrådet, er jo meget politiske. De er styret af, hvad der kan trække stemmer, og det kan få mig til at rykke det hår af, som jeg ikke har, når de ikke er med på at gå i en god retning ud fra et godt rationale, en god businesscase. Det har jeg det virkelig svært med. Men jeg er meget vedholdende og går gerne en ekstra omgang for at blive klogere på, hvorfor de siger og tænker, som de gør, og så selvfølgelig også for at prøve at ændre deres syn på en given ting. Det der med at gå på kompromis er ikke noget, jeg har været vant til. Kompromis har altid været et negativt ord for mig, fordi jeg har bestræbt mig på at opnå det optimale. Men for at kunne lykkes i politik er man nødt til at indgå kompromisser for at få flest mulig med i beslutningerne. Det er en ny vinkel for mig.

Rebild Kommune er kendt for naturområdet Rebild Bakker. Hvad har været den største og sværeste bakke at bestige for dig som borgmester indtil nu?

Da jeg satte mig i borgmesterstolen den første dag og så, hvordan den økonomiske situation var, blev jeg dybt rystet. Dybt rystet. Jeg var ikke klar over, at det stod så galt til. Jeg mener, havde vi ikke gjort, som vi efterfølgende gjorde, var vi blevet sat under administration.

Så bakken lå der fra start?

Det kan jeg satme sige dig, at den gjorde. Og den blev selvfølgelig forstærket af den økonomiaftale, der blev indgået med regeringen, som jo danner grundlag for vores budgetter også.

Hvordan havde du det, da du gik hjem den første dag?

Jeg er jo underligt skruet sammen i hovedet, for jeg gik fra kontoret i opløftet tilstand. Igen, jo sværere det er, jo mere spændende synes jeg, det er. Jeg er motiveret af at ændre ting fra kaos til struktur, til orden og systemer. Jeg keder mig, når ting begynder at blive grå og ligner hinanden.

Betyder det, at du smutter, når eller hvis du får ryddet op?

Nej, det gør jeg ikke, for vi har sat store skibe i søen, som vi kommer til at arbejde med i mange år frem. Skibe, som jeg gerne vil være sikker på, kommer godt i havn.

Regeringen og KL er blevet enige om en økonomisk indsprøjtning til kommunernes serviceramme i 2025. Ligger du og ruller rundt ude i Rebild Bakker af glæde?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg bliver træt, når man fra Christiansborg siger, at der kommer et markant velfærdsløft, og man i en Rebild Kommune-kontekst ved, at når de snakker om en milliard, så betyder det 5 mio. kr. for Rebild Kommune. Hvis vi skal regne det om i ansatte, så svarer det beløb til cirka 10 ansatte ud af 2.000 ansatte, så det er på ingen måder markant. Jeg tænker dårligt nok, at borgerne vil mærke det løft. Men det gode ved det er, at det er den rigtige vej i forhold til den historik, der har været med besparelser, og at vi ikke går budgetforhandlinger i møde og skal finde mange millioner.  Men det kommer ikke til at flyde med mælk og honning eller forøget velfærd til borgerne, det er min påstand.

Jeg har læst, at du aldrig har haft en karriereplan. Er du det, man kalder en heldig kartoffel, der er blevet headhuntet gang på gang?

Mit fokus har altid været at gøre det godt der, hvor jeg er, mere end hvad skal jeg næste gang. Mit arbejde er blevet bemærket og har gjort, at jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig et job, som var endnu mere spændende end det, jeg var i.

Har det været en opadgående stige for dig?

På et tidspunkt i min karriere i Vestas kunne de ikke finde et job, der matchede mig, og derfor fik jeg tilbud om at blive udstationeret i enten USA eller Sydeuropa. Men det takkede jeg nej til. Vi havde lige fået børn, og Mette var i gang med at blive praktiserende læge. I stedet fik jeg job i Finland – også i vindmøllebranchen. I otte måneder fløj jeg ud fra Aalborg mandag og hjem igen torsdag og havde hjemmekontor fredag i Danmark. Så det var ikke en rigtig udstationering. Det var et megaspændende job, men børnene så mig aldrig. De sov, når jeg kom hjem, og jeg var kørt, inden de vågnede. Da sagde jeg til Mette: Det her må stoppe, jeg må have et 8-16 job, en formel kontortid. Det fik jeg i mit job i Energinet.

Nu er du så borgmester, som er alt andet end 8-16.

Ja, det er 24/7. Og når jeg er i et job uden faste rammer og fast kontortid, så giver jeg den hele armen. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Men nu er ungerne også blevet store.

Under din uddannelse som elektrotekniker fik du karakteren 13 for at have udviklet en lysdæmper. Har du udviklet noget som borgmester, der fortjener et 13-tal?

Vi har sat en ny procedure for budgetforhandlinger, som er meget mere involverende og åben i forhold til alle i byrådet og for den sags skyld også for medarbejdere og organisationer. Og de sidste to budgetaftaler, som vi - for jeg har ikke gjort det alene - har indgået, er markante i forhold til Rebild Kommunes historie og udvikling. Dem kommer man til at kigge tilbage på om 10 og 20 år og sige: ”Hold da kæft”. Det vil jeg altså bare sige.

Jesper Greth - privat

Du var gammelklog som dreng og glad for voksenselskab. Hvordan var det?  

Ja, jeg husker, at jeg foretrak at sidde sammen med mine forældre og andre voksne. Det var ikke, fordi jeg ikke havde jævnaldrende legekammerater; jeg spillede fodbold, cyklede og legede på vejen, men de voksnes snak gav mig noget livsforståelse, som jeg godt kunne lide. Og jeg har aldrig følt, at jeg er blevet opfattet som træls eller bedrevidende. Eller som barnlig. Jeg er altid blevet respekteret af de voksne, det er i hvert fald min oplevelse.

Når man har været gammelklog som barn, hvordan er man så som voksen?

Det ved jeg ikke. Jeg er meget eftertænksom, meget velovervejet, men det var jeg også som barn. Jeg gør ikke noget, som ikke er gennemtænkt. Jeg er på ingen måder spontan, hverken i min måde at tage beslutninger på eller i min måde at leve på. Måske kommer det af, at jeg har spillet rigtig meget skak som barn. Måske er det dét med at tænke mange træk frem, der ligger i mig? 

Du elsker at tackle kaos i arbejdslivet. Hvordan er du til at tackle kaos i privatlivet?

Det er jeg ikke ret god til. Det er min slagside. Især hvis der er noget med ungerne, så synes jeg bare, de skal gøre, som jeg siger. Jeg kommer nemt til at glemme, hvordan jeg selv var, da jeg var barn og ung. Jeg er ikke særlig pædagogisk. Mette er mere eftergivende og mere forstående, så det er primært hende, der tager sig af den slags. Jeg er i det hele taget ikke ret god til at styre følelser, hvad angår personlige emner. Som da jeg skulle holde konfirmationstaler til mine børn, eller når jeg her i eftermiddag skal overrække en pris til en lærling, som har gjort sig særligt umage, så er det ikke utænkeligt, at jeg må stoppe op og få styr på følelserne.

Hvordan var din egen opdragelse?

Jeg har ikke på den måde følt mig begrænset, men jeg fik ikke lov til at køre knallert for min mor. Hun syntes, det var alt for farligt. Så jeg måtte køre på cykel, mens vennerne kørte på knallert. Det syntes jeg jo var træls dengang, men som voksen forstår jeg, at hun bare ville passe på mig. Jeg er blevet opdraget efter nogle lidt gammeldags livsprincipper; at gæld er noget, man skal undgå, at man ikke skal købe noget, før man har pengene, og at man ikke får betalt sit kørekort, hvis man begynder at ryge, at man skal overholde aftaler, komme til tiden. Men det er altsammen principper, jeg holder fast ved i dag. Det er forventninger, som jeg selv har til andre. Da vores knægt begyndte at tage snus, gik jeg helt i koma. Jeg gider ikke det lort. Tænk jer nu om, unge mennesker. Så der røg kørekortet.

Er der overensstemmelse mellem, hvordan du ser dig selv, og hvordan andre ser dig?

Jeg synes, jeg er åben og ærlig, men jeg har gennem mit liv nogle gange måttet konstatere, at andre opfatter mig som arrogant; poleret og som en, der har for meget styr på det. Folk kan godt blive forpustede på forhånd i diskussioner, fordi de ved, at når jeg først har forberedt mig, så har jeg argumenterne på plads, og så er jeg svær at vinde over. Det kan lyde som pral, men det kan helt ærligt bare virke overrumplende for folk, at jeg er så forberedt.

Rebild Bakker er en nationalpark. Hvad er det mest nationale træk ved dig?

Det er nok, at jeg elsker god traditionel dansk mad. Jeg elsker brun sovs og kartofler, stegt flæsk med persillesovs, boller i karry, og googler du ’Jespers fasangryde’, så er det min opskrift. Med masser af fløde i.

Din kone Mette er praktiserende læge. Faldt du for hende på grund af let adgang til receptblokken?

Nej, jeg er ikke interesseret i at fylde min krop med alt muligt. Men hun var en pæn pige, og hun var svær at få fat i, så det skulle prøves. Hun er fem år yngre end mig, så vi kendte ikke hinanden, da vi gik i skole, jeg kendte kun hendes storebror. Jeg mødte hende på et lokalt diskotek en nytårsaften, vi snakkede, men hun var afvisende og ville ikke give mig sit telefonnummer. Så ringede jeg til hendes far og sagde til ham, at jeg havde snakket med Mette, og at jeg skulle ringe til hende, men havde mistet hendes nummer. Han gav mig nummeret, og så lykkedes det mig alligevel at gøre mig interessant. Det, jeg vil opnå, plejer jeg at lykkes med.

Dit coverbillede på Facebook er din familie. Er du en ægte familyman?

Nej, det er jeg nok ikke, og det er jo lidt barsk at sige. For jeg kan – nu bliver jeg lidt berørt – jeg kan godt finde på at vælge mit arbejde frem for min familie. Jeg kommer hellere for sent hjem end afbryder noget, som jeg er optaget af på arbejdet. Det kan jeg ikke lave om på, og det vil jeg heller ikke. Jeg er 54 år og er drevet af mit arbejde. Jeg valgte min familie til, da ungerne var små, og hvor jeg gik ind i et 8-16 job, men det var den eneste gang. Det vigtigste er jo også, at vi ved, at vi har hinanden, hvis det brænder på. Jeg har ikke nogen mantraer om, at vi skal være sammen om det ene eller det andet. Men heldigvis går min søn også til lerdueskydning og til konkurrencer, så det bruger vi tid på sammen, og da vores datter havde pony, gik der også mange gode fælles timer med det.

Hvad ville du ønske, du var bedre til?

At slappe mere af, ikke hele tiden skulle være så perfekt. Jeg har svært ved at finde hvile i noget. Der skal være et eller andet, der er svært at opnå. Fx kunne jeg ikke bare starte med at løbe for motionens skyld, jeg skulle melde mig til Berlin Marathon, fordi jeg ved, at den kan jeg ikke gennemføre, hvis ikke jeg har trænet som en sindssyg.

Hvad er det, der skal være så perfekt?

Alt skal være perfekt. Jeg kan godt lide, når ting tager sig pænt ud. Også min bil. Jeg gør den rent hver søndag. Når jeg kommer ind i Mettes bil, det gjorde jeg en del, da vi kørte til ridekonkurrencer, jamen der lå jo alt muligt papir og skrald fra hende og ungernes Mcdonald’s-ture, mudrede måtter … Nej, nu stopper I satme, sagde jeg. Sådan noget kan jeg slet ikke være i. Så kører jeg i min egen bil. Der er jeg iskold. Haha. Forskellen på mig og Mette er, at hun kan godt leve med uorden og rod, selvom hun også godt kan lide, når det hele står snorlige. Hun kan være i begge lejre. Det kan jeg ikke. Kan du ikke bare slappe af, siger hun. Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan kun det snorlige.