Naturligvis måtte det før eller siden ske, at nogen fremstillede en deepfake-video i politisk hensigt. Det blev så fredag 26. april kl. 15.30.

Dansk Folkeparti og dets formand Morten Messerschmidt postede på diverse sociale medier en lille sketch, hvori han oplever statsminister Mette Frederiksen i klassisk coronapressemødestil varsle afskaffelsen af diverse resterende helligdage, herunder julen, idet det hele heldigvis viser sig at være en (ond) drøm. En klassisk komposition i et land der har fostret både “Palle alene i verden” og “Til julebal i Nisseland”.

Til forskel fra de to forbilleder bestod DF’s/Messerschmidts drømmesketch delvis af AI-genererede videoklip, altså visende noget der ikke var sket i virkeligheden. Sådan som skuespil jo da forresten altid har gjort, men detaljen med den kunstige intelligens blev straks til alt andet end en detalje. Tværtimod blev selve virkemidlets teknologi til en stor sag, der påkaldte sig kritik fra politiske modstandere, herunder varsling af lovindgreb fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt, belærende mishag fra statsministeren og påtale fra folketingsformand Søren Gade.

Det hører med til historien, at de famøse videoklip var behørigt forsynet med deklaration af deres falskhed, netop som det indtil da havde været fordret. Nu er det ikke længere nok, kan man forstå.

Det er mere end almindeligt påfaldende, at diverse tv-værter og andre kendisser længe og i decideret svindeløjemed er blevet misbrugt med samme teknologi, uden at det har forårsaget nogen videre forstyrrelse i hverken Folketing eller regering. Men nu! Da det pludselig gik ud over en politiker, var det en anden sag.

For selv om den kunstige intelligens' attak på julen skam både var nem at gennemskue og joeh, vel også lidt morsom, som det uden større overbevisning blev medgivet af kritikerne, så markerede det alligevel starten på en glidebane, for slet ikke at nævne risikoen for at almindelige vælgere ikke ville kunne gennemskue falskheden. En klassiker, kritikere kan altid sagtens selv gennemskue alting, det er bare folk, der ikke kan.

I kulturminister Jakob Engel-Schmidts beskrivelse af skadevirkningerne ved brug af fup-videoer indgik det argument, at hvis de får almindelig udbredelse, vil fremtidig politisk samtale altid starte med spørgsmålet: er det sandt eller falsk, hvad man bliver vist eller fortalt? Der medfulgte ikke nogen forklaring på, hvorfor det skulle være en dårlig ting sådan at udøve kildekritik, men alligevel fandt han et forbud af en slags på sin plads.

Til det medfulgte heller ikke nogen forklaring på, hvorfor udenlandske svindlere pludselig skulle rette ind, fordi noget, der i forvejen er forbudt, også bliver forbudt på en ny måde, eller for den sags skyld det samme hvad angår russiske cyberkrigere. Sidstnævnte har dog ellers i modsætning til førstnævnte haft et vist mål af politisk bevågenhed her op til EP24.

Det indlysende svar er da også, at det ikke vil hjælpe det fjerneste. Teknologi er altid hurtigere end lovgivning, og derfor er det et tabt slag at ville lovgive sig ud af noget, der i bund og grund blot er en videreudvikling af noget velkendt med nye virkemidler.

Dansk Folkeparti, der antændte hele balladen, håndterede den ganske fikst ved at svare på kritikken med endnu en fupvideo, denne gang af en falsk Morten Messerschmidt der med den kunstige intelligens’ mellemkomst præsenterede en ligeledes falsk undskyldning.

En understregning af at deepfake blot er endnu et vilkår, som vi må lære at håndtere. Lære det selv, ikke læne os op ad lovgivning, der kan blive forældet hvilken dag det skal være.