Kommunen.dk
MENU

Hospitaler kæmper med at skaffe personale

Der mangler hænder på hospitalerne, og det gør det svært at få afviklet pukkel af udskudte operationer. Sygeplejersker er fortsat utilfredse med vilkår.

Hospitaler kæmper med at skaffe personale

Der mangler hænder på hospitalerne, og det gør det svært at få afviklet pukkel af udskudte operationer. Sygeplejersker er fortsat utilfredse med vilkår.
Sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital ses her under en arbejdsnedlæggelse 16. september. Arbejdsretten har dog ad flere omgange pålagt sygeplejerskerne at gå på arbejde som normalt og ikke nedlægge arbejdet, da det er overenskomststridigt. Sygeplejersker over hele landet nedlagde dog arbejdet alligevel i en time onsdag morgen for at vise deres fortsatte utilfredshed med deres vilkår.
Sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital ses her under en arbejdsnedlæggelse 16. september. Arbejdsretten har dog ad flere omgange pålagt sygeplejerskerne at gå på arbejde som normalt og ikke nedlægge arbejdet, da det er overenskomststridigt. Sygeplejersker over hele landet nedlagde dog arbejdet alligevel i en time onsdag morgen for at vise deres fortsatte utilfredshed med deres vilkår.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Sygeplejersker siger nej til vagter. De vil ikke arbejde over. Og næsten hver tiende sygeplejerske har inden for den seneste måned søgt job, der ligger inden for et andet fag.

Det efterlader hospitalerne med et stort behov for arbejdskraft, de har svært ved at skaffe.

Og det betyder, at det fortsat er nødvendigt at udskyde nogle ikke-akutte operationer og kontroller, siger Jonas Dahl, hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers.

- Vi forsøger at behandle de folk, der kommer til os, men vi prioriterer også, at det er de akutte patienter, der kommer først. Og det betyder, at der er nogle, der vil opleve at få udsat kontroller eller operationer, siger han.

Der er fortsat stor utilfredshed med arbejdsvilkårene og lønnen blandt landets sygeplejersker. Derfor nedlagde hundredvis af sygeplejersker onsdag morgen arbejdet i en time for at give udtryk for den frustration, som også i sommer førte til ti ugers strejke.

Det fortæller Luca Pristed, der er talsperson for de strejkende sygeplejersker.

- Efter ti ugers strejke kom der et lovindgreb. Men det løste ikke de problemer, vi prøver at råbe op om. Så vi føler stadig et behov for at råbe politikerne op om de problemer, vi har i det danske sundhedsvæsen. Vi mister kolleger hele tiden. Vi mangler sygeplejersker på de danske hospitaler, og det begynder at være farligt at være patient, siger han.

Fagforening tager skarpt afstand

Sygeplejersker fra mindst 13 af landets hospitaler deltog i onsdagens arbejdsnedlæggelse.

Har sygeplejersker fri i det tidsrum, arbejdsnedlæggelsen varer, kan de frit deltage. Men er de på vagt, er det en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, understreger Dansk Sygeplejeråd (DSR), fagforening for landets sygeplejersker.

Vi forsøger at behandle de folk, der kommer til os, men vi prioriterer også, at det er de akutte patienter, der kommer først. Og det betyder, at der er nogle, der vil opleve at få udsat kontroller eller operationer.

 

Der kan kun strejkes, når det er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster. Derfor tager fagforeningen skarpt afstand fra arbejdsnedlæggelserne. I stedet opfordrer den i en meddelelse til, at arbejdet holdes normalt.

Arbejdsretten har flere gange pålagt sygeplejerskerne at genoptage arbejdet i forbindelse med tidligere korte arbejdsnedlæggelser.

Det er især coronapandemien og sygeplejestrejken, der har skabt en pukkel i det danske sundhedsvæsen. Men lige nu er mange akutte patienter og personalemangel en kæmpe udfordring.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i oktober viste, at omkring hver anden rekruttering af en sygeplejerske mislykkes, og at flere hospitaler har lukket sengepladser på grund af personalemangel.

Massive henvisninger til privathospitaler

Også på Regionshospitalet Randers oplever de, at der mangler ansatte.

- Vi har flere vakante stillinger på nuværende tidspunkt end tidligere. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for flere hænder i sundhedsvæsnet, siger Jonas Dahl.

Presset på hospitalerne har også medført, at mange er blevet henvist til privathospitaler.

Hele sidste år blev der henvist 127.000 patienter til privathospitaler, men allerede ved udgangen af september i år var der henvist over 117.000, viser tal fra Danske Regioner.

Sundhedsstyrelsen vurderede i august, at efterslæbet efter sygeplejerskestrejken ville tage to år at få indhentet.

Corona og strejke har skabt udfordringer

  • Under coronapandemien var sygehusene så pressede af coronaindlagte, at mange ikke-akutte operationer og kontroller blev udskudt.
  • Det skete ad flere omgange, fordi hospitalerne både i foråret og vinteren 2020 var stærkt pressede.
  • Sygeplejerskestrejken, der begyndte 19. juni i år og varede ti uger, udfordrede hospitalerne endnu engang, og derfor blev planlagte operationer igen udskudt.
  • Den seneste tid har hospitaler meldt om et usædvanligt stort antal akutte patienter, hvilket kombineret med ferieafvikling efter strejken og mangel på sygeplejersker har skabt en endnu større pukkel i sundhedsvæsnet.
  • Det kan potentielt tage år at få afviklet puklen, vurderer Sundhedsstyrelsen og flere hospitaler.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR