Mens antallet af corona-indlagte og nysmittede er reduceret til tocifrede tal, begynder det danske sundhedsvæsen både at gøre omkostningerne op og få styr på puklen af udsatte opgaver fra de tre seneste måneder. Og regningen er omfattende. 

I den nye økonomiaftale mellem staten og regionerne er der afsat ekstra milliarder til både at dække de direkte omkostninger forbundet med corona-mobiliseringen og de afledte udgifter. Men det fulde overblik over regningen fra tre måneders delvis nedlukning af sundhedssystemet får man tidligst i efteråret.

Til gengæld er det sikkert, at den bliver høj. Meget høj.

- Efterslæbet fordeler sig først og fremmest på to områder: Udskudte undersøgelser og operationer og så de mange patienter, som har holdt sig tilbage, og som nu skal ind i kræft- og hjertepakker. Det kommer til at belaste sundhedsvæsnet hårdt i i hvert fald 24 måneder, vurderer Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU.

- Udover de økonomiske omkostninger vil der også være en del dødsfald, som skyldes forholdsreglerne under corona, patienter som ikke har henvendt sig på grund af corona og ikke har fået en nødvendig behandling. Det vil der formentlig komme beregninger for i efteråret, men det bliver under alle omstændigheder et hypotetisk regnestykke, vurderer han.

Risiko ignoreret i 40 år

Jes Søgaard er dog ikke i tvivl om, at konklusionen ovenpå corona bliver, at man har overreageret i forhold til den faktiske trussel. Det mener han ikke, man kan bebrejde myndighederne i de paniske dage i marts, men en fundamental årsag var manglen på beredskab.

- Risikoen for pandemier har stort set været ignoreret i 40 år, og det har været reduceret til en parentes i prioriteringen på sundhedsområdet, og det er selvfølgelig baggrunden for, at man nu har lavet en styrelse, som skal tage sig området, siger han.

Hvorvidt Danmark kan håndtere udfordringen, næste gang en biologisk trussel banker på, tør han han ikke spå om, for det koster at forebygge.

- Jeg tør næsten ikke tænke på de økonomiske konsekvenser af en anden bølge corona. Vi vil nok have råd til at håndtere det i Danmark, selvom det ville gøre ondt, men det vil man ikke have i eksempelvis Sydeuropa,  vurderer han.

Klar til russerne, ikke corona

Det fremtidige beredskab har fyldt alt for lidt i coronadebatten, mener både Jes Søgaard og lektor i infektionsimmunologi på Aarhus Universitet, Christian Kanstrup Holm.

- Jeg har en baggrund i militæret, hvor beredskab er et nøglebegreb. Hvis trusselniveauet stiger i Danmark, foreligger der en minutiøs beredskabsplan ned til mindste detalje for, hvad vi gør, så det ikke skal opfindes når russerne, står ved grænsen. Den mangler vi til gengæld ved biologisk trusler, siger Christian Kanstrup Holm, som ikke tror, samfundet  - hverken det danske eller det internationale - har råd til at lukke tilsvarende ned ved hverken et fornyet coronaudbrud eller et andet sygdomsudbrud.

- Vi mangler en protokol for, hvad vi gør, når næste virus kommer, så vi ikke igen skal træffe beslutninger med vidtrækkende konsekvenser på alt for spinkelt grundlag. At lukke Danmark ned over en bred kam er for dyrt. Man skal tænke meget mere regionalt, vi er nødt til at have  et akutberedskab på hospitalerne. Det er sparet væk over mange år, tilføjer han.

Lose: Vi fik gode erfaringer

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), vedgår, at beredskab er en udfordring på de fremtidige sundhedsbudgetter, men hun mener ikke, opgaven negligeres.

- I regionerne er vi allerede i gang med at opbygge et lager af fx værnemidler, og vi ser mere generelt på, hvordan vi kan være bedre rustet til en lignende situation i fremtiden. Men vi skal også huske, at meget er gået godt, når vi sammenligner med andre lande. Så i læringen af forløbet, skal vi også huske at notere de ting, som hjalp os godt igennem krisen, og holde fast i dem, siger hun og henviser til de 3,1 mia. kr. som regeringen bevilgede til regionerne i direkte coronastøtte.  

- Det gælder bl.a. indkøb til værnemidler og testudstyr. Derudover har vi aftalt at mødes igen senere på året, når vi har et overblik over de kommende udgifter. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at finde fælles fodslag her, tilføjer hun.         

Vigtig diskussion af kurens pris

Diskussionen om fremtidig beredskab risikerer let at drukne i den tsunami af finanseringsbehov, som ikke alene skyldes corona.

- Det regionale sundhedsvæsen vil alene som følge af demografi blive godt en mia. kr. dyrere til næste år ved uændret serviceniveau. Dertil kommer en forventet stigning i medicinudgifterne på 600-700 mio. kr. Så vi skal ikke finde på en masse nye ting for at få brugt de 1,3 mia. kr., som var resultatet i økonomiaftalen for 2021. Der vil blive brug for hver en krone, men vi håber, at de enkelte regioner ved omprioriteringer også kan få plads til en række nye initiativer, siger Stephanie Lose.

Både Christian Kanstrup Holm og Jes Søgaard er overbeviste om, at stigende udgifter til dyre behandlinger, kræftpakker m.m. vil udfordre systemet og lægge pres på regionerne i voksende omfang de kommende år, men håber samtidig at det åbner for en prioriteringsdiskussion, vi i Danmark har svært ved at tage.

- Tænker man økonomi ind i sundhedsprioritering, betragtes det som vulgært af ikke-økonomer, og det var også en af grundene til, at der i starten af coronakrisen ikke var nogen villighed til at diskutere økonomiske konsekvenser af nedlukningen. Men man er nødt til at overveje, om kuren bliver dyrere end problemet, inden man forholder sig til næste sygdomsangreb. For kuren koster også liv, og uanset hvad vi gør, kommer vi til at stå med ubehagelige afvejninger, siger Jes Søgaard.