Det ligner en stor selvfølgelighed: To organisationer sammensat ved lokalvalg, afhængige af økonomiaftaler og med overlappende arbejdsopgaver. Da KL og Danske Regioner i slutningen af november meldte ud, at de nu vil undersøge mulighederne for en fusion, lignede det en idé, der var bred konsensus om – kun De Konservative stod udenfor.

På Kommunalpolitisk Topmøde torsdag får KL’s delegerede så 45 minutters oplæg og diskussion om planerne, inden de fredag skal sige ja tak til den undersøgelse, der skal danne grundlaget for næste års beslutning om en fusion. Men hvor det måske for menigmand ligner konsensus, ligner det for Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) apati. For ham er fusionsplanerne et tog, der er kørt afsted fra KL’s bestyrelseslokaler og nu er ved at tromle henover det kommunale landkort.

- Hele fusionsideen er kommet som en tyv om natten. Den har ikke været til diskussion, før den kommer op på KL’s topmøde, og i virkeligheden har alle vi delegerede et meget ringe udgangspunkt for at diskutere det, for argumenterne er ikke-eksisterende. Og debatten er ikke-eksisterende, forklarer han her få dage før topmødet i Aalborg.

Her vil han kræve en større debat om retningen for kommunestyret, for med fusionen sejler KL ifølge ham med på den samme bureaukratiske galej, som de gør i Finansministeriet med titlen ‘Big is beautiful’.

- De politiske argumenter for fusionen har jeg endnu ikke rigtig fået en fornemmelse af hvad skulle være. Jeg har fået fornemmelsen af de bureaukratiske argumenter. Stordriftsfordelene ved ét hovedsæde, én direktør, én overenskomstafdeling. Der er selvfølgelig et bureaukratisk rationale. Men det politiske rationale har jeg svært ved at se, siger Thomas Gyldal Petersen.

Større muskler

Det politiske argument har fra KL’s ledelse heddet større muskler. Med en fusion mellem Danske Regioner og KL kan de godt begynde at opruste på Slotsholmen, for her kommer det mere samlede decentrale Danmark, lyder det. Men det holder ikke, mener Herlevs borgmester.

- KL er så stor en organisa–tion i forvejen, at hvis man for alvor mener, at de ressourcer, vi har nu, ikke er i stand til at levere et ordentligt forhandlingsmodspil, så har vi et helt andet problem end størrelsen, siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har da heller ikke virket rystet over fusionsplanerne. Tværtimod har han kaldt dem en god idé, fordi der er plads til forbedringer i det offentlige. For Thomas Gyldal Petersen, der i starten af nullerne arbejdede med politisk interessevaretagelse for tidligere KL-formand Jan Trøjborg, ligner det en decideret svækkelse.

- Hvis der er noget, der er afgørende for at kunne være effektiv i det politiske arbejde, så er det, at man varetager én klar og tydelig interesse. Hvis man som organisation skal varetage mangfoldige og i det her tilfælde direkte modsatrettede interesser, så svækker det klart evnen til at kunne levere resultater, siger socialdemokraten og peger på, at han anser både LO og Dansk Industri (DI) for i deres fusionsiver at have givet køb på medlemmernes interesser.

For eksempel deltog han for nogen tid siden i en konference, hvor nogle DI-virksomheder ville have mere kommunal rådgivning, mens andre var lodret imod, fordi de netop levede af at rådgive. DI kunne ikke tale med én stemme, og det samme frygter han vil ske i en ny stor offentlig organisation.

- Er der en konflikt med en region om, hvor opgaverne skal ligge, så har jeg en forventning om, at KL varetager mit standpunkt - ikke også min modparts, uddyber han.

Decentral afmagt

Ikke nok med, at der vil være modsatrettede interesser: En lang række mindre og mellemstore kommuner i KL vil også risikere at blive endnu mindre hørt, end det er tilfældet i dag, mener Thomas Gyldal Petersen.

For fusionerer man de to organisationers bestyrelser, som de er i dag, vil regionsrådspolitikerne sammen med de seks politikere fra landets tre største byer tilsammen udgøre et flertal.

- Så vil der sidde nogle regionsrådsformænd med et regionalt sigte og nogle storbyborgmestre - også med et slags regionalt sigte - og varetage nogle interesser, som i hvert fald ikke peger i retning af at have forståelse for, hvad de små og mellemstore kommuner kæmper med, siger Herlevs borgmester.

Også derfor mener Thomas Gyldal Petersen, at der skal en langt større debat til, før KL kan indgå i en fusion med Danske Regioner. Han frygter, at den vil medføre mere centralstyring ud fra principperne i de største kommuners regneark på bekostning af den nærhed, som for ham at se er det centrale i kommunernes velfærdstilbud om børnepasning, folkeskole, ældreomsorg, genoptræning, foreningsliv og lokaldemokrati.

- Vi har behov for at sige stop og få diskuteret med hinanden, hvad kommunestyret egentlig skal kunne. Ikke bare, hvordan det er enklest at drive, men i højere grad, hvordan vi kan få et kommunestyre, der lever op til de forventninger, borgerne har i år 2015, 2020 og 2030 - hvordan den demokratiske ramme for deres hverdagsliv skal være, siger han.

Strukturreform 2.0

Da politikerne på Christiansborg i 2004 blev enige om strukturreformen, var det ud fra en betragtning om, at den ideelle kommunestørrelse var på mellem 30.000 og 50.000 indbyggere. Helt konkret nævner Strukturkommissionen, at der i spændet mellem kommuner på 20.-30.000 indbyggere og 70.-80.000 sker en svag reduktion i borgernes individuelle deltagelse, valgdeltagelsen, den politiske tillid og tilfredsheden med den kommunale service.

- I tiden efter har det udviklet sig til, at det argument er gået i glemmebogen. I dag ser vi en tendens, der går på større, mere ensrettede enheder og et mere enkelt styringsregime fra Finansministeriets side, siger Thomas Gyldal Petersen.

I Herlev Kommune bor der cirka 28.000 indbyggere, og ligesom flere især konservative borgmestre fra mindre kommuner i Storkøbenhavn ser han fusionen mellem KL og Danske Regioner som et skridt på vejen mod en ny strukturreform indenfor få år. En ny ideel størrelse på 100.000 indbyggere vil måske blive foreslået. Men i Herlev ser de en god grund til ikke at fusionere med andre kommuner.

- Hvis vi går med i en proces, som går på, at 'big is beautiful', så ender vi med, at rammen om hverdagslivet i kommunerne bliver svækket, mens vi bliver rigtig dygtige til at løse de store tværgående komplicerede opgaver. Vi bør tage debatten om, hvad der er vigtigst, før vi bare vandrer som lemminger mod det storkommunale system, forklarer borgmesteren.

Usikker skæbne

På topmødet torsdag skal der i første omgang kun vedtages en undersøgelse af mulighederne for en fusion mellem KL og Danske Regioner. Muligheden for at stemme for undersøgelsen, men imod fusionen næste år, er altså intakt. Men Thomas Gyldal Petersen har svært ved at tro på, at konklusionerne af undersøgelsen vil være særlig troværdige.

- Man kan frygte, at de konklusioner på papiret mellem KL og Danske Regioner er så bindende, at de kun går efter at finde argumenterne for, siger han.

Derfor insisterer han på både mere tid, bedre argumenter og en større diskussion end den, KL’s ledelse ifølge ham har været interesseret i at åbne op for.

- Jeg vil kun kunne støtte en analyse, hvis jeg får fuldstændig vished for, at den vil være så åben, at den finder argumenter både for og imod, fastslår Thomas Gyldal Petersen, som dog samtidig medgiver, at han ligesom en række konservative kolleger i Storkøbenhavn gerne så hele processen fuldstændig stoppet.

- Umiddelbart er der jo slet ikke nogen grund til at undersøge det alene af den årsag, at vi ikke kender regionernes skæbne efter et valg. Hvad skal vi med en modpart, hvor vi ikke ved, om den overhovedet vil eksistere om et år? spørger den socialdemokratiske borgmester.